02019L2162 — DA — 09.01.2024 — 001.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/2162

af 27. november 2019

om udstedelse af dækkede obligationer og offentligt tilsyn med dækkede obligationer og om ændring af direktiv 2009/65/EF og 2014/59/EU

(EØS-relevant tekst)

(EUT L 328 af 18.12.2019, s. 29)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2023/2864 af 13. december 2023

  L 

1

20.12.2023




▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/2162

af 27. november 2019

om udstedelse af dækkede obligationer og offentligt tilsyn med dækkede obligationer og om ændring af direktiv 2009/65/EF og 2014/59/EU

(EØS-relevant tekst)



AFSNIT I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

Ved dette direktiv fastsættes der følgende investorbeskyttelsesregler om:

1) 

krav vedrørende udstedelse af dækkede obligationer

2) 

de strukturelle træk ved dækkede obligationer

3) 

offentligt tilsyn med dækkede obligationer

4) 

krav om offentliggørelse i forbindelse med dækkede obligationer.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Dette direktiv finder anvendelse på dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter etableret i Unionen.

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1) 

»dækket obligation«: en gældforpligtelse, der er udstedt af et kreditinstitut i overensstemmelse med de nationale bestemmelser til gennemførelsen af dette direktivs obligatoriske krav, og som er sikret ved dækkende aktiver, som investorer i dækkede obligationer har direkte adgang til som privilegerede kreditorer

2) 

»program for dækkede obligationer«: de strukturelle træk ved en udstedelse af dækkede obligationer, som er fastlagt i henhold til lovbestemte regler og ved kontraktlige vilkår og betingelser, i overensstemmelse med den tilladelse, der er givet til det kreditinstitut, der udsteder de dækkede obligationer

3) 

»cover pool«: et klart defineret sæt af aktiver, der sikrer betalingsforpligtelserne knyttet til dækkede obligationer, og som er adskilt fra andre aktiver, der ihændehaves af kreditinstituttet, som udsteder dækkede obligationer

4) 

»dækkende aktiver«: aktiver, der indgår i en cover pool

5) 

»aktiver stillet som sikkerhed«: fysiske aktiver og aktiver i form af eksponeringer, som sikrer dækkende aktiver

6) 

»adskillelse«: de handlinger, der udføres af et kreditinstitut, der udsteder dækkede obligationer, med henblik på at identificere dækkende aktiver og placere dem retligt uden for rækkevidde af andre kreditorer end investorer i dækkede obligationer og modparter i derivatkontrakter

7) 

»kreditinstitut«: et kreditinstitut, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013

8) 

»særligt kreditinstitut«: et kreditinstitut, som udelukkende eller hovedsageligt finansierer lån ved udstedelse af dækkede obligationer, som i henhold til lovgivningen udelukkende har tilladelse til at yde lån med pant og lån til den offentlige sektor, og som ikke har tilladelse til at modtage indlån, men som modtager andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden

9) 

»automatisk fremskyndelse«: en situation, hvor en dækket obligation ved insolvens eller afvikling af udstederen automatisk og øjeblikkelig forfalder til betaling, og i forhold til hvilken investorerne i den dækkede obligation har et tilbagebetalingskrav, der kan håndhæves på et tidligere tidspunkt end den oprindelige forfaldsdato

10) 

»markedsværdi«: for fast ejendom, markedsværdi som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 76), i forordning (EU) nr. 575/2013

11) 

»belåningsværdi«: for fast ejendom, belåningsværdi som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 74), i forordning (EU) nr. 575/2013

12) 

»primære aktiver«: dominerende dækkende aktiver, som bestemmer cover poolens karakter

13) 

»substitutionsaktiver«: dækkende aktiver ud over de primære aktiver, som bidrager til dækningskravene

14) 

»overdækning af sikkerhedsstillelse«: hele det ved lov, kontrakt eller frivilligt fastsatte niveau for sikkerhedsstillelse, som er højere end dækningskravet fastsat i artikel 15

15) 

»krav om match funding«: regler om, at betalingsstrømmene mellem forpligtelser og aktiver, som forfalder til betaling, skal matches ved at sikre i kontraktlige vilkår og betingelser, at betalinger fra låntagere og modparter i derivatkontrakter forfalder før, at der foretages udbetalinger til investorer i dækkede obligationer og til modparter i derivatkontrakter, og at de modtagne beløb værdimæssigt mindst svarer til de udbetalinger, der skal foretages til investorer i dækkede obligationer og til modparter i derivatkontrakter, og at de beløb, der modtages fra låntagere og modparter i derivatkontrakter inkluderes i cover poolen i overensstemmelse med artikel 16, stk. 3, indtil betalingerne forfalder til investorerne i dækkede obligationer og modparterne i derivatkontrakter

16) 

»udgående nettopengestrøm«: alle udgående betalingsstrømme, der forfalder på en dag, herunder hovedstol og rentebetalinger samt betalinger i henhold til derivatkontrakter omfattet af programmet for dækkede obligationer, eksklusive alle indgående betalingsstrømme, der forfalder på den samme dag for krav, der er relateret til de dækkende aktiver

