KOMMISSIONENS FORORDNING (EOEF) Nr. 920/93 af 15. april 1993 om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold paa importen af visse magnetplader (3,5& Prime; disketter) med oprindelse i Japan, Taiwan og Den Kinesiske Folkerepublik

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 2423/88 af 11. juli 1988 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (1), saerlig artikel 11,

efter konsultation i det raadgivende udvalg, der er nedsat i henhold til ovennaevnte forordning, og

ud fra foelgende betragtninger:

A. PROCEDURE (1) I juli 1991 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedroerende importen til Faellesskabet af visse magnetplader (3,5& Prime; disketter) med oprindelse i Japan, Taiwan og Den Kinesiske Folkerepublik og indledte en undersoegelse.

Proceduren ivaerksattes paa grundlag af en klage indgivet af Diskma (Committee of European Diskette Manufacturers) paa vegne af producenter, hvis samlede produktion af 3,5& Prime; disketter ifoelge det anfoerte udgjorde en vaesentlig del af produktionen i Faellesskabet af disse disketter.

Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted ved import af den paagaeldende vare med oprindelse i naevnte lande og forvoldtes vaesentlig skade som foelge heraf; beviserne ansaas for tilstraekkelige til at begrunde ivaerksaettelsen af en procedure.

(2) Kommissionen underrettede officielt de producenter, eksportoerer og importoerer, som den vidste var beroert af sagen, samt repraesentanter for eksportlandene og klagerne og gav de direkte beroerte parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hoert mundtligt.

En raekke producenter i de beroerte lande, nogle importoerer i Faellesskabet, som var forretningsmaessigt forbundet med producenter i Japan, nogle eksportoerer i Hongkong af 3,5& Prime; disketter, som ifoelge det anfoerte havde oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik, samt nogle producenter i Faellesskabet, som ikke havde indgivet klage, tilkendegav deres synspunkter skriftligt. Alle parter, der anmodede herom, blev hoert.

(3) Kommissionen sendte spoergeskemaer til de parter, som den vidste var beroert af sagen, og modtog detaljerede oplysninger fra de EF-producenter, der havde indgivet klage, samt fra visse producenter i Taiwan og Den Kinesiske Folkerepublik og visse eksportoerer i Hongkong af 3,5& Prime; disketter, som ifoelge det anfoerte havde oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik. De oplysninger, der indgik fra alle japanske producenter, bortset fra en enkelt, var ufuldstaendige.

(4) Kommissionen aflagde kontrolbesoeg hos:

a) EF-producenter, der havde indgivet klage

Belgien:

- Sentinel Computer Products Europe NV, Wellen

Frankrig:

- RPS, Rhone Poulenc Systems, Noisy Le Grand

Tyskland:

- Boeder AG, Floersheim am Main

Italien:

- Balteadisk Spa, Arnad

b) Japanske producenter

- Hitachi-Maxell Ltd, Tokyo

- Memorex Telex Japan Ltd, Tokyo

- Memorex Copal Corporation Ltd, Fukushima

c) Taiwanske producenter

- CIS Technology Inc, Hsin-Chu

- Megamedia Corporation, Taipei

d) Eksportoerer i Hongkong af 3,5& Prime; disketter med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik

- Hanny Magnetics Ltd

- Lambda Magnetics Ltd

- Prime Standard Ltd

e) Importoerer og videreforhandlere i Faellesskabet forbundet med japanske producenter

Frankrig:

- Memorex Computer Supplies

Tyskland:

- Maxell Europe GmbH

- Memorex Computer Supplies

- Sony Deutschland GmbH

- TDK Electronics Europe GmbH

Nederlandene:

- Memorex Telex Distribution

Det Forenede Kongerige:

- Maxell UK Ltd

- Memorex Computer Supplies

- Sony UK Ltd

- TDK UK Ltd

(5) Dumpingundersoegelsen omfattede perioden fra den 1. april 1990 til den 31. marts 1991 (undersoegelsesperioden).

(6) Paa grund af den betydelige og komplicerede datamaengde, der skulle indsamles og gennemgaas, har det ikke vaeret muligt at gennemfoere denne undersoegelse inden for den normale frist paa et aar.

B. DEN AF UNDERSOEGELSEN OMFATTEDE VARE OG SAMME VARE i) Beskrivelse af varen

(7) Den vare, der er omfattet af undersoegelsen, og for hvilken proceduren ivaerksattes, er 3,5& Prime; disketter, der anvendes til optagelse og oplagring af indkodede digitale edb-data (KN-kode ex 8523 20 90).

(8) De paagaeldende disketter foreligger i forskellige typer alt efter lagerkapacitet og markedsfoeringsmetoder. Der er imidlertid ikke tale om nogen vaesentlige forskelle i de forskellige typers grundlaeggende fysiske egenskaber og teknologi. Desuden kan de forskellige typer i vidt omfang erstatte hinanden.

(9) En japansk producent anmodede om, at 3,5& Prime; disketter med en lagerkapacitet paa 4 megabyte og derover blev holdt uden for proceduren. Til stoette for sin anmodning gjorde producenten gaeldende, at 3,5& Prime; disketter med en kapacitet paa 4 megabyte og derover er forskellige fra 3,5& Prime; disketter med lavere kapacitet i henseende til baade fysiske og tekniske egenskaber og det endelige anvendelsesformaal.

Disse argumenter er imidlertid ikke overbevisende. Trods visse paastaaede forskelle i den teknologi, der anvendes ved fremstilling af 3,5& Prime; disketter med en kapacitet paa 4 megabyte og derover og andre 3,5& Prime; disketter, har de i det vaesentlige de samme grundlaeggende fysiske egenskaber og anvendelsesformaal, og alle 3,5& Prime; disketter kan i vid udstraekning erstatte hinanden.

(10) Under disse omstaendigheder boer alle 3,5& Prime; disketter anses for at vaere en og samme vare i denne procedure.

ii) Samme vare

(11) Det fremgik af undersoegelsen, at de forskellige typer af de paagaeldende disketter, som solgtes paa hjemmemarkedet i Japan og Taiwan, var identiske med dem, der eksporteredes fra disse to lande og fra Den Kinesiske Folkerepublik til Faellesskabet.

(12) Paa tilsvarende maade anvendes der for de forskellige typer af disketter, der fremstilledes i Faellesskabet, og for de disketter, som eksporteres til Faellesskabet fra naevnte tre lande, den samme grundlaeggende teknologi, og disketterne er i det vaesentlige identiske i henseende til fysiske egenskaber og anvendelsesformaal. De maa derfor anses for at vaere samme vare i henhold til artikel 2, stk. 12, i forordning (EOEF) nr. 2423/88.

C. INDIVIDUEL BEHANDLING AF DE KINESISKE EKSPORTOERER (13) Alle producenter i Den Kinesiske Folkerepublik, som indgav en fuldstaendig besvarelse af Kommissionens spoergeskema, og som eksporterede den paagaeldende vare til Faellesskabet i undersoegelsesperioden, gjorde gaeldende, at de var udenlandske investeringsselskaber, enten i form af joint ventures eller hvor en udenlandsk investor havde aktiemajoriteten, og som saadan udoevede de foelgelig deres virksomhed paa vilkaar, der var meget lig vilkaarene i et land med markedsoekonomi.

Disse producenter anmodede derfor Kommissionen om at fastlaegge individuelle undersoegelsesresultater for dem. Til stoette for denne anmodning fremlagde nogle af de paagaeldende producenter dokumentation for deres status.

Kommissionen er af den opfattelse, at det i forbindelse med eksport fra et land uden markedsoekonomi maa vaere en klar undtagelse at indroemme individuel behandling, som alene boer anvendes i tilfaelde, hvor den paagaeldende producent har godtgjort, at han frit kan fastsaette sine eksportpriser uden de statslige myndigheders indblanding. Da staten gennem sine kontrolbefoejelser vil kunne aendre produktions- og handelsmoenstret for at drage fordel af den laveste dumpingmargen, der fastlaegges, og saaledes undergrave eventuelle foranstaltningers effektivitet, boer der ikke indroemmes individuel behandling. Den blotte kendsgerning, at et selskab har status som joint venture, eller at en udenlandsk investor sidder paa aktiemajoriteten, er saaledes ikke tilstraekkeligt til at begrunde en individuel fastlaeggelse af dumpingmargenen for selskaber, der udoever virksomhed i Den Kinesiske Folkerepublik. Paa grundlag af de oplysninger, der blev fremlagt af alle de beroerte selskaber, med undtagelse af et enkelt, kunne det fastslaas, at enten havde de kinesiske statslige myndigheder aktiemajoriteten, eller det var ikke godtgjort, at de statslige myndigheder ikke havde nogen indflydelse paa disse selskabers forretningsbeslutninger.

