Rådets afgørelse

af 13. marts 2000

om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for år 2000

(2000/228/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 128, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(3),

under henvisning til udtalelse fra Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Beskæftigelsen er det spørgsmål, som Den Europæiske Union prioriterer højest. Der bør til stadighed gøres en koordineret indsats for at bekæmpe arbejdsløsheden og skabe en vedvarende forøgelse af det nuværende beskæftigelsesniveau.

(2) Luxembourg-processen, der er baseret på gennemførelsen af den koordinerede europæiske beskæftigelsesstrategi, blev iværksat ved Det Europæiske Råds ekstraordinære møde om beskæftigelse den 20.-21. november 1997. Ved Rådets resolution af 15. december 1997 om retningslinjerne for beskæftigelsen i 1998(4), som blev bekræftet af Det Europæiske Råd, blev der iværksat en meget synlig proces, der er præget af et stærkt politisk engagement og bred enighed blandt de berørte parter.

(3) Rådets resolution af 22. februar 1999 om retningslinjerne for beskæftigelsen i 1999(5) har muliggjort en konsolidering af Luxembourg-processen via gennemførelsen af nævnte retningslinjer.

(4) Der bør tages hensyn til bidraget fra arbejdsmarkedets parter inden for Det Stående Udvalg for Beskæftigelse, som led i den sociale dialog og som følge af de kontakter, der er blevet knyttet til stats- og regeringscheferne og Kommissionen.

(5) Udtalelsen fra beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget er blevet udarbejdet sammen med udvalget for økonomisk politik.

(6) Den fælles rapport om beskæftigelsen 1999, der er udarbejdet af Rådet og Kommissionen i fællesskab, beskriver beskæftigelsessituationen i Fællesskabet og gennemgår medlemsstaternes indsats for at gennemføre deres beskæftigelsespolitik i overensstemmelse med retningslinjerne for beskæftigelsen i 1999.

(7) Rådet vedtog den 14. februar 2000 henstillinger om gennemførelsen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitik.

(8) Det Europæiske Råd i Köln den 3.-4. juni 1999 tog initiativ til en europæisk beskæftigelsespagt, som danner grundlag for en varig og global strategi med henblik på at øge væksten og beskæftigelsesniveauet, og som ved at indføre den makroøkonomiske dialog (Köln-processen) føjer en tredje søjle til den koordinerede beskæftigelsesstrategi (Luxembourg-processen) og til de økonomiske reformer (Cardiff-processen).

(9) Det skal sikres, at der er overensstemmelse og synergi mellem retningslinjerne for beskæftigelsen og de overordnede retningslinjer for økonomisk politik.

(10) På mødet i Helsingfors den 10.-11. december 1999 vedtog Det Europæiske Råd konklusionerne om retningslinjerne for beskæftigelsen i 2000, som omfatter nogle få ændringer, der yderligere skal forbedre retningslinjernes målrettethed og rækkevidde.

(11) Forebyggende og aktive foranstaltninger bør fremme en reel integrering på arbejdsmarkedet.

(12) Der er behov for, at IT-kvalifikationerne udbygges, samt for at skolerne udstyres med edb-udstyr og internetadgang.

(13) Arbejdsmarkedets parter på alle niveauer samt de regionale og lokale myndigheder skal inddrages i gennemførelsen af retningslinjerne, således at de inden for deres ansvarsområde kan bidrage til at fremme et højt beskæftigelsesniveau.

(14) De offentlige arbejdsformidlingskontorer bør spille en vigtig rolle med hensyn til at træffe forebyggende og aktive foranstaltninger og at klarlægge beskæftigelsesmulighederne på lokalt plan med henblik på at få arbejdsmarkedet til at fungere bedre.

(15) Der kan være forskelle med hensyn til iværksættelsen af retningslinjerne afhængigt af retningslinjernes art, de parter, som de henvender sig til, samt de forskellige forhold i medlemsstaterne. Iværksættelsen skal respektere subsidiaritetsprincippet samt medlemsstaternes beføjelser inden for beskæftigelse.

(16) Medlemsstaterne bør i forbindelse med gennemførelsen af retningslinjerne i overensstemmelse med nærhedsprincippet kunne tage hensyn til regionale forhold, samtidig med at de fuldt ud opfylder de nationale mål, og til princippet om ligebehandling af borgerne.

(17) Der bør sikres en opfølgning af direktiv 1999/85/EF(6), som giver mulighed for forsøgsvis at anvende en nedsat momssats for arbejdskraftintensive tjenesteydelser, for at undersøge bl.a. hvilke jobskabende virkninger nationale initiativer kan have.