17) 

»struktur med en løbetid, som kan forlænges«: en mekanisme, som giver mulighed for at forlænge den på forhånd fastsatte løbetid for dækkede obligationer i et på forhånd fastsat tidsrum, og hvis en bestemt udløsende begivenhed indtræffer

18) 

»offentligt tilsyn med dækkede obligationer«: tilsyn med programmer for dækkede obligationer, som sikrer overholdelse og håndhævelse af de krav, som stilles ved udstedelse af dækkede obligationer

19) 

»særlig administrator«: den person eller enhed, som er udpeget til at administrere et program for dækkede obligationer i tilfælde af insolvens hos et kreditinstitut, som udsteder dækkede obligationer under det pågældende program, eller når et sådant kreditinstitut konstateres at være nødlidende eller forventeligt nødlidende i henhold til artikel 32, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU, eller under særlige omstændigheder, hvis den relevante kompetente myndighed fastslår, at kreditinstituttets korrekte funktion er i alvorlig fare

20) 

»afvikling«: afvikling som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2014/59/EU

21) 

»koncern«: en koncern som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 138), i forordning (EU) nr. 575/2013

22) 

»offentlige virksomheder«: offentlige virksomheder som defineret i artikel 2, litra b), i Kommissionens direktiv 2006/111/EF.

AFSNIT II

STRUKTURELLE TRÆK VED DÆKKEDE OBLIGATIONER

KAPITEL 1

»Dual recourse« og afsondring i tilfælde af konkurs

Artikel 4

»Dual recourse«

1.  

Medlemsstaterne indfører regler, som gør investorer i dækkede obligationer og modparter i derivatkontrakter, der opfylder bestemmelserne i artikel 11, berettigede til følgende krav:

a) 

et krav i forhold til det kreditinstitut, som udsteder de dækkede obligationer

b) 

i tilfælde af insolvens eller afvikling af det kreditinstitut, der udsteder de dækkede obligationer, et prioriteret krav i forhold til hovedstolen og eventuelle påløbne og fremtidige renter af dækkende aktiver

c) 

i tilfælde af insolvens hos det kreditinstitut, der udsteder de dækkede obligationer, og hvis det i litra b) omhandlede prioriterede krav ikke kan opfyldes fuldt ud, et krav i forhold til det pågældende kreditinstituts insolvensbo, som er sidestillet med de krav, kreditinstituttets almindelige usikrede kreditorer kan gøre gældende i henhold til den nationale ret om rækkefølgen ved almindelig insolvensbehandling.

2.  
De krav, der er omhandlet i stk. 1, begrænses til den fulde betalingsforpligtelse, som er knyttet til de dækkede obligationer.
3.  
Medlemsstaterne kan med henblik på denne artikels stk. 1, litra c), indføre regler, som i tilfælde af insolvens hos et særligt kreditinstitut, giver investorer i dækkede obligationer og modparter i derivatkontrakter, der opfylder bestemmelserne i artikel 11, et krav, som er foranstillet det krav, det pågældende særlige kreditinstituts almindelige usikrede kreditorer har i henhold til den nationale ret om rækkefølgen ved almindelig insolvensbehandling, men som er efterstillet i forhold til andre privilegerede kreditorer.

Artikel 5

Dækkede obligationers afsondring i tilfælde af konkurs

Medlemsstaterne sikrer, at de betalingsforpligtelser, som er knyttet til dækkede obligationer, ikke er omfattet af automatisk fremskyndelse ved insolvens eller afvikling af det kreditinstitut, der udsteder dækkede obligationer.

KAPITEL 2

Cover pool og dækning

Afsnit I

Egnede aktiver

Artikel 6

Egnede dækkende aktiver

1.  

Medlemsstaterne stiller krav om, at dækkede obligationer til enhver tid er sikret ved:

a) 

aktiver, der er egnede i henhold til artikel 129, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, forudsat at det kreditinstitut, der udsteder de dækkede obligationer, opfylder kravene i nævnte forordnings artikel 129, stk. 1a-3

b) 

dækkende aktiver af høj kvalitet, der sikrer, at det kreditinstitut, der udsteder de dækkede obligationer, har et betalingskrav som anført i stk. 2, og som er sikret ved aktiver stillet som sikkerhed som anført i stk. 3, eller

c) 

aktiver i form af lån til eller garanteret af offentlige virksomheder, jf. dog nærværende artikels stk. 4.

2.  