(14) For saa vidt angaar ét selskab, som var fuldt ejet af en udenlandsk investor, fremgik det imidlertid af selskabsvedtaegterne og andre relevante dokumenter vedroerende selskabets etablering og virksomhed, at det ikke alene var udbytteorienteret med frihed til at foere overskud ud af Den Kinesiske Folkerepublik, men ogsaa var fuldstaendig uafhaengigt i sine forretningsdispositioner og ved fastsaettelse af eksportpriserne.

D. DUMPING i) Normal vaerdi

For alle de beroerte eksportlande blev den normale vaerdi foreloebigt fastsat for hver af de paagaeldende varetyper, som eksporteredes til Faellesskabet i undersoegelsesperioden.

a) Japan

(15) Kun én japansk producent fremlagde oplysninger om sine salgspriser paa hjemmemarkedet og om produktionsomkostningerne. Det viste sig ved kontrolbesoeget, at det var muligt at efterproeve de oplysninger om produktionsomkostningerne, som denne producent havde fremlagt, men de oplysninger om hjemmemarkedssalget, som Kommissionen havde faaet forelagt, var ufuldstaendige og gjorde det ikke muligt paa tilfredsstillende maade at efterproeve salgspriserne paa hjemmemarkedet.

(16) Den normale vaerdi for denne japanske producent blev derfor fastsat paa grundlag af de foreliggende oplysninger i overensstemmelse med artikel 7, stk. 7, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2423/88. I den forbindelse ansaas den paagaeldende producents produktionsomkostninger plus en rimelig fortjenstmargen for at vaere det rimeligste grundlag. I henhold til artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i forordning EOEF nr. 2423/88 beregnedes de salgs- og administrationsomkostninger og andre genralomkostninger, der skulle laegges til produktionsomkostningerne, paa grundlag af den paagaeldende producents hjemmemarkedssalg i samme erhvervssektor, idet det ikke var muligt at identificere et fortjenstgivende salg af samme vare paa hjemmemarkedet, hverken for den paagaeldende eller andre producenter i Japan. Da der ikke forelaa oplysninger om fortjenstmargenen i forbindelse med hjemmemarkedssalget i samme erhvervssektor for den paagaeldende eller andre producenter i Japan, benyttede Kommissionen ved den foreloebige fastlaeggelse af de faktiske forhold i overensstemmelse med klagerens angivelser en fortjenstmargen paa 15 % ved salg af samme vare paa det japanske hjemmemarked, idet en saadan margen ansaas for rimelig for denne varetype paa det japanske marked.

(17) Da der overhovedet ikke forelaa oplysninger fra de oevrige japanske producenter, der var omfattet af undersoegelsen, ansaas den saaledes fastsatte normale vaerdi for at vaere det bedst egnede og rimeligste grundlag for fastsaettelse af den normale vaerdi for disse producenter, jf. naevnte artikel 7, stk. 7, litra b).

b) Taiwan

(18) For den ene af de to taiwanske producenter, der besvarede Kommissionens spoergeskema, blev den normale vaerdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3 og 4 i forordning (EOEF) nr. 2423/88 fastsat paa grundlag af den pris, der faktisk var betalt i normal handel ved salg paa hjemmemarkedet, af samme vare var solgt tilstraekkelige maengder til at muliggoere en rimelig sammenligning.

(19) Hvad angaar den anden taiwanske producent konstateredes det, at omfanget af salget paa hjemmemarkedet af samme vare udgjorde mindre end 5 % af eksportsalget til Faellesskabet af denne vare. I overensstemmelse med normal praksis, som er bekraeftet ved EF-Domstolens retspraksis, ansaas denne producents hjemmemarkedssalg saaledes ikke for tilstraekkeligt til at sikre en rimelig sammenligning. Den normale vaerdi maatte derfor fastsaettes paa grundlag af den beregnede vaerdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i forordning (EOEF) nr. 2423/88 ved anvendelse af den paagaeldende producents produktionsomkostninger, og da der ikke forelaa egnede oplysninger om denne producents udgifter og fortjeneste paa hjemmemarkedet, fordi der ikke var solgt tilstraekkelige maengder paa dette marked, beregnedes et tillaeg til daekning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste paa grundlag af den anden taiwanske producents omkostninger og fortjeneste ved salg af samme vare paa hjemmemarkedet.

c) Den Kinesiske Folkerepublik

(20) Da Den Kinesiske Folkerepublik ikke er et land med markedsoekonomi, blev den normale vaerdi fastsat paa grundlag af oplysninger indhentet i et land med markedsoekonomi. Klageren havde med henblik herpaa foreslaaet, at den normale vaerdi fastsattes paa grundlag af salgspriserne paa samme vare paa det taiwanske hjemmemarked, dvs. et land med markedsoekonomi som foreskrevet i artikel 2, stk. 5, i forordning (EOEF) nr. 2423/88.

(21) En kinesisk producent gjorde heroverfor gaeldende, at den normale vaerdi burde fastsaettes paa grundlag af de priser, hvortil samme vare fremstillet af denne producent blev solgt i USA, hvor producenten solgte hovedparten af sine varer. Som et alternativ foreslog denne producent, at eftersom naesten alle komponenter, der medgik til fremstilling af den paagaeldende vare, indkoebtes hos forbundne selskaber i lande med markedsoekonomi, nemlig USA og Hongkong, burde den normale vaerdi beregnes under hensyntagen til de omkostninger, der er paaloebet hos den kinesiske producent, medens de resterende omkostninger burde fastlaegges paa grundlag af omkostningerne i det land med markedsoekonomi, der benyttedes som sammenligningsgrundlag.

(22) Kriterierne for fastsaettelse af den normale vaerdi er fastlagt i artikel 2, stk. 5, i forordning (EOEF) nr. 2423/88, og hverken priserne ved salg til andre lande eller den paagaeldende producents omkostninger opfylder disse kriterier. Producentens argumenter kan foelgelig ikke godtages.

(23) For saa vidt angaar valget af et land med markedsoekonomi, anses Taiwan for at vaere et hensigtsmaessigt og ikke urimeligt valg, idet der er tale om et marked, hvor en raekke producenter konkurrerer indbyrdes om salget af den paagaeldende vare. Det ligner markedet i Den Kinesiske Folkerepublik i henseende til afhaengigheden af leverancer af visse komponenter, der anvendes i fremstillingsprocessen. Desuden producerede de to taiwanske producenter, der var omfattet af undersoegelsen, den paagaeldende vare i repraesentative maengder sammenholdt med omfanget af eksport fra Den Kinesiske Folkerepublik til Faellesskabet. Kommissionen fastsatte derfor den normale vaerdi for Den Kinesiske Folkerepublik paa grundlag af den vejede gennemsnitlige normale vaerdi, der var fastsat for de to taiwanske producenter.

ii) Eksportpris

a) Generelt

(24) For saa vidt angaar den ene af producenterne i Taiwan og de beroerte producenter i Den Kinesiske Folkerepublik blev der taget hensyn til stort set al eksport til Faellesskabet i undersoegelsesperioden. For den anden taiwanske producent blev eksporten til Faellesskabet i undersoegelsesperioden af saakaldte »fall-out«-disketter, dvs. udskudsvarer fra produktionen, holdt uden for beregningen af eksportprisen. I forstaaelse med de paagaeldende producenter i Japan omfattede de eksporttransaktioner, der blev taget i betragtning i undersoegelsesperioden, mere end 75 % af den samlede eksport til Faellesskabet i denne periode.

b) Japan

(25) Da naesten alt eksportsalg fra de paagaeldende japanske producenter gik til importoerer i Faellesskabet, som var forretningsmaessigt forbundet med producenterne, blev eksportpriserne for dette salg i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2423/88 beregnet paa grundlag af den pris, hvortil den importerede vare foerste gang videresolgtes til en uafhaengig koeber i Faellesskabet. Ved beregningen af disse eksportpriser blev der taget hensyn til alle omkostninger, der paaloeb mellem indfoersel og videresalg og til en fortjenstmargen paa 5 %, der foreloebigt anses for rimelig paa grundlag af den fortjeneste, som uafhaengige importoerer i den elektroniske sektor opnaar.