(18) Gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen vil kunne bidrage positivt til løsningen af problemet med sort arbejde.

(19) Kommissionen og medlemsstaterne er enige om at fortsætte og fremskynde arbejdet med indikatorer og systemer til indsamling af sammenlignelige oplysninger, således at gennemførelsen og virkningen af de vedlagte retningslinjer kan vurderes, og deres mål på EF-plan og på nationalt plan kan finjusteres. God praksis i medlemsstaterne bør også tages i betragtning.

(20) Det vil være hensigtsmæssigt i år 2000 at foretage en midtvejsrevision af retningslinjerne for beskæftigelsen, således at de kan samordnes og konsolideres yderligere inden for de eksisterende fire søjler.

(21) Præcise nationale rapporter ledsaget af indikatorer vil give de øvrige medlemsstater og Kommissionen mulighed for effektivt at vurdere de enkelte medlemsstaters fremskridt med hensyn til gennemførelsen af retningslinjerne.

(22) Der bør i den nye programmeringsperiode fokuseres på Den Europæiske Socialfonds bidrag til den europæiske beskæftigelsesstrategi.

(23) Det Europæiske Råd i Amsterdam støttede bæredygtig udvikling og integration af miljøspørgsmål i de øvrige EF-politikker. Medlemsstaterne opfordres til at lade en sådan integration komme til udtryk i deres nationale beskæftigelsesstrategier ved at fremme skabelse af nye arbejdspladser i miljøsektoren -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste artikel

Retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for år 2000, der er knyttet som bilag til denne afgørelse, vedtages. Medlemsstaterne skal tage hensyn til dem i deres beskæftigelsespolitikker.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. marts 2000.

På Rådets vegne

E. Ferro Rodrigues

Formand

(1) Udtalelse afgivet den 4. november 1999 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(2) EFT C 368 af 20.12.1999, s. 31.

(3) EFT C 57 af 29.2.2000, s. 17.

(4) EFT C 30 af 28.1.1998, s. 1.

(5) EFT C 69 af 12.3.1999, s. 2.

(6) EFT L 277 af 28.10.1999, s. 34.

BILAG

RETNINGSLINJERNE FOR BESKÆFTIGELSEN I ÅR 2000

I. FORBEDRING AF EVNEN TIL INTEGRATION PÅ ARBEJDSMARKEDET

En indsats over for ungdomsarbejdsløsheden og forebyggelse af langtidsledighed

For at bremse udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden og langtidsledigheden skal medlemsstaterne forstærke indsatsen for at udvikle forebyggende strategier, der skal fokusere på de lediges evne til at blive integreret på arbejdsmarkedet på grundlag af en tidlig identifikation af individuelle behov; inden for en frist fastsat af medlemsstaterne på maksimalt tre år, som dog kan være længere i de medlemsstater, hvor arbejdsløsheden er særlig høj, sørger de for:

1) at tilbyde alle unge en ny start i form af uddannelse, omskoling, jobtræning, arbejde eller andre foranstaltninger, der kan fremme deres integration på arbejdsmarkedet, før de har været ledige i seks måneder, med henblik på at sikre de unge en effektiv integration på arbejdsmarkedet

2) også at tilbyde voksne ledige en ny start, før de har været ledige i tolv måneder, ved at anvende et af ovennævnte midler eller mere generelt ved at give en individuel erhvervsvejledning med henblik på at sikre disse personer en effektiv tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Disse former for forebyggelse og integration bør kombineres med foranstaltninger, der skal sikre langtidslediges tilbagevenden til arbejdsmarkedet. I denne forbindelse bør medlemsstaterne fortsætte moderniseringen af deres offentlige arbejdsformidlingskontorer, således at de så effektivt som muligt kan anvende forebyggelses- og aktiveringsstrategien.

Skift fra passive til aktive foranstaltninger

Understøttelses-, beskatnings- og uddannelsessystemerne bør - hvor det viser sig nødvendigt - gennemgås og tilpasses med henblik på aktivt at fremme de lediges evne til at blive integreret på arbejdsmarkedet. Desuden bør disse systemer have en positiv indflydelse på en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne:

3) bestræber sig på væsentligt at forøge antallet af personer, som deltager i aktive foranstaltninger, der kan gøre deres integration på arbejdsmarkedet lettere med henblik på at sikre disse personer en effektiv tilbagevenden til arbejdsmarkedet; med henblik på at øge andelen af ledige, der får tilbud om uddannelse eller andre tilsvarende foranstaltninger, sætter de sig endvidere på grundlag af deres udgangssituation det mål gradvis at nærme sig gennemsnittet i de tre medlemsstater, som er nået længst på dette område, dog mindst 20 %