Det i stk. 1, litra b) omhandlede betalingskrav skal opfylde følgende retlige krav:

a) 

aktivet udgør et krav om betaling af midler, som har en minimumsværdi, der kan fastsættes til enhver tid, som er juridisk gyldig og kan håndhæves, som ikke er underlagt andre betingelser end den betingelse, at kravet forfalder på et senere tidspunkt, og som er sikret ved pant, behæftelse (charge), panterettighed (lien) eller anden garanti

b) 

det pant, den behæftelse (charge), den panterettighed (lien) eller den garanti, der sikrer betalingskravet, kan realiseres

c) 

alle retlige krav vedrørende det pant, den behæftelse (charge), den panterettighed (lien) eller den garanti, der sikrer betalingskravet, er opfyldt

d) 

det pant, den behæftelse (charge), den panterettighed (lien) eller den garanti, der sikrer betalingskravet, gør det muligt for det kreditinstitut, der udsteder de dækkede obligationer, at inddrive betalingskravets værdi uden unødigt ophold.

Medlemsstaterne stiller krav om, at kreditinstitutter, der udsteder dækkede obligationer, vurderer mulighederne for fyldestgørelse af betalingskrav og for at realisere aktiver stillet som sikkerhed, inden de medtages i cover poolen.

3.  

Aktiver stillet som sikkerhed i henhold til stk. 1, litra b), skal opfylde et af følgende krav:

a) 

for fysiske aktiver stillet som sikkerhed findes der værdiansættelsesstandarder, som er generelt accepteret blandt sagkyndige, og som er hensigtsmæssige for det pågældende fysiske aktiv stillet som sikkerhed, og der findes et offentligt register, som registrerer ejerforhold og krav vedrørende de pågældende fysiske aktiver stillet som sikkerhed, eller

b) 

for aktiver i form af eksponeringer udledes den eksponerede modparts sikkerhed og soliditet af skatteopkrævningsbeføjelser eller af løbende offentligt tilsyn med modpartens operationelle soliditet og finansielle solvens.

De i dette stykkes første afsnit, litra a), omhandlede fysiske aktiver stillet som sikkerhed bidrager til dækning af forpligtelser, der er knyttet til dækkede obligationer, op til den mindste værdi af hovedstolen af panterettighederne sammenlagt med eventuelle foranstående panterettigheder og 70 % af disse fysiske aktiver stillet som sikkerhed. De i dette stykkes første afsnit, litra a), omhandlede fysiske aktiver stillet som sikkerhed, som sikrer aktiver som omhandlet i stk. 1, litra a), er ikke forpligtet til at overholde grænsen på 70 % eller grænserne i artikel 129, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013.

Hvis der med henblik på dette stykkes første afsnit, litra a), ikke findes et offentligt register for et bestemt fysisk aktiv stillet som sikkerhed, kan medlemsstaterne indføre en alternativ form for certificering af ejerforholdet og af krav vedrørende det pågældende fysiske aktiv stillet som sikkerhed, for så vidt som den form for certificering yder beskyttelse, der er sammenlignelig med den beskyttelse, der ydes af et offentligt register i den forstand, at den i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats ret giver interesserede tredjemænd mulighed for at få adgang til oplysninger vedrørende identifikation af det behæftede fysiske aktiv stillet som sikkerhed, fordeling af ejerforhold, dokumentation for og fordeling af behæftelser og håndhævelse af sikkerhedsinteresser.

4.  

Med henblik på stk. 1, litra c), skal dækkede obligationer, der er sikret ved lån til eller garanteret af offentlige virksomheder som primære aktiver, være underlagt et minimum af overdækning af sikkerhedsstillelse på 10 % og være underlagt alle følgende betingelser:

a) 

de offentlige virksomheder leverer væsentlige offentlige tjenesteydelser på grundlag af en licens, en koncessionskontrakt eller en anden form for overdragelse fra en offentlig myndighed

b) 

de offentlige virksomheder er underlagt offentligt tilsyn

c) 

de offentlige virksomheder har tilstrækkelige indtægtsskabende beføjelser, der sikres af det forhold, at sådanne offentlige virksomheder:

i) 

har den tilstrækkelige fleksibilitet til at opkræve og forhøje gebyrer, afgifter og fordringer i relation til den leverede tjenesteydelse for at sikre deres soliditet og solvens

ii) 

modtager tilstrækkelige tilskud på et lovbestemt grundlag til at sikre deres finansielle soliditet og solvens til gengæld for levering af væsentlige offentlige tjenesteydelser, eller

iii) 

har indgået en aftale om resultatoverførsel med en offentlig myndighed.

5.  

Medlemsstaterne fastsætter regler for metoden og processen for værdiansættelse af fysiske aktiver stillet som sikkerhed, som sikrer aktiver som omhandlet i stk. 1, litra a) og b). Disse regler skal som minimum sikre følgende:

a) 

at der for hvert fysisk aktiv stillet som sikkerhed er en aktuel værdiansættelse på eller under markedsværdien eller belåningsværdien på tidspunktet for medtagelsen af det dækkende aktiv i cover poolen

b) 

at værdiansættelsen foretages af en vurderingssagkyndig, som har de nødvendige kvalifikationer, evner og erfaringer, og

c) 

at den vurderingssagkyndige er uafhængig af kreditbevillingsprocessen, ikke tager hensyn til spekulative elementer i vurderingen af værdien af det fysiske aktiv stillet som sikkerhed, og dokumenterer værdien af det pågældende fysiske aktiv stillet som sikkerhed på en gennemsigtig og klar måde.