(26) En af de paagaeldende japanske producenter afviste at fremlaegge oplysninger om de omkostninger, der paaloeb mellem indfoersel og videresalg for saa vidt angaar producentens centrale distributionscenter i Faellesskabet. Disse omkostninger blev foelgelig i overensstemmelse med artikel 7, stk. 7, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2423/88 fastlagt paa grundlag af de foreliggende oplysninger. Med henblik herpaa ansaas de omkostninger, der paaloeb hos en anden japansk producent med en lignende distributionsstruktur i Faellesskabet, for at vaere det rimeligste grundlag for fastlaeggelse af de paagaeldende omkostninger.

Den samme japanske producent afviste ogsaa at fremlaegge oplysninger om de priser, hvortil den med ham forbundne importoer i Faellesskabet solgte de paagaeldende varer til to store uafhaengige kunder, med den begrundelse at salget til andre kunder, hvorom der allerede var fremlagt oplysninger, udgjorde mere end 80 % af producentens samlede eksport til Faellesskabet. Da naevnte to kunder imidlertid hver tegnede sig for ca. 5 % af denne producents samlede salg i Faellesskabet, var det ikke givet, at priserne ved salg til disse to kunder noedvendigvis laa paa linje med gennemsnitspriserne ved salg til andre kunder i Faellesskabet. Under disse omstaendigheder og i overensstemmelse med foernaevnte artikel 7, stk. 7, litra b), ansaa Kommissionen derfor salgspriserne til disse to kunder for at svare til de laveste priser, som den paagaeldende producent ifoelge det foreliggende solgte den paagaeldende vare til i Faellesskabet, og de dertil svarende eksportpriser beregnedes som beskrevet i betragtning 23. Enhver anden fremgangsmaade ville have udgjort en beloenning af manglende samarbejdsvilje.

Den paagaeldende producent var desuden den eneste, som ifoelge det foreliggende havde et eksportsalg direkte til en uafhaengig koeber i Faellesskabet. Eksportpriserne for dette salg fastsattes i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, litra a), i forordning (EOEF) nr. 2423/88 paa grundlag af de priser, der faktisk var betalt for den paagaeldende vare ved salg til eksport til Faellesskabet.

c) Taiwan

(27) Eksportpriserne for de to taiwanske producenter blev med henblik paa den foreloebige fastlaeggelse af de faktiske omstaendigheder og i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, litra a), i forordning (EOEF) nr. 2423/88 fastlagt paa grundlag af de priser, der faktisk var betalt for den paagaeldende vare ved salg til eksport til Faellesskabet.

d) Den Kinesiske Folkerepublik

(28) Alle de kinesiske producenter med undtagelse af en enkelt lod alt salg til Faellesskabet gaa via Hongkong. Under disse omstaendigheder, hvor producenten selv eksporterede direkte til Faellesskabet eller via Hongkong, blev eksportpriserne fastlagt paa grundlag af de priser, der faktisk var betalt for den paagaeldende vare ved salg til eksport til Faellesskabet.

Ved eksport via forbundne selskaber i Hongkong til uafhaengige kunder i Faellesskabet, blev eksportpriserne fastlagt paa grundlag af det hongkongske selskabs eksportpris ved salg til Faellesskabet.

Ved eksport til forbundne importoerer i Faellesskabet, blev eksportpriserne beregnet paa grundlag af den pris, hvortil den importerede vare foerste gang videresolgtes til en uafhaengig koeber i Faellesskabet. Ved beregningen af eksportprisen blev der taget hensyn til alle omkostninger, der for den forbundne importoer paaloeb mellem indfoersel og videresalg. Der blev endvidere taget hensyn til en fortjenstmargen paa 5 %, som foreloebigt anses for rimelig paa grundlag af den fortjeneste, som uafhaengige importoerer i den elektroniske sektor opnaaede.

iii) Sammenligning

(29) Den normale vaerdi for hver varetype blev sammenlignet med eksportprisen for den tilsvarende type paa grundlag af hver enkelt transaktion, beregnet i samme handelsled og ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning blev der i overensstemmelse med artikel 2, stk. 9 og 10, i forordning (EOEF) nr. 2423/88 foretaget justeringer for forskelle, der paavirkede prisernes sammenlignelighed, saasom forskelle i fysiske egenskaber og i salgsomkostninger, for hvilke der blev fremlagt tilfredsstillende dokumentation.

(30) Hvad angaar fysiske egenskaber blev den normale vaerdi for den ene af de to producenter i Taiwan for saa vidt angaar en del af eksporten af den paagaeldende vare til Faellesskabet justeret for at tage hensyn til en mindre omfattende godkendelsesprocedure, dvs. afproevningen af diskettens kapacitet, hvilket paavirker dens markedspris sammenholdt med samme vare ved salg paa hjemmemarkedet.

(31) En kinesisk producent gjorde gaeldende, at den normale vaerdi burde justeres for at tage hensyn til, at den paagaeldendes eksport til Faellesskabet i undersoegelsesperioden udelukkende omfattede 3,5& Prime; disketter uden godkendelsesattest. Kommissionen fandt denne paastand dokumenteret, og der indroemmedes en passende justering.

(32) Med hensyn til salgsomkostninger blev der om fornoedent foretaget justeringer af baade den normale vaerdi og eksportprisen for saa vidt angaar transport-, forsikrings-, haandterings- og emballeringsomkostninger samt betalingsbetingelser, loen til saelgere og provisioner.

(33) En taiwansk og en japanske producent kraevede justering af den normale vaerdi for at tage hensyn til omkostninger i forbindelse med teknisk bistand efter salget, som paaloeb ved salg af samme vare paa hjemmemarkedet. Ingen af naevnte producenter fremlagde imidlertid tilfredsstillende dokumentation for de paagaeldende omkostningers noejagtige art og stoerrelse, og kravet afvistes derfor.

iv) Dumpingmargen

(34) Det fremgik af sammenligningen, at der fandt dumping sted, og at dumpingmargenen var lig med forskellen mellem den fastsatte normale vaerdi og eksportprisen ved salg til Faellesskabet.

(35) Af de grunde, der er anfoert i betragtning 13, fastsattes der en generel dumpingmargen for alle de beroerte kinesiske producenter med undtagelse af det fuldt udenlandsk ejede selskab, der er naevnt i betragtning 14.

(36) Den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for hver producent beregnet i procent af prisen, frit Faellesskabets graense udgoer:

- Japan

- (Memorex): 41,3 %

- (TDK): 41,6 %

- (Hitachi Maxell): 37,3 %

- (Sony): 60,1 %

- Taiwan

- (Megamedia): 33,5 %

- (CIS Technology): 20,4 %

- Den Kinesiske Folkerepublik

- Generel dumpingmargen: 41,5 %

- (Hanny Zhuhai): 35,6 %

(37) For de producenter i Japan og Taiwan, som hverken besvarede Kommissionens spoergeskema eller gav sig til kende paa anden maade, blev dumpingmargenen i overensstemmelse med artikel 7, stk. 7, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2423/88 fastsat paa grundlag af de foreliggende oplysninger. Paa baggrund af den andel af den samlede import til Faellesskabet, som de selskaber i hver af de paagaeldende lande, der havde medvirket i undersoegelsen, tegnede sig for, fandt Kommissionen, at undersoegelsesresultaterne for disse selskaber var det bedst egnede grundlag for fastsaettelse af dumpingmargenen.

Kommissionen er saaledes af den opfattelse, at det ville vaere en beloenning af manglende samarbejdsvilje og kunne foere til omgaaelse af antidumpingforanstaltningerne at antage, at dumpingmargenen for nogen af de paagaeldende producenter skulle vaere lavere end den hoejeste, der er fastlagt for producenter eller grupper af producenter i de paagaeldende eksportlande, som samarbejdede.

