KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 27. oktober 1992

om en procedure i henhold til EOEF-Traktatens artikel 85

(IV/33.384 og 33.378 - Salg af pakkerejser i forbindelse med verdensmesterskabet i fodbold i 1990)

(Kun den franske og den italienske udgave er autentiske)

(92/521/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i Traktatens artikel 85 og 86 (1), senest aendret ved akten vedroerende Spaniens og Portugals tiltraedelse, saerlig artikel 3,

under henvisning til den begaering, som Pauwels Travel BVBA indgav den 28. november 1989 i henhold til artikel 3 i forordning nr. 17 med det formaal at faa konstateret, at der foreligger en overtraedelse,

under henvisning til Kommissionens beslutning af 22. januar 1991 om at indlede en procedure,

efter at have givet de beroerte virksomheder lejlighed til at udtale sig vedroerende de af Kommissionen fremfoerte klagepunkter, jf. artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 17 samt Kommissionens forordning nr. 99/63/EOEF af 25. juli 1963 om udtalelser i henhold til artikel 19, stk. 1 og 2, i Raadets forordning nr. 17 (2),

efter hoering af Det Raadgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspoergsmaal, og

ud fra foelgende betragtninger:

I. SAGSFREMSTILLING

A. Beslutningens genstand

(1) Den 28. november 1989 modtog Kommissionen fra rejsebureauet Pauwels Travel en klage over

- FIFA's lokale organisationskomité for verdensmesterskabet i fodbold i Italien i 1990

- 90 Tour Italia SpA

- NV CIT Belgique.

(2) Klagen, som stoettedes paa artikel 3 i forordning nr. 17, vedroerte den billetsalgsordning, som blev indfoert i forbindelse med verdensmesterskabet i fodbold i Italien i 1990.

(3) I forbindelse med verdensmesterskabet oenskede Pauwels Travel at sammensaette og saelge pakkerejser i Belgien omfattende bl.a. transport, indkvartering og adgangsbilletter til de forskellige fodboldkampe. Rejsebureauet maatte imidlertid konstatere, at den gaeldende billetsalgsordning ikke aabnede mulighed for, at et rejsebureau kunne koebe adgangsbilletter til sammensaetning af pakkerejser.

(4) Pauwels Travels forsoeg paa at saelge pakkerejser ved at skaffe sig adgangsbilletter ad parallelle kanaler blev med henblik paa nedlaeggelse af forbud indbragt for de nationale domstole i Belgien af det rejsebureau, som af arrangoererne af verdensmesterskabet havde faaet godkendelse til at saelge pakkerejser i Belgien.

(5) Denne beslutning vedroerer ikke billetsalgsordningen som helhed, men udelukkende de aftaler, med hvilke arrangoererne af verdensmesterskabet havde givet selskabet 90 Tour Italia verdensomspaendende eneret paa levering af adgangsbilletter til fodboldkampene til inkorporering i pakkerejser.

(6) Det marked, der skal ligge til grund for vurderingen af virkningerne af de paagaeldende aftaler, er derfor markedet for salg af pakkerejser i forbindelse med verdensmesterskabet i fodbold i Italien.

I overensstemmelse med EF-Domstolens retspraksis, navnlig dommen i sag 23/67 (Société Brasserie de Haecht) (1), er det imidlertid noedvendigt at undersoege salgsordningen som helhed og vurdere aftalerne i den kontekst, inden for hvilken de har fungeret.

B. Den generelle tilrettelaeggelse af verdensmesterskabet

(7) Den 5. august 1983 afgav FIFA (Fédération Internationale de Football Association) sine udbudsbetingelser til arrangoerforbundet for verdensmesterskabet 1990.

I disse udbudsbetingelser, som var underskrevet af FIFA's generalsekretaer, blev det praeciseret, at verdensmesterskabet er et mesterskab, der hoerer ind under FIFA, som udpeger et nationalt forbund, der er medlem af FIFA, til »arrangoer (eksekutivagent) af verdensmesterskabet«.

(8) I henhold til artikel 1.1 i udbudsbetingelserne »kan det udvalgte nationale forbund selv varetage mandatet direkte eller anmode FIFA om at udpege en lokal organisationskomité omfattende repraesentanter for det nationale forbund og for FIFA«.

(9) I udbudsbetingelserne blev det endvidere praeciseret, at »det udvalgte nationale forbund og organisationskomitéen kontrolleres af FIFA's organisationsudvalg for verdensmesterskabet. Det er dette udvalg, der i sidste instans traeffer enhver principiel beslutning vedroerende et hvilket som helst punkt«.

(10) Den 19. maj 1984 udpegede FIFA Federazione Italiana Gioco Calcio (FIGC) til arrangoer af verdensmesterskabet i 1990.

(11) I overensstemmelse med FIFA's udbudsbetingelser for tilrettelaeggelsen af verdensmesterskabet enedes FIFA og FIGC om at nedsaette en lokal organisationskomité (COL) den 3. december 1984.

(12) I COL's konstituerende dokument blev det anfoert, at COL skulle bestaa af »hoejst 15 medlemmer, heraf 5 fra FIFA og 10 fra Italien«, og at komitéen skulle have saede i Zuerich hos FIFA og oprette en filial i Rom.

(13) Faktisk blev antallet af medlemmer begraenset til 11, heraf 2 fra FIFA og 9 fra FIGC.

(14) Nedsaettelsen af COL blev ratificeret af FIFA's eksekutivkomité paa et moede i Zuerich den 28. april 1985, og den 11. juni 1985 vedtog FIFA »Vedtaegterne for organisationen af og arbejdet i den lokale organisationskomité« for verdensmesterskabet i 1990.

(15) COL's arbejdsopgaver blev defineret i artikel 3 i naevnte vedtaegter, nemlig »varetagelse af alle de opgaver, der direkte eller indirekte er forbundet med den tekniske og logistiske tilrettelaeggelse af verdensmesterskabet i Italien i 1990, dog under iagttagelse af de operative begraensninger, der er fastlagt i FIFA's udbudsbetingelser og vedtaegterne for verdensmesterskabet i 1990«.

(16) De opgaver, som COL skulle varetage, omfattede bl.a. »fremsaettelse af forslag til FIFA om en plan for fordelingen og salget af adgangsbilletter og den efterfoelgende udmoentning af denne plan«.