6.  
Medlemsstaterne stiller krav om, at kreditinstitutter, der udsteder dækkede obligationer, råder over procedurer, som gør det muligt at overvåge, at de fysiske aktiver stillet som sikkerhed, som sikrer aktiver som omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a) og b), er tilstrækkeligt forsikret mod skader, og at forsikringskravet er adskilt i overensstemmelse med artikel 12.
7.  
Medlemsstaterne stiller krav om, at kreditinstitutter, der udsteder dækkede obligationer, tilvejebringer dokumentation om de dækkende aktiver, jf. stk. 1, litra a) og b), og om deres udlånspolitikkers overensstemmelse med bestemmelserne i national ret til gennemførelse af denne artikel.
8.  
Medlemsstaterne fastsætter regler, der sikrer risikospredning i cover poolen med hensyn til detaljeringsgrad og væsentlig koncentration for så vidt angår aktiver, der ikke er egnede i henhold til stk. 1, litra a).

Artikel 7

Aktiver stillet som sikkerhed, som befinder sig uden for Unionen

1.  
Medlemsstaterne kan give kreditinstitutter, der udsteder dækkede obligationer, tilladelse til at medtage aktiver, som er sikret ved aktiver stillet som sikkerhed, som befinder sig uden for Unionen, i cover poolen, jf. dog stk. 2.
2.  
Hvis medlemsstaterne giver tilladelse til medtagelsen af aktiver som omhandlet i stk. 1, sikrer de investorbeskyttelse ved at stille krav om, at kreditinstitutter efterprøver, om disse aktiver stillet som sikkerhed opfylder alle kravene i artikel 6. Medlemsstaterne sikrer, at disse aktiver stillet som sikkerhed yder et niveau af sikkerhed svarende til niveauet for aktiver stillet som sikkerhed, der befinder sig i Unionen, og sikrer, at disse aktiver stillet som sikkerhed kan realiseres ved retslig håndhævelse på en måde, som har tilsvarende virkning, som realiseringen af aktiver stillet som sikkerhed, der befinder sig i Unionen.

Artikel 8

Koncerninterne puljestrukturer med dækkede obligationer

Medlemsstaterne kan indføre regler om anvendelse af koncerninterne puljestrukturer med dækkede obligationer, under hvilke dækkede obligationer udstedt af et kreditinstitut, der tilhører en koncern (»internt udstedte dækkede obligationer«), anvendes som dækkende aktiver for den eksterne udstedelse af dækkede obligationer, som foretages af et andet kreditinstitut, der tilhører den samme koncern (»eksternt udstedte dækkede obligationer«). Disse regler skal som minimum omfatte følgende krav:

a) 

de internt udstedte dækkede obligationer sælges til det kreditinstitut, der udsteder de eksternt udstedte dækkede obligationer

b) 

de internt udstedte dækkede obligationer anvendes som dækkende aktiver i cover poolen for de eksternt udstedte dækkede obligationer, og opføres på balancen hos det kreditinstitut, der udsteder de eksternt udstedte dækkede obligationer

c) 

cover poolen for de eksternt udstedte dækkede obligationer indeholder kun internt udstedte dækkede obligationer udstedt af et enkelt kreditinstitut inden for koncernen

d) 

de kreditinstitutter, der udsteder de eksternt udstedte dækkede obligationer, har til hensigt at sælge dem til investorer i dækkede obligationer uden for koncernen

e) 

både de internt og de eksternt udstedte dækkede obligationer opfylder betingelserne for kreditkvalitetstrin 1, jf. tredje del, afsnit II, kapitel 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, på tidspunktet for udstedelsen og er sikret ved egnede dækkende aktiver, jf. dette direktivs artikel 6.

f) 

i tilfælde af grænseoverskridende koncerninterne puljestrukturer med dækkede obligationer skal de dækkende aktiver for de internt udstedte dækkede obligationer opfylde egnetheds- og dækningskravene for de eksternt udstedte dækkede obligationer.

Med henblik på nærværende artikels første afsnit, litra e), kan de kompetente myndigheder udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2, tillade dækkede obligationer, der opfylder betingelserne for kreditkvalitetstrin 2 som følge af en ændring, der har medført et lavere kreditkvalitetstrin for de dækkede obligationer, til fortsat at være en del af en koncernintern puljestruktur med dækkede obligationer, forudsat at disse kompetente myndigheder konkluderer, at ændringen i kreditkvalitetstrin ikke skyldes en tilsidesættelse af krav til tilladelse som fastsat i bestemmelserne i den nationale ret til gennemførelse af artikel 19, stk. 2. De kompetente myndigheder udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2, underretter efterfølgende EBA om enhver beslutning i henhold til dette afsnit.

Artikel 9

Fælles finansiering

1.  
Medlemsstaterne giver tilladelse til, at egnede dækkende aktiver, som hidrører fra et kreditinstitut og er blevet købt af et kreditinstitut, som udsteder dækkede obligationer, bliver anvendt som dækkende aktiver til udstedelse af dækkede obligationer.

