*****

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 19. december 1984

om bemyndigelse af Den franske Republik til fortsat at anvende visse beskyttelsesforanstaltninger i henhold til traktatens artikel 108, stk. 3

(Kun den franske udgave er autentisk)

(85/14/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, saerlig artikel 108, stk. 3, og

ud fra foelgende betragtninger:

Ved Kommissionens beslutning 68/301/EOEF (1), aendret ved beslutning 68/406/EOEF (2), fik Den franske Republik bemyndigelse til at traeffe visse foranstaltninger i henhold til traktatens artikel 108, stk. 3;

stigningen i priserne paa mineralolieprodukter i 1979/80, presset paa den franske franc samt det forhold, at den franske konjunkturprofil efter 1981 var forskellig fra konjunkturforloebet i partnerlandene, har medfoert en gradvis og markant foroegelse af underskuddet paa basisbalancen;

de franske myndigheder har ivaerksat et oekonomisk-politisk program, som vil kunne genskabe en acceptabel betalingsbalancesituation, reducere inflationstakten og sikre en bedre overensstemmelse mellem de oekonomiske resultater inden for Faellesskabet; under hensyntagen til dette program besluttede Raadet den 16. maj 1983 i henhold til forordning (EOEF) nr. 682/81 (3) at bevilge Den franske Republik et laan paa 4 mia ECU med henblik paa at lette tilpasningen af den franske oekonomi;

der er fortsat underskud paa betalingsbalancens loebende poster samt paa balancen for langfristede mellemvaerender ekskl. valutaindlaendinges tilladte laaneoptagelser i udlandet; det er vigtigt at stabilisere og dernaest reducere rentebetalingerne paa udlandsgaelden, som er vokset betydeligt, saerlig som foelge af apprecieringen af dollaren og stigningen i de internationale realrentesatser;

en oejeblikkelig og fuldstaendig ophaevelse af de beskyttelsesforanstaltninger, som Frankrig har faaet bemyndigelse til at traeffe, ville udsaette den franske oekonomi for destabiliserende kapitalbevaegelser og kunne blive en alvorlig hindring for den igangvaerende genoprettelse af den udenrigsoekonomiske ligevaegt; det er derfor hensigtsmaessigt at opretholde visse valutarestriktioner paa kapitaltransaktioner, som normalt er frigjort for restriktioner;

de franske myndigheder har lempet de beskyttelsesforanstaltninger, som oprindelig blev ivaerksat som undtagelse fra faellesskabsforpligtelserne vedroerende kapitalens frie bevaegelighed; de er indstillet paa at fortsaette denne politik i takt med genoprettelsen af betalingsbalancen -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Den franske Republik bemyndiges til midlertidigt og inden for de graenser, der er fastsat i bilaget til naervaerende beslutning, at nedlaegge forbud mod eller kraeve forudgaaende valutabevilling til afslutning eller gennemfoerelse af transaktioner og overfoersler i forbindelse med de kapitalbevaegelser, som i henhold til artikel 1 og 2 i Raadets direktiv af 11. maj 1960 (foerste direktiv til gennemfoerelse af artikel 67), aendret ved direktiv af 18. december 1962 er frigjort for restriktioner paa datoen for naervaerende beslutning.

2. Naervaerende beslutning er gyldig i to aar fra datoen for dens vedtagelse, medmindre Kommissionen beslutter at forlaenge gyldighedsperioden paa de i artikel 2, stk. 3, fastsatte betingelser.

Artikel 2

1. Kommissionen foelger opmaerksomt udviklingen i den oekonomiske situation i Frankrig.

2. Den forbeholder sig ret til efter samraad med den beroerte medlemsstat at aendre eller ophaeve naervaerende beslutning, hvis den konstaterer, at forudsaetningerne for dens vedtagelse har aendret sig vaesentligt, eller hvis virkningerne viser sig at vaere mere restriktive, end formaalet tilsigter.

3. Hvis Frankrig inden naervaerende beslutnings udloeb goer gaeldende, at der er vedvarende betalingsbalancevanskeligheder, eller at der er alvorlig fare for vedvarende betalingsbalancevanskeligheder, vil Kommissionen foretage en helhedsvurdering af den oekonomiske situation og derefter tage stilling til, om de faktisk gaeldende beskyttelsesforanstaltninger helt eller delvis boer forlaenges.

Artikel 3

Beslutning 68/301/EOEF af 23. juli 1968 ophaeves.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til Den franske Republik.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 19. december 1984.

Paa Kommissionens vegne

Gaston THORN

Formand

(1) EFT nr. L 178 af 25. 7. 1968, s. 15.

(2) EFT nr. L 295 af 7. 12. 1968, s. 10.

(3) EFT nr. L 73 af 19. 3. 1981, s. 1.

BILAG

1.2 // // // Transaktionernes art // Arten af de restriktioner, der er tilladt som undtagelse fra faellesskabsforpligtelserne // // // Direkte investeringer // Valutaindlaendinges direkte investeringer i andre medlemsstater kraever valutaanmeldelse og valutabevilling. Myndighederne kan naegte at udstede denne bevilling, saafremt 50 % af de beroerte investeringer ikke finansieres ved hjaelp af laan i fremmed valuta med en loebetid paa mindst to aar. De smaa og mellemstore virksomheder er ikke omfattet af denne finansieringsbestemmelse. Undtaget fra kravet om valutaanmeldelse og valutabevilling er de transaktioner, som ikke overstiger et maksimumsbeloeb paa 2 mio ffr. pr. kalenderaar eller pr. virksomhed (valutaudlaending), hvori der investeres. // Investeringer i fast ejendom // Valutaindlaendinges opfoerelse eller koeb af fast ejendom i udlandet, som anvendes som feriebolig, kraever forudgaaende tilladelse. Denne bevilges af helbredsmaessige aarsager eller af menneskelige hensyn. // Kapitalbevaegelser af personlig karakter // Gaver til valutaudlaendinge og overfoersler til udlandet af franske emigranters tilgodehavender kraever forudgaaende tilladelse. Der gives uden videre bemyndigelse til ubetydelige overfoersler, som ikke overstiger 1 500 ffr. pr. maaned og pr. ordregiver. // Omsaetning af vaerdipapirer // Valutaindlaendinges erhvervelse af udenlandske vaerdipapirer benaevnt i fremmed valuta er kun tilladt, saafremt betalingen finder sted ved hjaelp af fremmed valuta hidroerende fra valutaindlaendinges salg af vaerdipapirer benaevnt i fremmed valuta. // // Denne betingelse gaelder ikke for valutaindlaendinges erhvervelse af vaerdipapirer, som er benaevnt i ECU og udstedt i Frankrig af EF-institutionerne og af Den europaeiske Investeringsbank. // //