4) bør revidere og om nødvendigt omlægge deres understøttelses- og beskatningssystemer, således at disse fokuserer på tiltag,

- for at tilskynde arbejdsløse eller inaktive personer til at søge arbejde og gå i gang med foranstaltninger, der skal forbedre deres egnethed til at blive integreret på arbejdsmarkedet, og tilskynde arbejdsgivere til at skabe nye arbejdspladser

- desuden er det vigtigt at være med til at udvikle en politik, som skal fremme en aktiv alderdom, og som indeholder egnede foranstaltninger til, hvordan man kan opretholde arbejdsevnen og sikre sig livslang uddannelse og andre fleksible arbejdsordninger, således at ældre arbejdstagere også kan forblive og deltage aktivt i arbejdslivet.

Tilskyndelse til oprettelse af partnerskaber

En indsats alene fra medlemsstaternes side er ikke nok til at nå de ønskede resultater med hensyn til integration. Derfor:

5) opfordres arbejdsmarkedets parter indtrængende til på deres forskellige ansvars- og indsatsniveauer hurtigt at indgå aftaler med henblik på at øge mulighederne for uddannelse, jobtræning, praktikophold eller andre foranstaltninger, der kan fremme unge og voksne arbejdsløses evne til integration og indtræden på arbejdsmarkedet

6) skal medlemsstaterne sammen med arbejdsmarkedets parter - for at styrke udviklingen af en kvalificeret og fleksibel arbejdsstyrke - bestræbe sig på at udvikle muligheder for livslang uddannelse, især inden for informations- og kommunikationsteknologi, og fastsætte et mål - under behørig hensyntagen til nationale forhold - for det årlige antal personer, der omfattes af sådanne foranstaltninger. Det er særlig vigtigt, at ældre arbejdstagere let kan deltage.

En lettere overgang fra skole til arbejdsliv

Beskæftigelsesperspektiverne er dårlige for de unge, der forlader skolesystemet uden at have erhvervet de færdigheder, der er nødvendige for at komme ind på arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne må derfor:

7) forbedre kvaliteten af deres skolesystem, således at de i væsentlig grad kan nedbringe antallet af unge, der forlader skolesystemet for tidligt; der skal også vises særlige hensyn til unge med indlæringsvanskeligheder

8) sørge for at bibringe de unge en større evne til at tilpasse sig de teknologiske og økonomiske forandringer og udruste dem med kvalifikationer, der svarer til arbejdsmarkedets behov. Medlemsstaterne skal lægge særlig vægt på udvikling og modernisering af deres lærlingeuddannelser og erhvervsuddannelsessystemer, i givet fald i samarbejde med arbejdsmarkedets partnere, udvikling af relevant uddannelse i computerkendskab og -færdigheder for elever og lærere, installation af computerudstyr på skoler og lettere adgang til Internettet for elever senest ved udgangen af år 2002.

Fremme af et arbejdsmarked, der er åbent for alle

Mange grupper og enkeltpersoner har særlige problemer med at erhverve relevante kvalifikationer og få adgang til og forblive på arbejdsmarkedet. Der er behov for en sammenhængende politik, som skal gøre det lettere for sådanne grupper og enkeltpersoner at blive integreret på arbejdsmarkedet, og som bekæmper forskelsbehandling. Medlemsstaterne bør:

9) tage særligt hensyn til behovene hos handicappede personer, etniske minoriteter og andre ugunstigt stillede grupper og enkeltpersoner og udforme relevante former for forebyggende og aktiv politik med henblik på at fremme deres integration på arbejdsmarkedet.

II. UDVIKLING AF EN IVÆRKSÆTTERKULTUR

Start og drift af egen virksomhed

Det er afgørende for jobskabelsen og for muligheden for at udvide uddannelsestilbuddet til unge, at der etableres nye virksomheder, og at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) er i vækst. Denne proces bør fremmes af medlemsstaterne ved at gøre iværksættertanken mere markant i hele samfundet og i undervisningsforløbet, ved at indføre en klar, varig og pålidelig lovgivning og ved at forbedre vilkårene for udvikling af og adgang til markederne for risikovillig kapital. Medlemsstaterne bør endvidere lette og forenkle de administrations- og skattebyrder, der hviler på SMV'erne. Disse politikker vil bidrage til at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at begrænse sort arbejde. Medlemsstaterne bør med henblik herpå:

10) især bestræbe sig på at foretage en betydelig nedsættelse af virksomhedernes og specielt SMV'ernes indirekte omkostninger og administrative byrder, navnlig i forbindelse med virksomhedsetablering og ansættelse af yderligere arbejdstagere

11) tilskynde til udvikling af selvstændig virksomhed ved at gennemgå og reducere eventuelt eksisterende hindringer - navnlig inden for skattesystemet og de sociale sikringssystemer - for at blive selvstændig og starte små virksomheder, og ved at fremme uddannelse og målrettet assistance til iværksættere og personer, der ønsker at blive iværksættere.