Medlemsstaterne regulerer sådanne indkøb for at sikre, at kravene i artikel 6 og 12 er opfyldt.

2.  
Uden at dette berører kravet i nærværende artikels stk. 1, andet afsnit, kan medlemsstaterne tillade overførsler gennem aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse i henhold til direktiv 2002/47/EF.
3.  
Uden at dette berører kravet i stk. 1, andet afsnit, kan medlemsstaterne også tillade, at aktiver, der hidrører fra en virksomhed, som ikke er et kreditinstitut, anvendes som dækkende aktiver. Hvis medlemsstaterne benytter sig af denne mulighed, skal de kræve, at det kreditinstitut, der udsteder de dækkede obligationer, enten vurderer långivningsstandarderne i den virksomhed, som de dækkede aktiver hidrører fra, eller selv foretager en grundig vurdering af låntagerens kreditværdighed.

Artikel 10

Cover poolens sammensætning

Medlemsstaterne sikrer investorbeskyttelse ved at fastsætte bestemmelser for cover pools' sammensætning. Disse bestemmelser skal, hvor det er relevant, fastsætte betingelserne for, at kreditinstitutter, der udsteder dækkede obligationer, kan medtage primære aktiver, som har forskellige karakteristika, for så vidt angår de pågældende dækkende aktivers strukturelle træk, levetid eller risikoprofil, i cover poolen.

Artikel 11

Derivatkontrakter i cover poolen

1.  

Medlemsstaterne sikrer investorbeskyttelse ved at tillade, at derivatkontrakter udelukkende medtages i cover poolen, hvis følgende krav som minimum er opfyldt:

a) 

derivatkontrakterne medtages i cover poolen udelukkende med henblik på afdækning af risici, og deres volumen justeres i tilfælde af en reduktion i den afdækkede risiko, og de fjernes, når den afdækkede risiko ophører med at eksistere

b) 

derivatkontrakterne er tilstrækkeligt dokumenteret

c) 

derivatkontrakterne er adskilt i overensstemmelse med artikel 12

d) 

derivatkontrakterne kan ikke opsiges ved insolvens eller afvikling af det kreditinstitut, der udstedte de dækkede obligationer

e) 

derivatkontrakterne er i overensstemmelse med de regler, der er indført i henhold til stk. 2.

2.  

Medlemsstaterne indfører med henblik på at sikre overholdelse af kravene i stk. 1 regler vedrørende derivatkontrakter i cover poolen. Disse regler skal præcisere:

a) 

udvælgelseskriterierne for afdækningsmodparterne

b) 

den nødvendige dokumentation, som skal tilvejebringes i forbindelse med derivatkontrakter.

Artikel 12

Adskillelse af dækkende aktiver

1.  

Medlemsstaterne fastsætter regler for adskillelsen af dækkende aktiver. Disse regler skal som minimum omfatte følgende krav:

a) 

alle dækkende aktiver kan til enhver tid identificeres af det kreditinstitut, der udsteder de dækkede obligationer

b) 

alle dækkende aktiver er af det kreditinstitut, der udsteder de dækkede obligationer, underlagt retligt bindende adskillelse, som kan håndhæves

c) 

alle dækkende aktiver er beskyttet mod krav fra tredjemand, og ingen dækkende aktiver indgår som en del af insolvensboet for det kreditinstitut, der udsteder de dækkede obligationer, før det prioriterede krav, jf. artikel 4, stk. 1, litra b), er opfyldt.

De dækkende aktiver omfatter med henblik på første afsnit sikkerhedsstillelse modtaget i forbindelse med derivatkontraktpositioner.

2.  
Den adskillelse af dækkende aktiver, der er omhandlet i stk. 1, gælder også i tilfælde af insolvens eller afvikling af det kreditinstitut, der udsteder dækkede obligationer.

Artikel 13

Overvågningsansvarlig for cover pools

1.  
Medlemsstaterne kan stille krav om, at kreditinstitutter, der udsteder dækkede obligationer, udpeger en overvågningsansvarlig for cover pools til løbende at overvåge cover poolen med hensyn til kravene i artikel 6-12 og artikel 14-17.
2.  

Hvis medlemsstaterne gør brug af den mulighed, der er omhandlet i stk. 1, indfører de regler, der som minimum omfatter følgende aspekter:

a) 

udpegning og afskedigelse af den overvågningsansvarlige for cover pools

b) 

udvælgelseskriterier for den overvågningsansvarlige for cover pools

c) 

den rolle og de pligter, som påhviler den overvågningsansvarlige for cover pools, herunder i tilfælde af insolvens eller afvikling af det kreditinstitut, der udsteder de dækkede obligationer

d) 

kravet om at foretage indberetning til de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2

e) 

adgangsretten til de oplysninger, der er nødvendige for at varetage de pligter, som påhviler den overvågningsansvarlige for cover pools.

