31977D0585

77/585/EØF: Rådets Afgørelse af 25. juli 1977 om indgåelse af konventionen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening samt protokollen om forebyggelse af forurening af Middelhavet, forårsaget af dumpning fra skibe og luftfartøjer

EF-Tidende nr. L 240 af 19/09/1977 s. 0001 - 0002
den finske specialudgave: kapitel 11 bind 3 s. 0176
den spanske specialudgave: Kapitel 15 bind 2 s. 0003
den svenske specialudgave: kapitel 11 bind 3 s. 0176
den portugisiske specialudgave: Kapitel 15 bind 2 s. 0003


RÅDETS AFGOERELSE af 25.juli 1977 om indgåelse af konventionen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening samt protokollen om forebyggelse af forurening af Middelhavet , forårsaget af dumpning fra skibe og luftfartøjer

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab , særlig artikel 235 ,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1) , og ud fra følgende betragtninger :

(1) EFT nr . C 259 af 4 . 11 . 1976 , s . 42 .

I henhold til artikel 24 i konventionen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening er konventionen og de dertil hørende protokoller åben for undertegnelse på Det europæiske økonomiske Fællesskabs vegne ;

Rådet for De europæiske Fællesskaber og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer , forsamlet i Rådet , vedtog den 22.november 1973 en erklæring vedrørende et handlingsprogram for De europæiske Fællesskaber på miljøområdet (2) ;

(2) EFT nr . C 112 af 20 . 12 . 1973 , s . 1 .

i dette program understreges det , at Fællesskabet som helhed er berørt af havforureningen , både på grund af den vigtige rolle , som havet spiller i arternes bevarelse og udvikling , og på grund af søfartens og søtransportens betydning for en harmonisk udvikling af Fællesskabet ;

i dette program og i RÅdets direktiv 76/464/EØF af 4 . maj 1976 om forurening , der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø (3) , fastsættes det endvidere , at Fællesskabet vil gennemføre visse aktioner med henblik på at mindske de forskellige typer havforurening ;

(3) EFT nr . L 129 af 18 . 5 . 1976 , s . 23 .

i konventionen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening fastsættes det blandt andet , at der vil blive truffet egnede foranstaltninger til forebyggelse og mindskelse af forurening , der skyldes dumpning fra skibe og luftfartøjer , udforskning og udnyttelse af kontinentalsoklen , havbunden og havundergrunden , samt landbaseret havforurening ;

i artikel 23 i konventionen fastsættes det , at ingen kan blive kontraherende part i denne konvention , hvis vedkommende ikke samtidig bliver part i mindst en af protokollerne , og at ingen kan blive kontraherende part i nogen af protokollerne , hvis vedkommende ikke samtidig bliver kontraherende part i nævnte konvention ;

Fællesskabets indgåelse af denne konvention og af protokollen om forebyggelse af forurening af Middelhavet ved dumpning fra skibe og luftfartøjer synes nødvendig for opfyldelsen af en af Fællesskabets målsætninger i forbindelse med det fælles markeds funktion på området for miljøbeskyttelse og beskyttelse af livskvaliteten ; traktaten indeholder ikke fornøden hjemmel hertil ;

Konventionen og protokollen blev undertegnet på Fællesskabets vegne den 13 . september 1976 -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE :

Artikel 1

Konventionen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening samt protokollen om forebyggelse af forurening af Middelhavet ved dumpning fra skibe og luftfartøjer , indgås på Det europæiske økonomiske Fællesskabs vegne .

Teksten til konventionen og protokollen er vedlagt denne afgørelse som bilag .

Artikel 2

Formanden for Rådet for De europæiske Fællesskaber fremlægger for så vidt angår Det europæiske økonomiske Fællesskab tiltrædelsesdokumentet , som fastsat i konventionens artikel 25 (4) .

(4) Ikrafttrædelsesdatøn for konventionen og den dertil hørende protokol vil blive offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende på foranledning af Rådets generalsekretariat .

Udfærdiget i Bruxelles , den 25 . juli 1977.

På Rådets vegne

H . SIMONET

Formand