Jobskabelsesmulighederne bør udnyttes

Hvis Den Europæiske Union skal have held til at løse beskæftigelsesproblemet, skal alle potentielle kilder til beskæftigelse samt ny teknologi og innovationer udnyttes effektivt. Medlemsstaterne bør med henblik herpå:

12) fremme foranstaltninger for fuldt ud at udnytte de muligheder, som jobskabelse giver både på lokalt plan og i den tredje sektor og navnlig i forbindelse med nye aktiviteter rettet mod behov, som markedet endnu ikke kan tilfredsstille, og samtidig indkredse og reducere de hindringer, som bremser disse muligheder; i den forbindelse skal man blive bedre til at erkende og fremme den særlige rolle og det ansvar, som lokale og regionale myndigheder, andre lokale og regionale parter såvel som arbejdsmarkedets parter har; hertil kommer, at man i fuldt omfang bør udnytte den rolle, som de offentlige arbejdsformidlingskontorer spiller, når der er tale om dels at identificere, hvilke lokale muligheder for beskæftigelse der findes, dels at forbedre de lokale arbejdsmarkeder

13) etablere rammebetingelser for at opnå fuld udnyttelse af servicesektorens og den industrirelaterede sektors beskæftigelsesmuligheder, bl.a. ved at udnytte informationssamfundets og den miljørelaterede sektors beskæftigelsesmuligheder for at skabe flere og bedre arbejdspladser.

Skatte- og afgiftsreglerne skal være mere beskæftigelsesvenlige

og den langvarige tendens til højere skatter og obligatoriske bidrag i forbindelse med arbejde (der er steget fra 35 % i 1980 til over 42 % i 1995) skal vendes. Medlemsstaterne bør:

14) afhængigt af deres behov og under hensyntagen til det nuværende niveau sætte sig som mål gradvis at nedbringe det samlede skatte- og afgiftstryk samt, hvor det er hensigtsmæssigt, gradvis at nedbringe skattetrykket på arbejde og de indirekte lønomkostninger - navnlig for den relativt dårligt kvalificerede og lavest aflønnede arbejdskraft - uden at bringe budgetkonsolideringen og den økonomiske balance i de sociale sikringsordninger i fare; de skal eventuelt undersøge, om det vil være hensigtsmæssigt at indføre en afgift på energi eller på forurenende emissioner eller at træffe andre fiskale foranstaltninger.

III. FREMME AF VIRKSOMHEDERNES OG DE ANSATTES TILPASNINGSEVNE

Arbejdets tilrettelæggelse bør moderniseres

For at fremme en modernisering af arbejdets tilrettelæggelse og af de forskellige former for arbejde bør der etableres et fast partnerskab på alle relevante niveauer (EU-, medlemsstats-, sektor- og virksomhedsplan).

15) Arbejdsmarkedets parter opfordres til på alle relevante niveauer at forhandle og gennemføre aftaler til modernisering af arbejdets tilrettelæggelse, herunder også muligheden for smidige arbejdsformer, for at gøre virksomhederne produktive og konkurrencedygtige, samtidig med at man opnår den nødvendige ligevægt mellem fleksibilitet og sikkerhed. De emner, der skal behandles, kan f.eks. omfatte uddannelse og omskoling, indførelse af ny teknologi, nye former for arbejde og arbejdstid, f.eks. arbejdstid på årsbasis, arbejdstidsnedsættelse, nedbringelse af overarbejde, større udbredelse af deltidsarbejde, adgang til uddannelse og orlovsordninger.

16) Hver medlemsstat skal for sit eget vedkommende undersøge, om dens lovgivning skal omfatte mere fleksible former for arbejdskontrakter for at tage hensyn til de stadig mere forskelligartede former for beskæftigelse. Personer med sådanne kontrakter bør samtidig have en tilstrækkelig sikkerhed og bedre ansættelsesvilkår, som er forenelige med virksomhedernes behov.