3.  
Når medlemsstaterne gør brug af den mulighed, der er omhandlet i stk. 1, er den overvågningsansvarlige for cover pools adskilt fra og uafhængig af det kreditinstitut, der udsteder de dækkede obligationer, og det pågældende kreditinstituts revisor.

Medlemsstaterne kan dog tillade, at en overvågningsansvarlig for cover poolen (»den interne overvågningsansvarlige«) ikke er adskilt fra kreditinstituttet, hvis:

a) 

den interne overvågningsansvarlige for cover poolen er uafhængig af kreditbevillingsprocessen i det kreditinstitut, der udsteder de dækkede obligationer

b) 

medlemsstaterne, uden at dette berører stk. 2, litra a), sikrer, at den interne overvågningsansvarlige for cover poolen ikke kan fjernes fra denne funktion som overvågningsansvarlig for cover poolen uden forudgående godkendelse af ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion i det kreditinstitut, der udsteder de dækkede obligationer, og

c) 

den interne overvågningsansvarlige for cover poolen, om nødvendigt, har direkte adgang til ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion.

4.  
Hvis medlemsstaterne gør brug af den mulighed, der er omhandlet i stk. 1, underretter de EBA herom.

Artikel 14

Investorinformation

1.  
Medlemsstaterne sikrer, at kreditinstitutter, der udsteder dækkede obligationer, tilvejebringer oplysninger om deres programmer for dækkede obligationer, som er tilstrækkeligt detaljerede til, at investorerne kan vurdere det pågældende programs profil og risici og udvise due diligence.
2.  

Medlemsstaterne sikrer med henblik på stk. 1, at oplysningerne gives til investorer som minimum hvert kvartal, og at de som minimum omfatter følgende oplysninger om porteføljen:

a) 

værdien af cover poolen og udestående dækkede obligationer

b) 

en liste over ISIN-koder (International Securities Identification Numbers) for alle udstedelser af dækkede obligationer under det program, som er blevet tildelt en ISIN-kode

c) 

den geografiske fordeling og typen af dækkende aktiver, deres lånstørrelse og værdiansættelsesmetode

d) 

nærmere oplysninger om markedsrisici, herunder renterisikoen og valutarisikoen og kredit- og likviditetsrisici

e) 

løbetidsstrukturen for dækkende aktiver og dækkede obligationer, herunder en oversigt over den udløsende begivenhed for løbetidsforlængelse, hvis det er relevant

f) 

niveauerne for dækningskrav og -mulighed og niveauerne for lovpligtig, kontraktbaseret og frivillig overdækning af sikkerhedsstillelse

g) 

procentdelen af lån, hvor der anses at have fundet misligholdelse sted i henhold til artikel 178 i forordning (EU) nr. 575/2013, og alle tilfælde, hvor lån har været i restance i over 90 dage.

Medlemsstaterne sikrer, at for så vidt angår eksternt udstedte dækkede obligationer under koncerninterne puljestrukturer med dækkede obligationer som omhandlet i artikel 8, gives de oplysninger, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, eller et link hertil, til investorer for så vidt angår alle internt udstedte dækkede obligationer i koncernen. Medlemsstaterne sikrer, at disse oplysninger gives til investorer som minimum på aggregeret grundlag.

3.  
Medlemsstaterne sikrer investorbeskyttelse ved at stille krav til kreditinstitutter, der udsteder dækkede obligationer, om at offentliggøre de oplysninger, der stilles til rådighed for investorer i overensstemmelse med stk. 1 og 2, på deres websted. Medlemsstaterne må ikke kræve, at disse kreditinstitutter offentliggør sådanne oplysninger på papir.

Afsnit II

Dæknings- og likviditetskrav

Artikel 15

Dækningskrav

1.  
Medlemsstaterne sikrer investorbeskyttelse ved at stille krav om, at programmer for dækkede obligationer til enhver tid som minimum opfylder dækningskravene fastsat i stk. 2-8.
2.  
Alle forpligtelser i forbindelse med dækkede obligationer skal være dækket af betalingskrav, der er knyttet til de dækkende aktiver.
3.  

De i stk. 2 omhandlede forpligtelser skal omfatte:

a) 

pligt til at betale hovedstolen af de udestående dækkede obligationer

b) 

pligt til at betale renter af udestående dækkede obligationer

c) 

betalingsforpligtelserne knyttet til derivatkontrakter, som ihændehaves i overensstemmelse med artikel 11, og

d) 

de forventede omkostninger forbundet med vedligeholdelse og forvaltning i forbindelse med afviklingen af programmet for dækkede obligationer.

Med henblik på første afsnit, litra d), kan medlemsstaterne tillade beregning af et fast beløb.

4.  

Følgende dækkende aktiver betragtes som bidragende til at opfylde dækningskravet:

a) 

primære aktiver

b) 

substitutionsaktiver

c) 

likvide aktiver, som ihændehaves i overensstemmelse med artikel 16 og

d) 

betalingskrav knyttet til derivatkontrakter, som ihændehaves i overensstemmelse med artikel 11.