(17) Forbindelserne mellem FIFA og COL paa bestemte punkter blev endelig lagt fast i et dokument med titlen »Aftale mellem FIFA og COL Italia 90«, som blev underskrevet af den administrerende direktoer for COL og FIFA's generalsekretaer.

Hvad angik salget af billetter blev det praeciseret i dette dokument, at »retningslinjerne for billetsalget og billetpriserne skal godkendes af FIFA (en for FIFA afgoerende forpligtelse)«.

C. Parterne

(18) FIFA er en sammenslutning af nationale fodboldforbund fra 158 lande og har saede i Zuerich. FIFA har til opgave at fremme fodboldspillet og i den forbindelse tilrettelaegge verdensmesterskabet i fodbold hvert fjerde aar.

FIFA's indtaegter stammer fra medlemsbidrag og en procentdel af indtaegterne i forbindelse med internationale kampe og verdensmesterskaberne.

(19) FIGC omfatter de forskellige italienske fodboldforbund.

FIGC har saede i Rom og ledes af en praesident og en generalsekretaer.

(20) Compagnia Italiana Turismo SpA (CIT) er et datterselskab af Ente Ferrovie dello Stato.

CIT er et af de stoerste rejsebureauer i Italien.

CIT Italia har ligeledes datterselskaber i andre europaeiske lande, bl.a. i Belgien, Frankrig og Det Forenede Kongerige.

(21) Italia Tour SpA er et datterselskab af Alitalia-linee Aeree Italiane SpA, der ligeledes driver virksomhed som rejsebureau i og uden for Italien.

(22) 90 Tour Italia SpA er et selskab oprettet i faellesskab af CIT og Italia Tour med henblik paa salg af pakkerejser i forbindelse med verdensmesterskabet i 1990. Selskabets eksistens hang noeje sammen med tilrettelaeggelsen af dette verdensmesterskab.

D. Finansieringen af verdensmesterskabet

(23) Udgifterne til etablering af de fornoedne infrastrukturer i forbindelse med verdensmesterskabet paahvilede arrangoerforbundet eller vaertslandet. Der var f.eks. tale om ombygning af stadioner, bygning af veje, hoteller osv.

(24) Arrangoerforbundet modtog foelgende indtaegter:

a) ca. 15 % af nettooverskuddet af mesterskabet, beregnet saaledes:

- indtaegter fra tv-rettigheder plus indtaegter fra billetsalg

- minus udgifter forbundet med tilrettelaeggelsen af verdensmesterskabet

b) indtaegterne fra den kommercielle udnyttelse i Italien af det VM-symbol, som arrangoerforbundet selv havde skabt

c) en del af indtaegterne fra kampene svarende til tilbagebetalingen af statsskatter, provinsskatter og kommunale skatter og af udgifter til leje af stadion

d) en procentdel af billetindtaegterne, som fastsattes i samraad med FIFA som et bidrag til de egentlige organisationsomkostninger.

(25) Reklamekontrakter, kontrakter vedroerende den kommercielle udnyttelse af VM-symboler samt kontrakter med tv-selskaberne blev indgaaet af FIFA direkte.

(26) De samlede indtaegter i forbindelse med verdensmesterskabet laa skoensmaessigt paa 220 mio. sfr. fordelt saaledes:

- 75 mio. sfr. fra billetsalg

- 55 mio. sfr. fra salg af reklamerettigheder

- 90 mio. sfr. fra salg af tv-rettigheder.

E. Den generelle billetsalgsordning

(27) Den generelle billetsalgsordning omfattede i alt ca. 2 700 000 billetter fordelt saaledes:

- 12 % fordelt i Italien af de nationale fodboldforbund

- 4 % fordelt i Italien af verdensmesterskabets officielle sponsorer

- 34 % fordelt i Italien af Banca Nazionale del Lavoro (BNL)

- 15 % fordelt uden for Italien af de nationale sportsorganisationer

- 5 % fordelt uden for Italien af det stoerste europaeiske fodboldforbund

- 5 % fordelt uden for Italien af BNL eller dennes repraesentanter

- 25 % fordelt uden for Italien af 90 Tour Italia som led i pakkerejser.

F. Betingelserne for salg af billetter uden for pakkerejser

(28) Fodboldforbundenes salg af billetter var underkastet visse restriktioner, som bl.a. blev praeciseret i et cirkulaere af 23. oktober 1989 fra FIFA til samtlige nationale forbund i FIFA, og som hovedsagelig indebar foelgende:

- »salget af billetter er tiltaenkt forbundene selv

- det er forbudt at saelge til rejsebureauer eller andre. Hvis De agter at organisere en rejse gennem Deres forbunds saedvanlige rejsebureau, bedes De foerst tage kontakt med 90 Tour Italia med henblik paa en koordinering af disse arrangementer

- billetterne maa kun saelges i Deres eget land«.

(29) Salget af billetter gennem BNL og dens agenter var ligeledes underkastet visse restriktioner. BNL maatte ikke saelge billetter til rejsebureauer, og heller ikke BNL's agenter maatte saelge deres billetter videre til rejsebureauer.

Paa den anden side kunne hver tilskuer kun erhverve billetter fra maksimalt fire serier, hvilket skulle forhindre parallelleverancer til rejsebureauer.

BNL's agenter maatte kun saelge deres billetter i deres eget land og skulle fortaelle BNL, hvem de solgte billetterne til.

Disse forpligtelser fremgik bl.a. af en skrivelse af 16. marts 1989 fra BNL til Crédit Communal i Belgien, der fungerede som agent med henblik paa salg af billetter i Belgien.