Virksomhedernes omstillingsevne bør støttes

For at øge kvalifikationsniveauet i virksomhederne bør medlemsstaterne:

17) atter gennemgå og om nødvendigt fjerne eventuelle hindringer - især skattemæssige - for investeringer i menneskelige ressourcer og om nødvendigt indføre skattemæssige eller andre incitamenter til en forøget uddannelsesindsats inden for virksomhederne; de bør desuden undersøge nye bestemmelser og tage de eksisterende bestemmelser op til revision for at kontrollere, om de bidrager til dels at reducere hindringerne for beskæftigelse, dels at øge arbejdsmarkedets evne til at tilpasse sig strukturændringer i økonomien.

IV. LIGESTILLINGSPOLITIKKEN BØR STYRKES

Integration af kønsaspektet i alle politikker og aktioner

Kvinder har stadig særlige problemer med at få adgang til beskæftigelsesmarkedet, avancementsmuligheder, indtjening og til muligheden for at forene arbejdsliv og familieliv. Det er derfor bl.a. vigtigt:

- at sikre, at der findes aktive arbejdsmarkedspolitikker for kvinder i forhold til deres del af ledigheden

- at begrænse initiativhæmmende forhold som følge af skatte- og understøttelsessystemerne, uanset hvor disse konstateres, da de har en negativ indvirkning på tilførslen af den kvindelige arbejdskraft

- at være særlig opmærksom på forhindringer for kvinder, der ønsker at starte en ny virksomhed eller blive selvstændige

- at sørge for, at kvinder kan benytte sig af fleksible måder at tilrettelægge arbejdet på frivillig basis. Derfor bør medlemsstaterne:

18) vedtage en metode, der skal sikre, at kønsaspektet bliver integreret i indsatsen for at gennemføre retningslinjerne for alle fire søjler. Medlemsstaterne bør udforme passende dataindsamlingssystemer og -procedurer for på en hensigtsmæssig måde at kunne evaluere udviklingen i den forbindelse.

Forskelsbehandlingen mellem mænd og kvinder bør bekæmpes

Medlemsstaternes og arbejdsmarkedets målsætning om at fremme ligestillingen bør resultere i en øget beskæftigelsesfrekvens for kvinder. De bør ligeledes være opmærksomme på den skæve fordeling i visse aktivitetssektorer og erhverv af kvinder og mænd og på nødvendigheden af en forbedring af kvindernes karrieremuligheder. Medlemsstaterne bør:

19) bestræbe sig på at reducere forskellene i mænds og kvinders arbejdsløshed ved aktivt at støtte en øget beskæftigelse af kvinder og sørge for, at der er lige repræsentation af kvinder og mænd i alle aktivitetssektorer og erhverv. De bør tage initiativ til positive skridt for at fremme lige løn for lige arbejde og for at begrænse lønforskelle mellem kvinder og mænd. For at begrænse forskelsbehandlingen bør medlemsstaterne også overveje en øget brug af foranstaltninger til at sikre kvinders avancementsmuligheder.

Det bør være muligt at kombinere arbejde og familie

Politikkerne vedrørende orlov, forældreorlov og deltidsarbejde samt fleksible arbejdstidsordninger, der er i både arbejdsgivernes og -tagernes interesse, er af særlig stor betydning for både kvinder og mænd. Gennemførelsen af de forskellige direktiver og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter på dette område bør fremskyndes og regelmæssigt følges op. Der bør være tilstrækkeligt med gode pasningsmuligheder for børn og andre med pasningsbehov, så både kvinder og mænd får bedre muligheder for at komme ind på og blive på arbejdsmarkedet. I den forbindelse er en ligelig fordeling af familieansvaret altafgørende. Medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter bør med henblik på at styrke de lige muligheder:

20) udforme, gennemføre og fremme en familievenlig politik, herunder adgang til gode pasningsordninger til rimelige priser for børn og andre med pasningsbehov samt diverse orlovsordninger, f.eks. forældreorlov.

Det bør blive lettere at vende tilbage til arbejdsmarkedet

De personer, der vender tilbage til arbejdsmarkedet efter en fraværsperiode, har måske forældede kvalifikationer og har vanskeligt ved at få adgang til uddannelse. Medlemsstaterne bør:

21) være særlig opmærksomme på kvinder og mænd, der igen ønsker at tage lønnet beskæftigelse efter et fravær, og med henblik herpå undersøge, hvordan man gradvis kan rydde hindringer for en tilbagevenden til arbejdsmarkedet af vejen.