Det anses derfor for rimeligt for de paagaeldende producenter at anvende den hoejeste dumpingmargen, der er konstateret i det paagaeldende land.

(38) En af de japanske producenter, der besvarede Kommissionens spoergeskema, anfoerte, at han hverken fremstillede eller solgte den paagaeldende vare paa hjemmemarkedet. Kommissionen var af den opfattelse, at denne handlendes koeb af den paagaeldende vare fra japanske producenter var salg til eksport for disse producenters vedkommende, og det skulle derfor indgaa i beregningen af dumpingmargenen for de paagaeldende. Da sidstnaevnte imidlertid ikke gav sig til kende over for Kommissionen ved at anmode om og udfylde det spoergeskema, der er udarbejdet med henblik herpaa, var det ikke muligt at beregne individuelle dumpingmargener.

E. ERHVERVSGREN I FAELLESSKABET (39) For at fastslaa, om klagerne tegner sig for en vaesentlig del af den samlede produktion i Faellesskabet af samme vare, anmodede Kommissionen de producenter i Faellesskabet, som ikke havde indgivet klage, om at samarbejde, og den tog hensyn til oplysninger indgivet af de af dem, som indvilligede heri.

Kommissionen maatte ogsaa tage hensyn til, at nogle producenter i Faellesskabet er forbundet med producenterne i de paagaeldende eksportlande, og at andre uden en saadan forbindelse selv importerede dumpingvaren. Kommissionen maatte derfor afgoere, om visse grupper af producenter skulle holdes uden for definitionen af erhvervsgren i Faellesskabet, jf. artikel 4, stk. 5, foerste led, i forordning (EOEF) nr. 2423/88.

(40) Det har i den forbindelse vaeret EF-institutionernes faste praksis, at afgoerelsen om, hvorvidt saadanne producenter skal holdes uden for, maa traeffes fra sag til sag paa et rimeligt og retfaerdigt grundlag og under hensyntagen til alle retlige og oekonomiske aspekter. EF-institutionerne har ved flere lejligheder fastslaaet, at udelukkelsen er berettiget, naar producenterne i Faellesskabet enten deltager i dumpingimporten, er afskaermet fra dens virkninger eller opnaar urimelige fordele heraf.

(41) Ifoelge resultaterne af undersoegelsen saelger nogle producenter i Faellesskabet, som er forretningsmaessigt forbundet med producenter i Japan, baade deres EF-producerede 3,5& Prime; disketter og 3,5& Prime; disketter importeret til dumpingpriser fra moderselskaberne i Japan via de samme forretningsmaessigt forbundne salgskanaler i Faellesskabet.

Desuden bringes de EF-producerede varers pris paa linje med priserne paa de fra Japan importerede varer, idet prisfastsaettelsen paa EF-markedet for alle disketter, uanset om de fremstilles i Japan eller i Faellesskabet, kontrolleres af det japanske moderselskab.

(42) Under disse omstaendigheder fastslaar Kommissionen foreloebigt, at disse producenter deltager i dumpingimporten fra det japanske moderselskab, og at de paa grundlag af en strategi med overfoerselspriser ikke alene er afskaermet fra dens virkninger, men endog opnaar fordele heraf.

De overfoerselspriser, hvortil disse producenter importerer den paagaeldende vare og dele hertil fra med dem forbundne producenter i Japan, ville desuden fordreje den oekonomiske vurdering af EF-erhvervsgrenen, hvis disse producenter ansaas for at vaere en del af denne erhvervsgren.

Det konkluderes derfor, at de paagaeldende producenter i overensstemmelse med artikel 4, stk. 5, i forordning (EOEF) nr. 2423/88 skal holdes uden for definitionen af »erhvervsgren i Faellesskabet«.

(43) Nogle af de producenter, der havde indgivet klage, importerede den af undersoegelsen omfattede vare fra producenter, for hvilke der var konstateret dumping. Kommissionen er af den opfattelse, at disse importerende producenter ikke deltager i dumpingimporten, eftersom uafhaengige importoerer ikke er involveret i dumping. Desuden oversteg importen i undersoegelsesperioden for alle disse producenters vedkommende, med undtagelse af en enkelt, ikke 7 % af deres samlede salg i Faellesskabet i samme periode maalt paa et individuelt grundlag. En import af dette beskedne omfang kan derfor ikke have afskaermet de paagaeldende producenter fra virkningerne af dumpingimporten, og de kan heller ikke have opnaaet betydelige fordele heraf. Ulemperne ved dumpingimporten vejer nemlig langt tungere end de smaa fordele, som producenterne maatte have opnaaet af denne import.

(44) En af de producenter i Faellesskabet, der havde indgivet klage, importerede i undersoegelsesperioden 3,5& Prime; disketter, som ifoelge undersoegelsesresultaterne havde oprindelse i de beroerte lande, i hvad der maa betegnes som betydelige maengder, for saa vidt som de daekkede naesten en tredjedel af denne producents salg i Faellesskabet. Det konstateredes, at den paagaeldende producent allerede var en veletableret og effektiv producent af disketter i det tidligere 51 / 4& Prime; format med et betydeligt kundeunderlag, og at han traf beslutningen om at importere for at fastholde disse kunder for saa vidt angaar disketter i det nye 3,5& Prime; format, saa laenge hans egen produktion af disketter i dette format var utilstraekkelig. Paa grund af truslen fra lavprisimporten af disketter i det nye format havde producenten ikke noget andet fornuftigt valg, end i en overgangsperiode at daekke sit salgsprogram i det fornoedne omfang ved import af den paagaeldende vare. Importen maa derfor betragtes som en noedvendighed for at fastholde den konkurrencemaessige stilling og en rimelig andel af markedet for det nye format. Selvforsvar af denne art kan ikke anses for at vaere en urimelig fordel af dumpingimporten.

(45) En japansk eksportoer gjorde gaeldende, at to af de klagende producenter ikke burde vaere omfattet af definitionen af »erhvervsgren i Faellesskabet« med den begrundelse, at disse selskaber i saa hoej grad var statsejede eller -kontrollerede, at de ikke var udsat for de normale markedsoekonomiske kraefter. Kommissionen fastslaar i den forbindelse, at statslig deltagelse i kapitalen er irrelevant for definitionen af »erhvervsgren i Faellesskabet«.

(46) Paa baggrund af ovenstaaende fastslaas det foreloebigt, at der ikke foreligger nogen begrundelse for at holde nogen af de klagende producenter uden for definitionen af »erhvervsgren i Faellesskabet«.

(47) Paa grundlag af ovenstaaende betragtninger tegnede de klagende producenter sig i undersoegelsesperioden for en andel af den samlede produktion i Faellesskabet af den paagaeldende vare paa ca. 77 %.

F. SKADE i) Kumulering af dumpingimportens skadelige virkninger

(48) Ved vurdering af dumpingimportens virkninger for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet tog Kommissionen hensyn til al dumpingimport fra de lande, der er omfattet af undersoegelsen. For at fastslaa, om det er rimeligt at kumulere importen, undersoegte Kommissionen i hvor hoej grad de fra de paagaeldende lande importerede varer var sammenlignelige i henseende til foelgende kriterier: fysiske egenskaber, kan varerne erstatte hinanden til samme anvendelsesformaal, stoerrelsen af de importerede maengder, konkurrerer varerne indbyrdes i Faellesskabet og med samme vare fremstillet af EF-erhvervsgrenen, benytter producenterne i hvert af de paagaeldende lande tilsvarende distributionskanaler og prisfastsaettelsesmetoder paa EF-markedet.