G. Salg af billetter som led i pakkerejser

(30) Den 26. juni 1987 blev der indgaaet en aftale mellem COL Italia paa den ene side og CIT og Italia Tour paa den anden side, som indeholdt foelgende hovedbestemmelser:

- CIT og Italia Tour fik af COL Italia overdraget ansvaret for gennem 90 Tour Italia (et joint venture-selskab) at sikre de turist-, hotel- og transportfaciliteter, som COL Italia anmodede om som led i verdensmesterskabet 1990 for at daekke egne behov og behovene hos FIFA, dommere, officielle delegationer og hold, journalister og alle andre personer, som COL Italia havde ansvaret for

- COL Italia overdrog ligeledes 90 Tour Italia den verdensomspaendende eneret paa tilrettelaeggelsen af:

- de forskellige pakkerejser i forbindelse med verdensmesterskabet i fodbold 1990 samt de forskellige tjenester, der maatte vaere forbundet med verdensmesterskabet i perioden 1987 til 1990

- et netvaerk beregnet til fordelingen af disse tjenester i saavel Italien som i resten af verden

- COL Italia overdrog 90 Tour den verdensomspaendende eneret paa levering af adgangsbilletter til kampene til inkorporering i pakkerejser og garanterede 90 Tour et antal billetter svarende til mindst 30 % af den samlede stadionkapacitet

- som modydelse for ovennaevnte rettigheder skulle 90 Tour betale Col Italia en procentdel af den omsaetning, der blev realiseret som foelge af aftalen i hele dens loebetid, nemlig enten 0,5 % af bruttoomsaetningen eller 700 mio. lire (med valg af det hoejeste af de to beloeb)

- ved udfoerelsen af sine opgaver havde 90 Tour ret til at optraede som enebefuldmaegtiget for COL Italia i turistspoergsmaal og kunne anvende betegnelsen »COL Italia's Tour Operator«

- CIT og Italia Tour havde sammen med 90 Tour et solidarisk ansvar over for COL Italia

- aftalen var gyldig indtil 31. december 1990.

(31) Den 11. februar 1988 blev der indgaaet en anden aftale mellem COL Italia og 90 Tour, som blev medunderskrevet af praesidenterne for CIT og Italia Tour.

Af denne aftale fremgik det, at CIT og Italia Tour erklaerede sig indforstaaet med at skulle levere alle de turistydelser, som COL Italia havde behov for i forbindelse med verdensmesterskabet, og at de ville tilrettelaegge pakkerejser omfattende adgangsbilletter til de forskellige kampe, pakkerejser, som ville blive markedsfoert med eneret i hele verden.

Aftalen indeholdt endvidere de bestemmelser, der ogsaa indgik i aftalen af 26. juni 1987 mellem COL Italia og CIT og Italia Tour, herunder bl.a.:

- at 90 Tour skulle levere turist-, hotel- og transportfaciliteter til COL Italia

- at COL Italia overdrog en verdensomspaendende eneret paa levering af billetter til inkorporering i pakkerejser til 90 Tour

- at 90 Tour fik verdensomspaendende eneret paa koeb - for saa vidt angik billetter til pakkerejser - af alle eller en del af de billetter, som stadig var disponible, efter at COL Italia havde opfyldt sine oevrige forpligtelser. Varigheden af denne aftale blev fastsat til 31. december 1990.

(32) Med henblik paa markedsfoeringen af sine pakkerejser indgik 90 Tour aftaler med rejsebureauer i de forskellige lande.

Hvad angik EF's medlemsstater indgik 90 Tour en aftale med kun ét rejsebureau i Irland og i Belgien-Luxembourg. I de oevrige lande blev der indgaaet aftaler med flere rejsebureauer.

(33) I alle tilfaelde forpligtede de rejsebureauer, som 90 Tour godkendte, sig til kun at videresaelge pakkerejserne i detailsalg paa deres eget omraade. Rejsebureauerne kunne eventuelt videresaelge pakkerejserne i engrossalg, men kun til:

- detailsalgsbureauer, som var installeret paa deres eget omraade, og som forpligtede sig til at saelge pakkerejserne i detailsalg

eller

- engrossalgsbureauer, som var installeret paa deres eget omraade, og som forpligtede sig til at videresaelge pakkerejserne til detailsalgsbureauer installeret paa det fastlagte omraade.

(34) De godkendte rejsebureauer maatte under ingen omstaendigheder videresaelge adgangsbilletterne paa naer i forbindelse med pakkerejser.

(35) De paagaeldende omfattede i alt ca. 540 000 billetter til inkorporering i pakkerejser.

Prisen paa disse pakkerejser varierede betydeligt alt efter ydelsernes art: opholdets varighed, typen af indkvartering, transportmiddel, afstand, typen af bespisning osv.

For eksempel kostede en pakkerejse solgt i Belgien af det af 90 Tour godkendte rejsebureau mellem 143 og 840 ECU.

H. Sikkerhedsspoergsmaalet

(36) Tilrettelaeggelsen af verdensmesterskabet gav anledning til en raekke sikkerhedsproblemer, der maatte tages hoejde for. Der er som led i proceduren blevet redegjort for disse problemer af dels Sostituto Procuratore, der havde ansvaret for sikkerheden under sportsarrangementet, dels repraesentanterne for COL Italia, og de kan i korthed beskrives som i det foelgende.

(37) Det stoerste problem for arrangoererne var at sikre, at tilhaengerne af de spillende hold ikke kom i kontakt og klammeri med hinanden paa og uden for stadionerne. Paa selve stadionerne var det derfor noedvendigt at opdele tilskuerne efter nationalitet.

(38) For at kunne goere dette gennemfoerte arrangoererne forskellige ombygninger af stadionerne, hvilket bl.a. betoed, at alle tilskuerne ville faa siddepladser.

(39) Desuden blev der opbygget et centralt edb-system, som skulle styres af BNL. Det indeholdt oplysninger om hver enkelt tilskuers nationalitet og betoed, at tilskuerne saaledes kunne fordeles efter nationalitet. Naar en tilskuer oenskede at koebe en billet gennem BNL eller en af dens agenter, skulle vedkommende fremlaegge et identitetsbevis, og oplysningerne herfra blev videregivet til BNL's centrale computer.

(40) Samme procedure fandt anvendelse i forbindelse med pakkerejserne; koeberen af en pakkerejse skulle fremlaegge et identitetsbevis, og oplysningerne herfra blev sendt til BNL's computer via et sekundaert edb-system styret af 90 Tour. Hver enkelt koeber af en pakkerejse modtog derpaa en billet svarende til vedkommendes nationalitet.

(41) Dette system kunne dog ikke hindre isolerede tilhaengere i at koebe en billet, som vedkommende ikke burde have ret til, navnlig paa det sorte marked.

I henhold til arrangoererne indebar denne begraensede praksis dog ikke nogen stoerre sikkerhedsrisiko. Hovedproblemet bestod i sammenstimling af grupper af tilhaengere i naerheden af eller blandt fjendtlige tilhaengere.