Usikrede krav bidrager ikke til dækning, hvis misligholdelse anses for at have fundet sted i henhold til artikel 178 i forordning (EU) nr. 575/2013.

5.  
Med henblik på stk. 3, første afsnit, litra c), og stk. 4, første afsnit, litra d), fastsætter medlemsstaterne regler for værdiansættelse af derivatkontrakter.
6.  
Beregningen af dækningskravet sikrer, at den samlede nominelle værdi af alle dækkende aktiver som minimum svarer til eller overstiger den samlede nominelle værdi af de dækkede obligationer (»nominalprincippet«).

Medlemsstaterne kan tillade andre beregningsprincipper, forudsat at de ikke medfører en højere dækningsratio end den, der beregnes i henhold til nominalprincippet.

Medlemsstaterne fastsætter regler for beregning af eventuelle renteudgifter i forbindelse med udestående dækkede obligationer og renteindtægter i forbindelse med dækkede aktiver, som skal afspejle sunde forsigtighedsprincipper i overensstemmelse med de gældende regnskabsstandarder.

7.  

Uanset stk. 6, første afsnit, kan medlemsstaterne på en måde, der afspejler sunde forsigtighedsprincipper og i overensstemmelse med gældende regnskabsstandarder, tillade, at fremtidige renteindtægter på dækkende aktiver med fradrag af fremtidige renteudgifter på de tilsvarende dækkede obligationer tages i betragtning med henblik på at udligne eventuelle mangler i dækningen af den primære betalingsforpligtelse, der er knyttet til de dækkede obligationer, når der er en snæver sammenhæng som defineret i den relevante delegerede forordning, der er vedtaget i medfør af artikel 33, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013, på følgende betingelser:

a) 

betalinger, som er modtaget i løbet af det dækkende aktivs levetid, og som er nødvendige til dækning af den betalingsforpligtelse, der er knyttet til den tilsvarende dækkede obligation, er adskilt i overensstemmelse med artikel 12 eller er medtaget i cover poolen i form af dækkende aktiver som omhandlet i artikel 6, indtil betalingerne er forfaldet, og

b) 

det er kun muligt at foretage forudbetaling af det dækkende aktiv ved at udnytte indfrielsesmuligheden som defineret i den relevante delegerede forordning, der er vedtaget i medfør af artikel 33, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013, eller i tilfælde af dækkede obligationer, der kan indfries til pari af det kreditinstitut, der udsteder de dækkede obligationer, ved at det dækkende aktivs låntager som minimum betaler den dækkede obligations pariværdi.

8.  
Medlemsstaterne sikrer, at beregningen af dækkende aktiver og forpligtelser baseres på den samme metode. Medlemsstaterne kan tillade forskellige beregningsmetoder til beregning af på den ene side dækkende aktiver og på den anden side forpligtelser, forudsat at anvendelsen af sådanne forskellige beregningsmetoder ikke resulterer i en højere dækningsratio end beregnet efter samme metode for beregning af både dækkede aktiver og forpligtelser.

Artikel 16

Krav om likviditetsbuffer for cover poolen

1.  
Medlemsstaterne sikrer investorbeskyttelse ved at stille krav om, at cover poolen til enhver tid omfatter en likviditetsbuffer sammensat af likvide aktiver, der er tilgængelige til dækning af udgående nettopengestrømme i forbindelse med programmet for dækkede obligationer.
2.  
Likviditetsbufferen for cover poolen skal dække de samlede maksimale udgående nettopengestrømme for de næste 180 dage.
3.  

Medlemsstaterne sikrer, at den likviditetsbuffer for cover poolen, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, består af følgende typer aktiver, adskilt i overensstemmelse med dette direktivs artikel 12:

a) 

aktiver, der opfylder betingelserne for aktiver på niveau 1, niveau 2A eller niveau 2B i henhold til den gældende delegerede forordning, som er vedtaget i henhold til artikel 460 i forordning (EU) nr. 575/2013, og som er værdiansat i overensstemmelse med nævnte delegerede forordning og ikke udstedt af selve det kreditinstitut, der udsteder de dækkede obligationer, eller af dets moderselskab, eller af dets moderselskab, medmindre dette er en offentlig enhed, som ikke er et kreditinstitut, dets datterselskaber eller andre datterselskaber i moderselskabet eller af en securitiseringsenhed med særligt formål, som kreditinstituttet er tæt knyttet til

b) 

kortfristede eksponeringer mod kreditinstitutter, der opfylder betingelserne for kreditkvalitetstrin 1 eller 2, eller kortfristede indlån til kreditinstitutter, der opfylder betingelserne for kreditkvalitetstrin 1, 2 eller 3 i overensstemmelse med artikel 129, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013.

Medlemsstaterne kan begrænse typerne af likvide aktiver til anvendelse med henblik på stk. 1, litra a) og b).