(49) Nogle af de beroerte producenter i Japan gjorde med henblik paa vurderingen af den forvoldte skade gaeldende, at importen af 3,5& Prime; disketter fra Japan ikke burde kumuleres med importen fra Taiwan og Den Kinesiske Folkerepublik, da den japanske vares indvirkning paa EF-markedet var helt anderledes i henseende til produktkvalitet, importeret maengde, prisfastsaettelse og markedsstrategi. De japanske producenter anfoerte, at deres eksport til Faellesskabet naesten udelukkende omfatter 3,5& Prime; disketter beregnet for det segment af markedet, der aftager maerkevarer af hoej kvalitet og til hoeje priser, og at de derfor ikke konkurrerer med importen af disketter af ringere kvalitet fra Taiwan og Den Kinesiske Folkerepublik, som er rettet mod det lavprissegment af markedet, hvor kun EF-erhvervsgrenen optraeder. Det goeres ogsaa gaeldende, at importen af den paagaeldende vare fra Japan er gaaet staerkt tilbage, medens importen fra de oevrige to eksportlande er steget betydeligt.

(50) Kommissionen konstaterede, at importen i undersoegelsesperioden af den paagaeldende vare med oprindelse i Japan paa ingen maade var koncentreret om naevnte maerkevarer, men i betydelige maengder omfattede forskellige typer 3,5& Prime; disketter, der blev udbudt paa EF-markedet, dvs. disketter med de to mest anvendte lagerkapaciteter, det vaere sig maerkevarer eller ej.

Hvad angaar omfanget af dumpingimporten fra Japan var der tale om en stigning fra 64,5 mio. enheder i 1988 til 116,6 mio. enheder i 1990, men med et maksimum paa 131,5 mio. enheder i 1989. I undersoegelsesperioden faldt importen yderligere til 103,6 mio. enheder. Denne udvikling skal ses paa baggrund af de paagaeldende japanske producenters overgang til produktion i Faellesskabet og i andre tredjelande. Uanset denne nedgang er dumpingimporten fra Japan stadig meget betydelig, og den importerede maengde er naesten dobbelt saa stor som dumpingimporten fra de oevrige to lande tilsammen. De japanske producenters argumenter maa derfor afvises.

(51) Efter en undersoegelse af de faktiske forhold kunne det fastslaas, at de 3,5& Prime; disketter, som importeres fra hvert af de lande, der er omfattet af undersoegelsen, for hver enkelt type er identiske i alle henseender, de kan erstatte hinanden, og de markedsfoeres i Faellesskabet i en sammenlignelig periode under anvendelse af stort set samme forretningsmetoder. De importerede varer konkurrere indbyrdes og med samme vare fremstillet af EF-erhvervsgrenen. Det konstateredes endvidere, at der ikke var nogen klar forskel mellem den prispolitik, som producenterne i hvert af de paagaeldende lande praktiserede i Faellesskabet. Endelig kunne omfanget af dumpingimporten fra hvert af disse lande paa ingen maade betegnes som ubetydelig.

(52) Under disse omstaendigheder og i overensstemmelse med EF-institutionernes faste praksis er det Kommissionens opfattelse, at der er tilstraekkeligt grundlag for at kumulere importen fra alle de beroerte lande.

ii) Dumpingimportens omfang og markedsandel

(53) Da den KN-kode, hvorunder 3,5& Prime; disketter henhoerer, ogsaa omfatter andre magnetplader og uindspillede mediekomponenter heraf, foreligger der ikke noejagtige tal vedroerende den samlede import og det samlede forbrug af den paagaeldende vare. De oplysninger, der er indhentet som led i undersoegelsen, giver imidlertid ikke anledning til at betvivle klagerens skoen over 3,5& Prime; disketters andel af den samlede import fra de paagaeldende lande henhoerende under naevnte KN-kode, og de oevrige parter i proceduren har i oevrigt ikke anfaegtet tallene. Paa grundlag af disse skoen og en raekke yderligere oplysninger, der er indhentet som led i undersoegelsen, var Kommissionen saaledes i stand til med rimelig sikkerhed at anslaa forbruget i Faellesskabet af den paagaeldende vare.

Paa dette grundlag udgjorde dumpingimporten til Faellesskabet af den paagaeldende vare med oprindelse i de eksportlande, der er omfattet af proceduren, 74 mio. enheder i 1988, 142 mio. enheder i 1989 og 156 mio. enheder i 1990 og i undersoegelsesperioden, dvs. en stigning paa over 110 % siden 1988.

(54) Vurderet paa baggrund af det synlige forbrug i Faellesskabet var denne importudvikling ensbetydende med, at de paagaeldende eksportlande tegnede sig for en samlet markedsandel i Faellesskabet paa 37,2 % i 1988, og efter at have naaet sit hoejeste niveau i 1989, nemlig 43,3 %, faldt markedsandelen igen til 33,8 % i undersoegelsesperioden. Denne nedgang i markedsandelen skyldes udelukkende en nedgang i importen af den paagaeldende vare med oprindelse i Japan, idet det fremgaar, at denne import siden 1989 gradvis er blevet erstattet af de paagaeldende japanske selskabers produktion i andre tredjelande og i Faellesskabet.

iii) Priserne paa dumpingvarerne

(55) Priserne paa de importerede varer fra de paagaeldende lande er faldet staerkt siden 1988. I nogle tilfaelde har der vaeret tale om prisfald paa over 75 %, hvilket maa anses for vaesentligt mere, end det med rimelighed kunne forventes som foelge af stordriftsfordele og laerekurveeffekten inden for denne erhvervsgren.

Disse priser var i undersoegelsesperioden vaesentligt lavere end EF-erhvervsgrenens priser. For hver af de producenter i eksportlandene, som var omfattet af undersoegelsen, blev det fastslaaet, om der var tale om prisunderbud, ved at sammenligne priserne ved salg til foerste uafhaengige kunde i Faellesskabet med det vejede gennemsnit af EF-producenternes priser. Sammenligningerne blev generelt foretaget for markederne i Det Forenede Kongerige, Tyskland, Frankrig og Italien, der tilsammen tegner sig for hovedparten af EF-markedet for den paagaeldende vare, og hvor mere end 75 % af dumpingimporten afsaettes.

Sammenligningen blev foretaget for hver af de varetyper, der importeredes, og som indgik i dumpingundersoegelsen. For at sikre, at priserne var sammenlignelige, blev der foretaget justeringer for forskelle i fysiske egenskaber mellem de varer, der eksporteredes til Faellesskabet fra Taiwan og Den Kinesiske Folkerepublik, og de i Faellesskabet fremstillede varer. Hvad angaar disse justeringer henvises til betragtning 30 og 31. Der blev ogsaa i fornoedent omfang foretaget justeringer for saa vidt angaar told og importoerens fortjenstmargen som omhandlet i betragtning 25 og 28.

Det fremgik af sammenligningen, at der var tale om underbud for stort set samtlige de af undersoegelsen omfattede producenter. Den vejede gennemsnitlige underbudsmargen var for Japan mellem 0,5 og 16,6 %, for Taiwan mellem 13,6 og 20,4 % og for Den Kinesiske Folkerepublik mellem 22,02 og 34,4 %.

iv) EF-erhvervsgrenens situation

a) Produktion og kapacitetsudnyttelse

(56) EF-erhvervsgrenens produktion af den paagaeldende vare steg fra 37 mio. enheder i 1989, som var det foerste aar, alle de klagende producenter havde en fuldt udbygget produktionskapacitet, til 55 mio. enheder i 1990 og 59 mio. enheder i undersoegelsesperioden. Denne stigning udtrykt i absolutte tal skal imidlertid vuderes paa baggrund af den nylige etablering af EF-erhvervsgrenen og vaeksten i efterspoergslen efter den paagaeldende vare i Faellesskabet, hvor der var tale om en udvidelse af det samlede marked fra 170 mio. enheder i 1988 til 294 mio. i 1989, 398 mio. i 1990 og 425 mio. enheder i undersoegelsesperioden. EF-erhvervsgrenens produktion naaede saaledes ikke op paa den maengde, som den kunne vaere naaet op paa, og som den efter Kommissionens opfattelse ville vaere naaet op paa, hvis der ikke havde vaeret tale om import fra de paagaeldende lande. EF-erhvervsgrenen havde saaledes ikke mulighed for at udnytte sin produktionskapacitet.