(42) I henhold til arrangoererne var det derfor noedvendigt at sikre, at rejsebureauer, som ikke kontrolleredes af COL Italia, ikke fik stillet billetter til raadighed. Saadanne rejsebureauer ville nemlig kunne videresaelge billetterne enten alene eller som led i en pakkerejse til tilhaengere af en anden nationalitet end den, som billetterne var tiltaenkt, hvilket kunne bringe tilskuernes sikkerhed i fare.

II. RETLIG VURDERING

A. Virksomhedsbegrebet

(43) Det foelger af EF-Domstolens retspraksis, at en virksomhed efter EOEF-Traktatens artikel 85 omfatter enhver enhed, der udoever oekonomisk virksomhed, uanset denne enheds retlige status, jf. bl.a. dom af 12. december 1974 i sag 36/74 (Walrave/UCI) (1) og dom af 23. april 1991 i sag C-41/90 (Hoefner og Elser/Mactrotron) (2).

OEkonomisk virksomhed omfatter enhver virksomhed, der selv uden at have fortjeneste for oeje indgaar i handelssamkvemmet, bl.a. dom af 20. marts 1985 i sag 41/83 (Den Italienske Republik mod Kommissionen (British Telecommunications)) (3).

(44) Kommercielle aspekter af verdensmesterskabet i fodbold

Verdensmesterskabet i fodbold er unaegteligt en saerdeles stor sportsbegivenhed.

Denne sportsbegivenhed indebaerer imidlertid ogsaa en raekke oekonomiske aktiviteter, navnlig for saa vidt angaar:

- salget af 2 700 000 billetter til kampene, heraf mere end 20 % som led i pakkerejser omfattende hotel, transport og sightseeing

- indgaaelsen af kontrakter om stadionreklamer

- den kommercielle udnyttelse af FIFA's VM-symboler, af verdensmesterskabstrofaeet, af FIFA's fair-play pokal og af verdensmesterskabets maskot

- den lokale arrangoers kommercielle udnyttelse af et saerligt VM-symbol i anledning af verdensmesterskabet 1990

- indgaaelsen af tv-kontrakter med tv-selskaberne.

(45) Den oekonomiske vaerdi af verdensmesterskabet paapeges i oevrigt i artikel 3 og 4 i FIFA's »udbudsbetingelser til arrangoerforbundet«.

(46) Denne oekonomiske vaerdi blev ogsaa fremhaevet af FIFA's repraesentanter under hoeringen (referat af hoeringen, side 126).

(47) FIFA

FIFA er en sammenslutning af sportsorganisationer og tilrettelaegger i denne egenskab sportsarrangementer.

FIFA udoever imidlertid ogsaa oekonomiske aktiviteter, bl.a.:

- indgaaelse af reklamekontrakter

- den kommercielle udnyttelse af VM-symboler

- indgaaelse af kontrakter vedroerende tv-rettigheder.

(48) I forbindelse med verdensmesterskabet i fodbold i 1990 udgjorde FIFA's salg af reklame- og tv-rettigheder ca. 65 % af de samlede indtaegter fra verdensmesterskabet, som anslaas til 222 mio. sfr.

(49) Det maa derfor sluttes, at FIFA er en enhed, der udoever oekonomisk virksomhed, og er en virksomhed efter EOEF-Traktatens artikel 85.

(50) FIGC er det nationale italienske fodboldforbund, som blev udpeget af FIFA til at arrangere verdensmesterskabet i 1990.

(51) FIGC var i denne egenskab ansvarlig for hele tilrettelaeggelsen af arrangementet, jf. bestemmelserne i vedtaegterne for verdensmesterskabet 1990, og skulle bl.a. forestaa ombygningen af stadioner, indretningen af pressefaciliteter, parkeringsfaciliteter osv.

(52) Til finansiering af sine udgifter raadede FIGC over en andel af nettooverskuddet af verdensmesterskabet og havde bl.a. ret til kommercielt at udnytte det VM-symbol, det selv havde skabt, i Italien.

(53) FIGC udoever derfor ogsaa oekonomisk virskomhed og udgoer saaledes ogsaa en virksomhed efter EOEF-Traktatens artikel 85.

(54) COL Italia

COL Italia er en enhed, som blev oprettet i faellesskab af FIFA og FIGC til at udfoere de opgaver, der direkte eller indirekte var forbundet med den tekniske og logistiske tilrettelaeggelse af verdensmesterskabet.

COL Italias opgaver bestod bl.a. i udfaerdigelsen og udmoentningen af billetsalgsordningen.

(55) COL Italias indtaegter stammede fra en del af tv-rettighederne, reklamerettighederne, billetsalget og den kommercielle udnyttelse i Italien af VM-symbolet.

(56) COL Italia fik betaling for overdragelsen af enerettigheder til 90 Tour Italia, jf. bestemmelserne i artikel 5 i aftalen af 26. juni 1987.

(57) Det maa sluttes, at COL Italia var en enhed, der udoevede oekonomisk virksomhed, og udgjorde derfor en virksomhed efter EOEF-Traktatens artikel 85.

(58) La Compagnia Italiana Turismo SpA (CIT) er et italiensk selskab, der udoever virksomhed som rejsebureau. Der er saaledes tale om en virksomhed efter EOEF-Traktatens artikel 85.

(59) Italia Tour SpA er et selskab, der udoever samme type virksomhed som CIT, og er derfor ogsaa en virksomhed efter EOEF-Traktatens artikel 85.

(60) 90 Tour Italia SpA er et selskab, der omfattes af italiensk ret, og som blev oprettet i faellesskab af CIT og Italia Tour med henblik paa at sammensaette og markedsfoere pakkerejser i forbindelse med verdensmesterskabet i 1990. Der er saaledes tale om en virksomhed efter EOEF-Traktatens artikel 85.

B. De paagaeldende aftaler

(61) Betingelserne, hvorunder 90 Tour markedsfoerte pakkerejserne, blev fastlagt i to aftaler:

- en aftale af 26. juni 1987 indgaaet mellem COL Italia paa den ene side og CIT SpA og Italia Tour paa den anden side

- den aftale af 11. februar 1988 mellem COL Italia og 90 Tour indeholdende de vigtigste af bestemmelserne i ovennaevnte aftale.

(62) Disse to aftaler havde samme loebetid, nemlig indtil den 31. december 1990. Aftalen af 11. februar 1988 hverken annullerede eller erstattede aftalen af 26. juni 1987.