(57) Dette kommer ogsaa til udtryk i kapacitetsudnyttelsesgraden, som i undersoegelsesperioden stadig i gennemsnit var saa lav som 63 %, og for nogle af de klagende EF-producenternes vedkommende endog under 50 %. En saadan udnyttelsesgrad ligger langt fra det niveau, der ville have gjort det muligt for EF-erhvervsgrenen at faa fuldt udbytte af stordriftsfordelene.

b) Salg, lagerbeholdninger og markedsandel

(58) EF-erhvervsgrenens salg i Faellesskabet af den paagaeldende vare var i lighed med produktionen udsat for pres. Lagerbeholdningerne ved aarets udgang var derfor ikke udtryk for den egentlige udviklingstendens. Denne udvikling i salget sammenholdt med det synlige forbrug i Faellesskabet svarer til en markedsandel, som har vaeret uaendret ca. 12 % siden 1989, uanset at EF-erhvervsgrenen befandt sig i opstartfasen, hvor markedsandelen kunne forventes at vokse langt hurtigere.

c) Priser

(59) De klagende EF-producenter satte deres priser ned til et niveau, som i almindelighed ikke gav mulighed for at opnaa en rimelig fortjeneste og i nogle tilfaelde ikke gav daekning for produktionsomkostningerne. Det fremgik af undersoegelsen, at prisnedsaettelserne udgjorde mere end 30 % i perioden siden 1989, idet EF-producenterne soegte at opnaa en rimelig kapacitetsudnyttelse og markedsandel. Det konstateredes endvidere, at denne nedgang i priserne, som blev mere udtalt i anden halvdel af undersoegelsesperioden, var stoerre end den reduktion af produktionsomkostningerne, som alle de klagende EF-producenter kunne opvise.

d) Rentabilitet

(60) Udviklingen i priser og produktionsomkostninger og underudnyttelsen af produktionskapaciteten medfoerte, at de fleste af de paagaeldende producenter i Faellesskabet led tab fra 1989. Endvidere var indtjeningen i nogle tilfaelde klart utilstraekkelig til at give et rimeligt afkast af de store investeringer, der allerede var foretaget, og til at foretage de investeringer, som var noedvendige for at sikre tilstedevaerelsen i denne hoejteknologi der udviklede sig hastigt. Siden 1989 havde den paagaeldende erhvervsgren i gennemsnit tab i Faellesskiabet paa over 3 % paa aarsbasis.

e) Investeringer

(61) De paagaeldende producenter i Faellesskabet, som i nogle tilfaelde var effektive producenter af de generationer af disketter, der gik forud for 3,5& Prime; disketter, foretog betydelige investeringer i perioden fra 1987 til 1989 for at udvikle produktionen af den paagaeldende vare.

Siden 1989 har stort set alle de klagende EF-producenter vaeret noedsaget til at indskraenke deres investeringer betydeligt i afventning af, at der genskabes redelige konkurrencevilkaar paa EF-markedet.

v) Konklusioner vedroerende spoergsmaalet om skade

(62) Ved vurderingen af EF-erhvervsgrenens situation maa der tages hensyn til, at den stadig befinder sig i den tidlige udviklingsfase og derfor er afhaengig af fortsat vaekst, i afsaetningen og af yderligere kapitalinvesteringer. Saadanne investeringer er ogsaa noedvendige i en erhvervsgren i saa staerk vaekst, hvor det maa forventes, at disketter med stoerre lagerkapacitet introduceres paa markedet i naer fremtid. Hvis den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet derfor skal kunne leve op til de investeringskrav, der stilles, er det saaledes en vaesentlig forudsaetning, at den kan opnaa en tilstraekkelig produktion og omsaetning og saelge til priser, der sikrer den noedvendige rentabilitet.

Selv om saadanne oekonomiske indikatorer som produktion og salg viste en stigning, som det normalt maatte forventes for nytilkomne paa et marked i vaekst, er denne stigning langt fra tilstraekkelig til at sikre denne erhvervsgren en rimelig kapacitetsudnyttelse og markedsandel og til at udnytte stordriftsfordelene. Desuden kan de klagende EF-producenter paa grund af det kraftige prisfald og deres deraf foelgende vanskelige finansielle situation ikke honorere de investeringskrav, der stilles i denne erhvervsgren. Denne nedgang i investeringerne er indtruffet i en afgoerende fase i opbygningen af EF-erhvervsgrenen, som var ved at vaere veletableret. Denne situation har hindret den i at opnaa yderligere vaekst og indebaerer risiko for dens fortsatte bestaaen.

Under disse omstaendigheder maa det fastslaas, at den paagaeldende EF-erhvervsgren paafoeres vaesentlig skade, hvilket navnlig kommer til udtryk i forskellen mellem den nuvaerende situation, der er kendetegnet ved manglende salg, pristryk og deraf foelgende manglende rentabilitet, og en situation, hvor der uden dumpingimport kunne have vaeret opnaaet en rimelig kapacitetsudnyttelse, markedsandel og fortjeneste.

G. AARSAGERNE TIL DEN FORVOLDTE SKADE (63) Kommissionen har undersoegt, om den vaesentlige skade, der er paafoert EF-erhvervsgrenen, er foraarsaget af dumpingimporten, og om andre faktorer kan have foraarsaget eller bidraget til denne skade.

i) Virkningerne af dumpingimporten

(64) Det fremgaar af Kommissionens undersoegelse, at den oegede dumpingimport fra de tre lande, der er omfattet af proceduren, og disse landes betydelige markedsandel tidsmaessigt faldt sammen med EF-erhvervsgrenens vanskelige finansielle situation. Paa grund af dumping blev den importerede vare solgt til meget lave priser paa EF-markedet. Dette marked er meget gennemsigtigt med stor priselasticitet, fordi konkurrencen i vid udstraekning finder sted paa et meget professionelt plan kendetegnet ved en kategori af kunder, som er meget foelsomme over for prisaendringer. Som foelge heraf var EF-producenterne noedsaget til at nedsaette deres priser i et forsoeg paa at opnaa en rimelig kapacitetsudnyttelse og markedsandel. Dette pristryk foerte paa sin side til en utilfredsstillende rentabilitet, hvilket specielt kom til udtryk ved de finansielle tab, der er registreret siden 1989.

ii) Virkningerne af andre faktorer

(65) Kommissionen har undersoegt, om andre faktorer end dumpingimporten kan have foraarsaget eller bidraget til den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt. Kommissionen undersoegte i den forbindelse navnlig udviklingen i og virkningerne af importen fra tredjelande, der ikke er omfattet af denne procedure, samt udviklingen i det synlige forbrug i Faellesskabet.

(66) Importen fra tredjelande, der ikke er omfattet af proceduren, er siden 1988 steget i et langsommere tempo end forbruget i Faellesskabet, og som foelge heraf faldt disse landes anslaaede markedsandel fra 44,7 % i 1988 til 37,9 % i undersoegelsesperioden. Naesten 90 % af denne import havde oprindelse i USA, Hongkong og Republikken Korea.

Kommissionen har modtaget endnu en klage fra Diskma med paastand om dumping og deraf foelgende skade for saa vidt angaar import af den paagaeldende vare med oprindelse i Hongkong og Republikken Korea og har indledt en undersoegelse (3).

Hvad angaar importen fra USA skal det anfoeres, at markedsandelen stort set har ligget paa et uaendret niveau siden 1989. Der kan ikke paa grundlag af de oplysninger, der er forelagt for Kommissionen under dens undersoegelse, drages konklusioner vedroerende priserne paa disse importerede varer.

Nogle af de beroerte producenter i Japan og Den Kinesiske Folkerepublik gjorde gaeldende, at det forhold, at importen fra USA og Hongkong blev holdt uden for proceduren, ville fordreje vurderingen af den forvoldte skade.

Selv om det maatte erkendes, at import fra andre tredjelande end dem, der er omfattet af proceduren, har paafoert EF-erhvervsgrenen en vis skade, aendrer dette intet ved den kendsgerning, at den skade, der er forvoldt af den paagaeldende dumpingimport, saerskilt betragtet maa anses for vaesentlig.

(67) For saa vidt angaar aendringer i forbruget konstaterede Kommissionen, at det synlige forbrug i Faellesskabet af den paagaeldende vare steg i undersoegelsesperioden med 150 % sammenholdt med forbruget i 1988. Den skade, der er paafoert EF-erhvervsgrenen, kan derfor ikke tilskrives en tilbagegang i forbruget i Faellesskabet af den paagaeldende vare.

(68) Kommissionen undersoegte, hvorledes produktionen af den paagaeldende vare hos virksomheder etableret i Faellesskabet, som er tilsluttet de japanske producenter, paavirkede vurderingen af den forvoldte skade. Det konstateredes i den forbindelse, at den markedsandel, som denne produktion tegnede sig for, kun steg fra 9,5 % i 1988 til 10,7 % i undersoegelsesperioden. For saa vidt priserne paa den paagaeldende vare, som fremstilles af disse tilsluttede selskaber i Faellesskabet, er lig med priserne for den importerede vare, som de videresaelger, kan denne produktion i Faellesskabet have haft en vis skadelig indvirkning paa EF-erhvervsgrenens situation. Eventuelle negative virkninger har imidlertid vaeret begraensede og kan ikke forklare den vaesentlige skade, der er paafoert EF-erhvervsgrenen.

(69) Nogle af producenterne i de paagaeldende tre lande gjorde gaeldende, at den skade, som EF-erhvervsgrenen paastaas at have lidt, af forskellige grunde maatte siges at vaere selvforskyldt, og at den som saadan ikke burde tilskrives dumpingimporten.

(70) Det anfoertes for det foerste, at nogle af de klagende EF-producenter importerede den paagaeldende vare og derved paafoerte sig selv og andre af de EF-producenter, der havde indgivet klage, skade.

Som allerede anfoert i betragtning 43 importerede kun en af de klagende EF-producenter betydelige maengder af 3,5& Prime; disketter med oprindelse i de af undersoegelsen omfattede lande. Producenten gjorde dette for at forsvare sin konkurrencemaessige stilling i Faellesskabet og fastholde sin markedsandel, og han paafoerte derfor ikke sig selv skade. Det konstateredes endvidere, at de priser, hvortil denne producent videresolgte den importerede vare i Faellesskabet, ikke alene var identisk med priserne paa samme vare af egen produktion, men heller ikke meget forskellig fra de oevrige klagende EF-producenters priser.

(71) For det andet anfoertes det, at den klagende erhvervsgren i Faellesskabet havde fejlbedoemt markedsudviklingen og havde investeret i yderligere produktionskapacitet paa et for sent tidspunkt i produktudviklingsfasen. Da denne kapacitet var faerdigudbygget, viste det sig, at den var for stor i betragtning af den faktiske udvikling paa markedet, hvor de oevrige leverandoerer var veletablerede paa EF-markedet.

Det skal i den forbindelse bemaerkes, at EF-erhvervsgrenen oegede sin produktionskapacitet med 23 %, hvis man foretager en sammenligning mellem kapaciteten i undersoegelsesperioden og i 1989, som var det foerste fulde aar, i hvilket alle de klagende EF-producenters produktionskapacitet var fuldt udbygget og driftsklar. I samme periode steg det synlige forbrug i Faellesskabet af den paagaeldende vare med 44 %. Paa dette grundlag har EF-erhvervsgrenen ikke fejlbedoemt vaekstmulighederne paa markedet. Endvidere skal det anfoeres, at det forhold, at der findes veletablerede leverandoerer af den paagaeldende vare paa EF-markedet, ikke burde vaere til hindrer for, at nyligt etablerede effektive producenter af 3,5& Prime; disketter faar del i EF-markedet under redelige konkurrencevilkaar, som det var tilfaeldet for de tidligere formater af disketter.

(72) For det tredje fremfoertes den paastand, at eftersom EF-erhvervsgrenen ikke havde den noedvendige stoette til markedsfoering af den paagaeldende vare, blev den tvunget til at koncentrere sig om ikke-maerkevarer i lavprissegmentet paa markedet, hvilket forklarer dens vanskelige finansielle situation. Det konstateredes imidlertid, at EF-erhvervsgrenens salg af den paagaeldende vare var ligeligt fordelt mellem maerkevarer og ikke-maerkevarer paa EF-markedet, og den paastaaede koncentration kunne derfor absolut ikke bekraeftes. Det pres paa priserne, der udgik fra dumpingimporten, og den deraf foelgende mangel paa rentabilitet, indebar desuden, at EF-erhvervsgrenen ikke alene maatte nedskaere sine investeringer i udstyr, men ogsaa begraense udgifterne til markedsfoering.

(73) Endelig satte de japanske producenter spoergsmaalstegn ved EF-erhvervsgrenens teknologiske erfaring og evne til at overleve, da den paastaas fortsat at vaere langt bagefter veletablerede producenter i Japan med hensyn til modernisering af produktionsprocessen og varernes kvalitet. Hvad disse paastande angaar fremgaar det af undersoegelsen, at EF-erhvervsgrenen er i stand til at konkurrere baade i henseende til teknologi, produktionsproces og priser, forudsat at konkurrencevilkaarene ikke fordrejes som foelge af dumping. Det konstateredes endvidere, at produktionsomkostningerne for den paagaeldende vare hos de af de klagende EF-producenter, der havde den hoejeste kapacitetsudnyttelse, i undersoegelsesperioden var lavere end de i Japan efterproevede omkostninger.

(74) Under disse omstaendigheder fastslaar Kommissionen med henblik paa den foreloebige fastlaeggelse af de faktiske forhold, at uanset at andre faktorer muligvis har vaeret aarsag til en vis skade, har dumpingimporten af den paagaeldende vare med oprindelse i Japan, Taiwan og Den Kinesiske Folkerepublik saerskilt betragtet paafoert denne erhvervsgren i Faellesskabet vaesentlig skade paa grund af disse landes lave priser, deres dominerende tilstedevaerelse paa EF-markedet og EF-erhvervsgrenens deraf foelgende utilfredsstillende rentabilitet.

H. FAELLESSKABETS INTERESSER (75) Ved en vurdering af Faellesskabets interesser maa Kommissionen tage hensyn til to grundlaeggende faktorer. For det foerste er det selve formaalet med antidumpingforanstaltninger og grundlaeggende i Faellesskabets almene interesse, som anfoert i Traktatens artikel 3, litra f), at bringe konkurrencefordrejning hidroerende fra uredelig handelspraksis til ophoer og saaledes genskabe en situation med aabne og redelige konkurrencevilkaar paa EF-markedet. Under de saerlige omstaendigheder, der kendetegner den foreliggende sag, vil det for det andet forvaerre den paagaeldende EF-erhvervsgrens allerede vanskelige situation, hvis der ikke traeffes midlertidige foranstaltninger, idet det skal bemaerkes, at denne situation navnlig er kendetegnet ved utilfredsstillende rentabilitet og den deraf foelgende nedskaering af investeringerne, hvilket har negative foelger for dens fortsatte bestaaen. Noedsages denne erhvervsgren til at indstille produktionen, vil Faellesskabet vaere naesten helt afhaengigt af tredjelande i en sektor, der har stadig stoerre teknologisk betydning. Desuden vil det kunne faa alvorlige foelger for producenter i Faellesskabet af komponenter til 3,5& Prime; disketter.

(76) I den sammenhaeng fremfoerte nogle parter i proceduren foelgende argumenter:

i) en forhoejelse af prisen paa importerede 3,5& Prime; disketter som foelge af vedtagelsen af antidumpingforanstaltninger vil vaere i modstrid med EF-kopieringsfirmaernes og forbrugernes interesser

ii) vedtagelsen af saadanne foranstaltninger vil ved udelukkelsen af de paagaeldende leverandoerlande fra EF-markedet medfoere, at udbuddet indskraenkes baade i henseende til sortiment og kvalitet, og efterspoergslen vil som foelge heraf overstige udbuddet, da producenterne i Faellesskabet endnu ikke er i stand til fuldt ud at tilfredsstille den forventede efterspoergsel.

(77) Hvad angaar kopieringsfirmaerne og forbrugerne af den paagaeldende vare i Faellesskabet, maa deres prisfordele paa kort sigt ses paa baggrund af de langsigtede foelger af, at der ikke genskabes redelige konkurrencevilkaar. Traeffes der ikke foranstaltninger, vil der vaere alvorlig risiko for EF-erhvervsgrenens fortsatte bestaaen, og forsvinder denne erhvervsgren, vil det i realiteten vaere ensbetydende med en begraensning af udbud og konkurrencerne til skade for naevnte kopieringsfirmaer og for forbrugerne.