(63) Det skal ligeledes bemaerkes, af aftalen af 11. februar 1988 mellem COL Italia og 90 Tour blev medunderskrevet af CIT og Italia Tour, der i henhold til aftalens artikel 8 paatog sig et solidarisk ansvar sammen med 90 Tour over for COL Italia.

(64) I modsaetning til udtalelserne fra CIT's repraesentanter i loebet af proceduren kan det saaledes ikke haevdes, af CIT og Italia Tour ikke var medansvarlige for eventuelle konkurrencebegraensende virkninger af aftalen mellem COL Italia og 90 Tour. Som led i naervaerende procedure maa begge ovennaevnte aftaler derfor tages med i betragtning.

C. Angaaende FIFA's og FIGC's ansvar

(65) De to aftaler, der er genstand for proceduren, blev indgaaet mellem paa den ene side COL Italia og paa den anden side 90 Tour, CIT og Italia Tour. Hverken FIFA eller FIGC har underskrevet disse aftaler.

(66) Der skal imidlertid tages hoejde for, at selv om COL Italia havde status som juridisk person, havde selskabet ikke nogen reel handlefrihed. Denne manglende selvstaendighed skyldtes bl.a. foelgende forhold:

(67) Den lokale organisationskomité »COL Italia« er en enhed, der i faellesskab blev oprettet af FIGC og FIFA med speciel henblik paa »varetagelse af alle de opgaver, der direkte eller indirekte er forbundet med den tekniske og logistiske tilrettelaeggelse af verdensmesterskabet i Italien i 1990, dog under iagttagelse af de operative begraensninger, der er fastlagt i FIFA's udbudsbetingelser og vedtaegterne for verdensmesterskabet i 1990« (artikel 3 i COL's vedtaegter af 14. august 1985).

(68) Denne enheds eksistens hang derfor noeje sammen med tilrettelaeggelsen af verdensmesterskabet 1990 og skulle nedlaegges, saa snart verdensmesterskaberne 1990 har overstaaet.

(69) Organisationskomitéen bestod af ni repraesentanter for FIGC og FIFA's praesident og generalsekretaer. Forsamlet besad disse elleve medlemmer samtlige beslutningsbefoejelser for saa vidt angik komitéens aktiviteter.

(70) COL's eksekutivkomité, som FIFA's generalsekretaer var medlem af, kunne kun dannes af COL's egne medlemmer.

(71) Takket vaere deres repraesentanters tilstedevaerelse i COL's besluttende organ kontrollerede FIFA og FIGC i faellesskab direkte og reelt komitéens samtlige aktiviteter, navnlig hvad angik fordelingen af billetter.

Paa dette omraade var COL Italia underkastet instrukserne fra FIFA og FIGC.

(72) I henhold til udbudsbetingelserne bevarede FIFA endvidere muligheden for i sidste instans at traeffe enhver principiel beslutning vedroerende et hvilket som helst punkt, herunder navnlig hvad angik billetsalgsordningen, som spillede en helt central rolle i forbindelse med gennemfoerelsen af verdensmesterskabet.

(73) Billetsalgsordningen skulle under alle omstaendigheder godkendes af FIFA. Saaledes indeholdt aftalerne af henholdsvis 26. juni 1987 mellem COL Italia og CIT/Italia Tour og 11. februar 1988 mellem COL Italia og 90 Tour om salg af billetter til inkorporering i pakkerejser en opsaettende klausul om FIFA's godkendelse af billetsalgspolitikken.

(74) Alt i alt maa det konkluderes, at COL Italia ikke reelt kunne fastlaegge en selvstaendig adfaerd paa markedet, og at COL Italia, FIGC og FIFA i faellesskab baerer ansvaret for ovennaevnte aftaler af 26. juni 1987 og 11. februar 1988.

D. Aftalebegrebet

(75) De to aftaler af henholdsvis 26. juni 1987 og 11. februar 1988 udgoer aftaler mellem virksomheder, jf. EOEF-Traktatens artikel 85.

E. Angaaende arten af de paagaeldende aftaler

(76) Under proceduren har visse parter tilkendegivet, at formaalet med de paagaeldende aftaler var at overdrage 90 Tour en opgave, som COL Italia ikke selv var i stand til at udfoere.

Heraf kunne det konkluderes, at 90 Tour udelukkende optraadte som befuldmaegtiget, og at de paagaeldende aftaler ikke faldt ind under bestemmelserne i EOEF-Traktatens artikel 85.

(77) En saadan analyse er imidlertid ikke holdbar af foelgende aarsager:

- 90 Tour havde mulighed for at koebe adgangsbilletter hos COL Italia, men derefter leverede selskabet forskellige ydelser bestaaende af pakkerejser, hvoraf adgangsbilletterne kun udgjorde et enkelt element; disse pakkerejser blev markedsfoert til de priser og paa de vilkaar, som 90 Tour fastsatte

- 90 Tour forpligtede sig til at aftage - og aftog faktisk - et stort antal billetter til kampe, hvis tilskuerinteresse afhang af, at tilskuernes hold kvalificerede sig, hvorfor denne forpligtelse var risikabel

- 90 Tour paatog sig dermed en betydelig kommerciel risiko, saaledes som ogsaa CIT's repraesentanter understregede under hoeringen (referat af hoeringen, side 60 og 70).

(78) Det foelger heraf, af 90 Tour's opgaver gik langt videre end det at vaere befuldmaegtiget, og at de paagaeldende aftaler derfor er omfattet af EOEF-Traktatens artikel 85.

F. Paavirkning af konkurrencen

(79) Formaalet med denne beslutning er udelukkende at fastslaa den paavirkning af konkurrencen, som fulgte af de to ovennaevnte aftaler indgaaet mellem COL Italia, 90 Tour, CIT og Italia Tour.

For imidlertid at kunne vurdere formaalet med og virkningerne af disse aftaler i forhold til EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, maa der tages hensyn til den kontekst, som de er indgaaet i, herunder navnlig den ovenfor beskrevne billetsalgsordning.

(80) I henhold til de to aftaler af 26. juni 1987 og 11. februar 1988 fik 90 Tour overdraget foelgende af COL Italia:

- den verdensomspaendende eneret paa tilrettelaeggelsen af de forskellige pakkerejser i forbindelse med verdensmesterskabet og ansvaret for opbygningen af et egnet netvaerk til fordeling af disse pakkerejser i saavel Italien som i resten af verden

- ved udfoerelsen af sine opgaver kunne 90 Tour optraede som enebefuldmaegtiget for COL Italia og anvende betegnelsen »Tour Operator Italia 90«

- i denne forbindelse fik 90 Tour af COL Italia ligeledes overdraget den verdensomspaendende eneret paa levering af adgangsbilletter til kampene til inkorporering i pakkerejser, og 90 Tour fik garanti for et antal billetter svarende til mindst 30 % af den samlede stadionkapacitet.

(81) COL Italia afgav ikke disse enerettigheder gratis, idet 90 Tour skulle betale for dem i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5 i aftalen af 26. juni 1987.

(82) 90 Tour godkendte i de forskellige lande rejsebureauer, som kunne saelge pakkerejserne.

(83) Foelgerne af disse enerettigheder var, at 90 Tour var den eneste rejsearrangoer, der havde mulighed for at koebe adgangsbilletter hos COL Italia med henblik paa sammensaetning og markedsfoering af pakkerejser omfattende saadanne billetter.

(84) Andre rejsearrangoerer og rejsebureauer kunne ikke koebe adgangsbilletter til kampene hos COL eller andre kilder, f.eks. sportsforeningerne eller BNL, paa grund af de betingelser, der var haeftet til salget af disse billetter, navnlig forbuddet mod videresalg til rejsebureauer.

(85) Det foelger heraf, af de eneste pakkerejser paa markedet, der omfattede adgangsbilletter til kampene, var dem, som 90 Tour sammensatte. De oevrige rejsearrangoerer kunne udlukkende arrangere pakkerejser uden adgangsbilletter til kampene.

(86) Imidlertid er det klart, at for personer, der oenskede at rejse til Italien i anledning af verdensmesterskabet i fodbold, var det altafgoerende at deltage i pakkerejser med adgangsbilletter til kampene.

Derfor var de rejsearrangoerer, der ikke kunne tilbyde saadanne pakkerejser, konkurrencemaessigt vaesentlig daarligere stillet end 90 Tour.

(87) 90 Tour's verdensomspaendende eneret begraensede derfor konkurrencen mellem rejsearrangoerer i EF.

(88) Rejsebureauer, der oenskede at markedsfoere pakkerejser omfattende adgangsbilletter til kampene, kunne kun skaffe sig disse pakkerejser hos en enkelt rejsearrangoer.

Havde 90 Tour ikke faaet overdraget den verdensomspaendende eneret, ville rejsebureauerne imidlertid have kunnet henvende sig til flere rejsearrangoerer, hvor de maaske kunne have opnaaet mere favorable vilkaar og dermed kunne have sikret sig en bedre konkurrencemaessig stilling i forhold til andre rejsebureauer.

(89) Derfor begraensede 90 Tours verdensomspaendende eneret ogsaa konkurrencen mellem rejsebureauer i EF.

(90) Under proceduren har parterne fremhaevet, at enhver rejsearrangoer havde mulighed for at saelge pakkerejser uden adgangsbilletter til kampene og opfordre deres kunder til at koebe disse adgangsbilletter hos BNL eller hos fodboldforbundene.

(91) Denne mulighed er dog ikke holdbar. I saa fald ville koeberen af en pakkerejse uden adgangsbillet nemlig skulle henvende sig til en filial af BNL eller en af bankens agenter for at koebe billetter svarende til datoerne for pakkerejsen. I betragtning af den ekstra indsats og det tidsspilde, som denne fremgangsmaade ville medfoere, er det klart, at de interesserede personer foerst og fremmest ville gaa til de rejsebureauer, der af 90 Tour havde faaet tilladelse til at saelge pakkerejser med adgangsbilletter.

(92) En anden mulighed, som parterne foreslog under proceduren, bestod i, at interesserede personer kunne koebe en pakkerejse uden adgangsbillet hos et rejsebureau og bemyndige dette bureau til at koebe adgangsbilletterne til kampene for deres regning.

(93) Denne mulighed kan heller ikke betragtes som en tilfredsstillende alternativ loesning.

Denne fremgangsmaade ville nemlig kraeve, at et rejsebureau, som ikke var godkendt af 90 Tour, hver gang det solgte en pakkerejse, skulle henvende sig til en filial af BNL eller en af bankens agenter med et identitetsbevis for koeberen af pakkerejsen for at skaffe adgangsbilletter til kampene.

Denne fremgangsmaade ville paalaegge ikke-godkendte rejsebureauer ekstra arbejde og dermed foroege omkostningerne, og der ville altid herske tvivl hos koeberne af pakkerejser om, hvorvidt det reelt ville vaere muligt at skaffe billetter til kampene.

En saadan fremgangsmaade ville saaledes placere rejsebureauer uden adgangsbilletter i en ufordelagtig konkurrencemaessig situation i forhold til de af 90 Tour godkendte rejsebureauer, som var de eneste, der med sikkerhed kunne levere adgangsbilletter til kampene.

(94) Det skal ogsaa tages i betragtning, at BNL ved telefax af 26. januar 1990 instruerede samtlige sine salgssteder uden for Italien om ikke at saelge adgangsbilletter til kampene fra den 31. januar 1990.

(95) Det foelger heraf, af fra den 1. februar 1990 kunne andre rejsearrangoerer end 90 Tour ikke laengere saelge pakkerejser i kombination med en opfordring til kunderne om at koebe deres adgangsbilletter hos en af BNL's filialer eller agenter.

(96) Aftalerne indgaaet mellem paa den ene side COL Italia som et organ tilhoerende FIFA og FIGC i faellesskab og paa den anden side 90 Tour, CIT og Italia Tour, som indebar, at 90 Tour fik overdraget eneretten til levering af adgangsbilletter til inkorporering i pakkerejser, medfoerte i mangel af alternative billetleveringskilder alt i alt en begraensning af konkurrencen i EF, jf. EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, mellem rejsearrangoerer og mellem rejsebureauer paa markedet for salg af pakkerejser i forbindelse med verdensmesterskabet i fodbold 1990. Aftalerne falder dermed ind under EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1.

G. Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1983/83 (1)

(97) Under proceduren har parterne tilkendegivet, at de paagaeldende aftaler kunne henfoeres under Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1983/83 af 22. juni 1983 om anvendelse af Traktatens artikel 85, stk. 3, paa kategorier af eneforhandlingsaftaler.