(78) Kommissionen skal endvidere paapege, at der ikke er noget, der tyder paa, at genskabelsen af aabne og redelige konkurrencevilkaar vil hindre producenterne i tredjelande i at konkurrere paa EF-markedet og saaledes heller ikke medfoere en kvalitetsforringelse og begraensning af udbuddet.

Det er korrekt, at produktionen i Faellesskabet i oejeblikket er utilstraekkelig til at tilfredsstille efterspoergslen efter den paagaeldende vare, men antidumpingforanstaltninger vil blot afhjaelpe den fordrejning af konkurrencen, der skyldes dumping, og er derfor ikke en hindring for, at den udaekkede efterspoergsel kan daekkes ved forsyninger fra tredjelande til redelige priser. Naar antidumpingforanstaltningerne fastsaettes til et niveau svarende til dumpingmargenen, men lavere end den margen, der er paakraevet for helt at afhjaelpe de skadelige virkninger, er det alene det illoyale element i eksportoerernes prisfordel, der udlignes. I en saadan situation kan eksportoererne konkurrere i fuldt omfang paa grundlag af deres egentlige komparative fordele. I det andet tilfaelde, hvor den prisforhoejelse, der er noedvendig for at afhjaelpe de skadelige virkninger, er lavere end dumpingmargenen, begraenses prisforhoejelsen for den importerede vare til et niveau, der afspejler en situation med redelig konkurrence paa EF-markedet, som goer det muligt for EF-producenterne at saelge til rentable priser. Eksportoererne vil derfor i intet af naevnte tilfaelde blive udsat for en begraensning i deres adgang til EF-markedet.

(79) Paa grundlag af de almene og saerlige interesser, der staar paa spil, konkluderes det foreloebigt, at vedtagelsen af foranstaltninger i den foreliggende sag vil medfoere, at der genskabes redelige konkurrencevilkaar, idet dumpingimportens skadelige virkninger afhjaelpes, EF-erhvervsgrenen faar mulighed for at opretholde og udvikle denne betydningsfulde teknologi, hvilket indebaerer en vis sikkerhed for den erhvervsgren i Faellesskabet, der leverer komponenter.

(80) Kommissionen fastslaar derfor, at det er i Faellesskabets interesse, at der vedtages antidumpingforanstaltninger i form af en midlertidig antidumpingtold med henblik paa at hindre, at der som foelge af den paagaeldende dumpingimport forvoldes yderligere skade under proceduren.

I. TOLDSATS (81) Med henblik paa at fastsaette satsen for den midlertidige told tog Kommissionen hensyn til de fastlagte dumpingmargener og til den told, der er noedvendig for at afhjaelpe den skade, der er paafoert den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet.

(82) Da den forvoldte skade hovedsagelig skyldes prisunderbud, pristryk og nedsat produktionskapacitet og markedsandel, og som foelge heraf utilstraekkelig rentabilitet eller tab, er det for at afhjaelpe skaden paakraevet, at den paagaeldende erhvervsgren bringes i en situation, hvor den kan haeve priserne til et fortjenstgivende niveau uden en nedgang i de solgte maengder. For at opnaa dette boer priserne paa de importerede varer med oprindelse i Japan, Taiwan og Den Kinesiske Folkerepublik forhoejes tilsvarende.

For at beregne den noedvendige prisforhoejelse fandt Kommissionen, at de faktiske priser paa de importerede varer maatte sammenlignes med salgspriser, der afspejler de klagende EF-producenters produktionsomkostninger plus et rimeligt beloeb som fortjenstmargen.

Med henblik herpaa tog Kommissionen udgangspunkt i produktionsomkostningerne hos de to klagende EF-producenter, der havde den stoerste produktion og den hoejeste kapacitetsudnyttelsesgrad, dvs. en sats der er hoejere end gennemsnittet for EF-erhvervsgrenen. Hvad angaar fortjenstmargenen blev der taget hensyn til, at EF-erhvervsgrenen, som befinder sig paa et tidligt tidspunkt i produktionsudviklingsfasen, ikke kunne forventes at opnaa en fortjenste paa linje med den, som de veletablerede producenter i tredjelande opnaar. Under disse omstaendigheder ansaas en fortjenstmargen paa 10 % af omsaetningen for at vaere det minimum, der er noedvendigt for at sikre EF-erhvervsgrenens fortsatte bestaaen.

EF-erhvervsgrenens faktiske vejede gennemsnitlige salgspriser i undersoegelsesperioden forhoejedes i givet fald for hver varetype for at naa frem til den samlede mindstefortjeneste, der var paakraevet. De paa dette grundlag fastlagte priser sammenlignedes med de priser paa dumpingvarerne, som benyttedes til at fastlaegge underbudsmargenen, jf. betragtning 55.

Forskellen mellem disse to priser udtrykt som vejede gennemsnit og i procent af prisen, frit Faellesskabets graense, var hoejere end de fastlagte dumpingmargener for alle de beroerte producenter i Taiwan og Den Kinesiske Folkerepublik og udgjorde mellem 5,2 og 40,9 % for de japanske producenters vedkommende.

(83) I de tilfaelde, hvor den fastlagte dumpingmargen for en bestemt eksporterende producent var lavere end den tilsvarende forhoejelse af eksportpriserne, som var noedvendig for at afhjaelpe den forvoldte skade, jf. beregningen ovenfor, boer den midlertidige told, der indfoeres, begraenses til den fastlagte dumpingmargen.

(84) Af de grunde, der er anfoert i betragtning 13 og 14, boer der fastsaettes en enkelt toldsats for alle producenter i Den Kinesiske Folkrepublik, med undtagelse af ét selskab, for hvilket tolden er fastsat paa et individuelt grundlag.

(85) Med henblik paa at fastsaette den midlertidige told for de producenter i hvert af de beroerte lande, som hverken besvarede Kommissionens spoergeskema eller gav sig til kende paa anden maade, finder Kommissionen af de grunde, som er anfoert i betragtning 37 vedroerende dumpingmargenerne, at det vil vaere passende at anvende resultaterne af undersoegelsen som grundlag for fastsaettelse af tolden og at anvende den hoejeste sats, der er fastsat for en producent i det paagaeldende land.

J. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER (86) Af hensyn til en korrekt forvaltning boer der fastsaettes en frist, inden for hvilken de beroerte parter kan tilkendegive deres synspunkter og anmode om at blive hoert mundtligt. Det skal endvidere anfoeres, at alle undersoegelsesresultater med henblik paa denne forordning er foreloebige, og at de maaske skal tages op til yderligere undersoegelse med henblik paa indfoerelse af endelig told, som Kommissionen maatte foreslaa -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indfoeres en midlertidig antidumpingtold paa importen af 3,5& Prime; disketter, som anvendes til optagelse og oplagring af indkodede digitale edb-data, henhoerende under KN-kode ex 8523 20 90 (Taric-kode: 8523 20 90*10) og med oprindelse i Japan, Taiwan og Den Kinesiske Folkerepublik.

2. Toldsatsen, der finder anvendelse paa nettoprisen, frit Faellesskabets graense, ufortoldet, fastsattes saaledes:

/* Tabel: Se EFT */

4. Overgang til fri omsaetning i Faellesskabet af de varer, der er omhandlet i stk. 1, er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.

Artikel 2

Parterne kan inden en maaned fra tidspunktet for naervaerende forordnings ikrafttraeden tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hoert mundtligt af Kommissionen, jf. dog artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2423/88.

Artikel 3

Denne forordning traeder i kraft dagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende. Artikel 1 finder anvendelse i fire maaneder, medmindre Raadet vedtager endelige foranstaltninger inden udloebet af denne periode, jf. dog artikel 11, 12 og 13 i forordning (EOEF) nr. 2423/88.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 15. april 1993.

Paa Kommissionens vegne

Leon BRITTAN

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 209 af 2. 8. 1988, s. 1.

(2) EFT nr. C 174 af 5. 7. 1991, s. 16.

(3) EFT nr. C 239 af 18. 9. 1992, s. 4.