(98) Forordning (EOEF) nr. 1983/83 blev vedtaget af Kommissionen under henvisning til Raadets forordning nr. 19/65/EOEF af 2. marts 1965 om anvendelse af bestemmelserne i Traktatens artikel 85, stk. 3, paa kategorier af aftaler og samordnet praksis (2).

(99) Med artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 19/65/EOEF er Kommissionens befoejelser udtrykkeligt begraenset til vedtagelse af en fritagelsesforordning gaeldende for varer.

Denne begraensning foelger ogsaa af selve ordlyden i artiklen, der omhandler transaktioner, hvor en virksomhed koeber en vare for at videresaelge den.

(100) Saadanne koebs- og videresalgstransaktioner kan ikke finde sted med tjenesteydelser.

(101) Det maa derfor konkluderes, at tjenesteydelser ikke falder ind under anvendelsesomraadet for forordning nr. 19/65/EOEF.

(102) For forordning (EOEF) nr. 1983/83 gaelder saaledes samme anvendelsesomraade, nemlig »aftaler, hvori kun deltager to virksomheder, og hvorved den ene kontrahent over for den anden forpligter sig til udelukkende at levere bestemte varer til denne med henblik paa videresalg i hele Faellesskabet eller i en begraenset del af dette«.

(103) I sin meddelelse vedroerende ovennaevnte forordning (EOEF) nr. 1983/83 (1) praeciserede Kommissionen dette under nr. 11: »Eksklusivaftaler, der ikke vedroerer videresalg af varer, men derimod tjenesteydelser, er ikke omfattet af forordningerne«.

(104) De aftaler, der er omfattet af naervaerende procedure, vedroerer levering paa eksklusiv basis af adgangsbilletter til fodboldkampe til inkorporering i pakkerejser omfattende transport, indkvartering og bespisning.

(105) Det er derfor tydeligt, at de paagaeldende aftaler vedroerer levering af tjenesteydelser og saaledes ikke falder ind under forordning (EOEF) nr. 1983/83.

(106) Selv om de paagaeldende pakkerejser blev betragtet som varer, jf. artikel 1 i forordning (EOEF) nr. 1983/83, ville de i forordningens artikel 3 naevnte betingelser for indroemmelse af fritagelse alligevel ikke vaere opfyldt.

For i strid med bestemmelserne i artikel 3, litra c), kunne forbrugerne i aftaleomraadet kun koebe pakkerejser med adgangsbilletter til kampene hos eneforhandleren eller dennes repraesentanter, og der fandtes heller ikke alternative leveringsmuligheder uden for aftaleomraadet, navnlig fordi aftaleomraadet var hele verden.

(107) Hvad angaar den eneret, som 90 Tour fik indroemmet, har repraesentanterne for COL Italia under proceduren erklaeret, at der var tale om en af omstaendighederne paatvungen eneret, da ingen andre rejsearrangoerer viste interesse for at indgaa en aftale med COL Italia.

(108) Denne argumentation kan dog ikke godtages af foelgende tre aarsager:

- for det foerste er det uforstaaeligt, at aftalen indeholder en saadan bestemmelse, hvis parterne ikke havde oensket at indgaa en eneforhandlingsaftale

- for det andet var eneforhandlingsaftalen allerede omtalt i den foerste aftale indgaaet mellem COL Italia og CIT/Italia Tour dateret den 26. juni 1987. Allerede fra denne dato var COL Italia altsaa afskaaret fra at indgaa en aftale med andre interesserede rejsearrangoerer

- for det tredje er det uforstaaeligt, at parterne indgik en aftale om en oekonomisk modydelse for eneretten, hvis parterne ikke havde oensket en eneforhandlingsaftale.

H. Sikkerhedsspoergsmaalet

(109) Under proceduren paastod parterne, at eventuelle konkurrencebegraensninger var berettiget ud fra en sikkerhedssynsvinkel.

Adskillelsen af tilskuerne paa stadionerne efter nationalitet og deres sikkerhed omkring stationerne noedvendiggjorde, at kun en enkelt rejsearrangoer fik adgang til at sammensaette pakkerejser med adgangsbilletter inkluderet med henblik paa salg paa verdensplan.

(110) Paa det juridiske plan har parterne tilkendegivet, at disse konkurrencebegraensninger boer vurderes paa grundlag af EOEF-Traktatens artikel 36, hvis bestemmelser har forrang over konkurrencereglerne i artikel 85. Parterne har i denne forbindelse henvist til EF-Domstolens dom af 18. februar 1971 i sag 40/70 (Sirena/Eda) (2).

(111) Med hensyn til anvendelse af EOEF-Traktatens artikel 36 har EF-Domstolen i den af parterne citerede Sirena-dom (sag 40/70) bl.a. praeciseret, at »selv om artikel 36 hoerer hjemme i kapitlet om kvantitative restriktioner i samhandelen mellem medlemsstater, ligger der til grund for den et princip, som ogsaa kan finde anvendelse inden for konkurrenceomraadet, saaledes forstaaet, at selv om de ved en medlemsstats lovgivning indroemmede rettigheder paa omraadet for industriel og kommerciel ejendomsret ikke beroeres i deres eksistens af Traktatens artikler 85 og 86, kan udoevelsen af den imidlertid rammes af forbuddene i disse bestemmelser«.

(112) Af dommen maa det sluttes, at paa samme maade som reglerne for frie varebevaegelser kan konkurrencereglerne saette visse graenser for udoevelsen af industrielle ejendomsrettigheder. Parterne tager derimod udgangspunkt i den modsatte fortolkning, nemlig at artikel 36 saetter visse graenser for anvendelsen af konkurrencereglerne.

(113) Hvis denne fortolkning laegges til grund, vil det under alle omstaendigheder skulle godtgoeres, jf. bestemmelserne i artikel 36, at de paagaeldende praksis ikke udgoer skjulte konkurrencebegraensninger og er noedvendige for at naa det fastsatte maal.

(114) I sin redegoerelse for sikkerhedsproblemerne har Sostituto Procuratore, som var ansvarlig for koordineringen af sikkerhedsforanstaltningerne under verdensmesterskabet, ikke omtalt noedvendigheden af at indroemme en verdensomspaendende eneret paa forhandling af pakkerejser med adgangsbilleter inkluderet.

(115) Under hoeringen udtalte en repraesentant for COL Italia, at med hensyn til pakkerejserne ville enhver rejsearrangoer, der var rede til at oprette et sekundaert edb-system og koordinere det med BNL's system, have haft mulighed for at blive udvalgt. Repraesentanten for COL Italia erklaerede bl.a., at det ville have vaeret muligt at udvaelge »2, 15 eller 20« rejsearrangoerer (referat af hoeringen, side 89).

(116) Det maa derfor af udtalelserne fra COL Italias repraesentant udledes, at 90 Tours eneret ikke var absolut noedvendig for sikkerheden under verdensmesterskabet.

Det foelger heraf, at selv om princippet i artikel 36 fandt anvendelse i denne sag, stod 90 Tours verdensomspaendende eneret i et urimeligt forhold til det tilstraebte maal og kan saaledes ikke begrundes i hensynet til sikkerheden.

(117) Hvad angaar pakkerejser med adgangsbilletter inkluderet er en streng kontrol med salget noedvendig. Det er saerlig vigtigt, at de rejsearrangoerer, der har sammensat saadanne pakkerejser, har sikkerhed for, at de rejsebureauer, der efterfoelgende forhandler pakkerejser, overholder de salgsbetingelser, rejsearrangoererne paalaegger dem.

(118) Af denne aarsag finder Kommissionen det berettiget, at rejsebureauer, som arrangoererne ikke havde nogen kontrol over, f.eks. det rejsebureau, der har indgivet klagen i denne sag, ikke fik adgang til at anskaffe sig adgangsbilletter til kampene med henblik paa sammensaetning af pakkerejser, som ville blive markedsfoert uden nogen form for kontrol.

(119) Kommissionen mener dog, at flere rejsearrangoerer, som ville have gjort samme salgsbetingelser gaeldende over for de rejsebureauer, de har godkendt til salg af deres pakkerejser, kunne have deltaget i markedet uden at bringe tilskuernes sikkerhed i fare.

(120) Kommissionen konstaterer, at repraesentanterne for COL Italia har erkendt denne mulighed under hoeringen, hvor de erklaerede, at alle rejsearrangoerer, der opfyldte samme kriterier som 90 Tour, kunne vaere blevet udvalgt.

I. Artikel 85, stk. 3

(121) De paagaeldende aftaler blev ikke anmeldt til Kommissionen med henblik paa indroemmelse af en fritagelse efter EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 3.

(122) Under alle omstaendigheder er Kommissionen af den opfattelse, at aftalerne ikke opfylder de fornoedne betingelser for en saadan fritagelse.

(123) Selv om det blev antaget, at aftalerne kunne bidrage til en forbedring af fordelingen af billetter og pakkerejser, er Kommissionen nemlig af den opfattelse, at de medfoerte begraensninger, som ikke var noedvendige for at naa de tilstraebte maal, og at de endvidere gav virksomhederne mulighed for at fjerne konkurrencen med hensyn til en vaesentlig del af de paagaeldende tjenesteydelser.

J. Paavirkning af handelen mellem medlemsstaterne

(124) De paagaeldende aftaler vedroerte eneforhandling af pakkerejser med adgangsbilletter inkluderet i EF og resten af verden uden mulighed for alternative leveringskilder. Disse aftaler har derfor i vaesentlig grad paavirket handelen mellem medlemsstaterne, for uden disse aftaler ville man have kunnet forvente en foroegelse af handelssamkvemmet paa det paagaeldende marked for pakkerejser.

K. Boede

(125) Der skal i denne sag tages hensyn til, at det er foerste gang, at Kommissionen skrider ind over for forhandlingen af billetter til et sportsarrangement.

Desuden kompliceres sagen til en vis grad af de vigtige sikkerhedsspoergsmaal.

Endelig blev overtraedelsen bragt til ophoer med afslutningen af verdensmesterskabet i fodbold 1990.

Derfor finder Kommissionen ikke, at der er grundlag for at paalaegge aftaleparterne boede.

(126) Kommissionen finder imidlertid, at det har vaeret noedvendigt at traeffe en beslutning for at praecisere den retlige stilling og hindre enhver fremtidig overtraedelse af samme eller tilsvarende art. I overensstemmelse med EF-Domstolens retspraksis, af 2. marts 1983 i sag 7/82 (GVL) (1), har Kommissionen nemlig en berettiget interesse i at konstatere, at de paagaeldende aftaler har vaeret i strid med EOEF-Traktatens artikel 85 -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

FIFA, FIGC, COL Italia, CIT SpA, Italia Tour SpA og 90 Tour Italia SpA har overtraadt EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, for saa vidt angaar bestemmelserne i aftalerne af henholdsvis 26. juni 1987 og 11. februar 1988 indgaaet mellem paa den ene side COL Italia, CIT SpA og Italia Tour SpA og paa den anden side 90 Tour Italia SpA, som indebar, at 90 Tour Italia fik overdraget en verdensomspaendende eneret paa levering af adgangsbilletter til inkorporering i pakkerejser til verdensmesterskabet i fodbold 1990. Disse billetter indgik i en generel billetsalgsordning udviklet og udmoentet af COL Italia efter retningslinjer, som var udstukket af FIGC og FIFA, efter godkendelse af sidstnaevnte, og som indeholdt et forbud mod salg af billetter til sammensaetning af disse pakkerejser, hvorved det blev gjort umuligt for andre rejsearrangoerer og rejsebureauer at finde andre leveringskilder end 90 Tour Italia.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til:

90 Tour Italia SpA

Via Laura Mantegazza 75

I-Rom

COL Italia/Italia 90

Via Po 36

I-00198 Rom

Fédération internationale de football association

PO Box 85

Hitzigweg 11

CH-8030 Zuerich

Federazione Italiana Gioco Calcio

Via Po 36

I-00198 Rom

Compagnia Italiana Turismo SpA

Piazza della Republica 68

I-00185 Rom

Italia Tour SpA

Piazza Schuman 78

I-Rom.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 27. oktober 1992. Paa Kommissionens vegne

Leon BRITTAN

Naestformand

(1) Sml. 1974, s. 1405.

(2) Sml. 1991, s. I-1972.

(3) Sml. 1985, s. 873.

(1) EFT nr. L 173 af 30. 6. 1983, s. 1.

(2) EFT nr. 36 af 6. 3. 1965, s. 533/65.

(1) EFT nr. C 101 af 13. 4. 1984, s. 2.

(2) Sml. 1971, s. 7.

(1) Sml. 1983, s. 483.