Medlemsstaterne sikrer, at usikrede krav fra eksponeringer, der anses for at være misligholdte i overensstemmelse med artikel 178 i forordning (EU) nr. 575/2013, ikke kan bidrage til likviditetsbufferen for cover poolen.

4.  
Hvis kreditinstitutter, der udsteder dækkede obligationer, er omfattet af likviditetskrav i andre EU-retsakter, der fører til overlapning med cover poolens likviditetsbuffer, kan medlemsstaterne beslutte ikke at anvende bestemmelserne i nationale ret til gennemførelse af stk. 1, 2 og 3 for den periode, der er fastsat i nævnte EU-retsakter. Medlemsstaterne må kun gøre brug af denne mulighed indtil den dato, hvor en ændring af disse EU-retsakter med henblik på at fjerne denne overlapning finder anvendelse, og skal underrette Kommissionen og EBA, hvis de gør brug af denne mulighed.
5.  
Medlemsstaterne kan tillade, at beregningen af hovedstolen for strukturer med en løbetid, som kan forlænges, baseres på den endelige forfaldsdato i overensstemmelse med de bestemmelser og vilkår, der gælder for den dækkede obligation.
6.  
Medlemsstaterne kan fastsætte, at stk. 1 ikke finder anvendelse på dækkede obligationer, som er omfattet af krav om match funding.

Artikel 17

Betingelser for strukturer med en løbetid, som kan forlænges

1.  

Medlemsstaterne kan give tilladelse til udstedelse af dækkede obligationer med strukturer med en løbetid, som kan forlænges, hvis investorbeskyttelse som minimum er sikret ved følgende:

a) 

løbetiden kan kun forlænges på grundlag af objektive udløsende begivenheder, der er fastsat i national ret, og ikke efter eget skøn af det kreditinstitut, der udsteder de dækkede obligationer

b) 

de udløsende begivenheder for løbetidsforlængelse er angivet i de kontraktlige vilkår og betingelser for den dækkede obligation

c) 

de oplysninger, som gives til investor om løbetidsstrukturen, er tilstrækkelige til at sætte den pågældende i stand til at fastlægge risikoen ved den dækkede obligation, og omfatter en detaljeret beskrivelse af:

i) 

de udløsende begivenheder for løbetidsforlængelse

ii) 

konsekvenserne for en løbetidsforlængelse i tilfælde af insolvens eller afvikling af det kreditinstitut, der udsteder de dækkede obligationer

iii) 

den rolle, som varetages af de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2, og, hvis det er relevant, af den særlige administrator med hensyn til løbetidsforlængelsen

d) 

den endelige forfaldsdato for den dækkede obligation kan til enhver tid fastsættes

e) 

i tilfælde af insolvens eller afvikling af det kreditinstitut, der udsteder de dækkede obligationer, påvirker løbetidsforlængelser ikke rækkefølgen for investorer i dækkede obligationer og vender heller ikke om på rækkefølgen i de oprindelige forfaldsplaner for programmet for dækkede obligationer

f) 

løbetidsforlængelsen ændrer ikke de strukturelle træk ved den dækkede obligation for så vidt angår »dual recourse« som omhandlet i artikel 4 og afsondring i tilfælde af konkurs som omhandlet i artikel 5.

2.  
Medlemsstater, som giver tilladelse til udstedelse af dækkede obligationer med strukturer med en løbetid, som kan forlænges, underretter EBA herom.

AFSNIT III

OFFENTLIGT TILSYN MED DÆKKEDE OBLIGATIONER

Artikel 18

Offentligt tilsyn med dækkede obligationer

1.  
Medlemsstaterne sikrer investorbeskyttelse ved at fastsætte, at udstedelse af dækkede obligationer er omfattet af offentligt tilsyn med dækkede obligationer.
2.  
Medlemsstaterne udpeger med henblik på det offentlige tilsyn med dækkede obligationer, der er omhandlet i stk. 1, en eller flere kompetente myndigheder. De underretter Kommissionen og EBA om de pågældende udpegede myndigheder og angiver en eventuel opdeling af funktioner og pligter.
3.  
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til stk. 2, overvåger udstedelsen af dækkede obligationer med henblik på at vurdere, hvorvidt de krav, der er fastsat i bestemmelserne i national ret til gennemførelse af dette direktiv, er opfyldt.
4.  
Medlemsstaterne sikrer, at kreditinstitutter, der udsteder dækkede obligationer, registrerer alle deres transaktioner i forbindelse med programmet for dækkede obligationer og råder over tilstrækkelige og passende dokumentationssystemer og -processer.
5.  
Medlemsstaterne sikrer endvidere, at der er truffet passende foranstaltninger, som gør det muligt for de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til denne artikels stk. 2, at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, hvorvidt kravene i bestemmelserne i national ret til gennemførelse af dette direktiv, er opfyldt, undersøge eventuelle overtrædelser af de pågældende krav og pålægge administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger i overensstemmelse med bestemmelserne i national ret til gennemførelse af artikel 23.
6.  
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til stk. 2, har den ekspertise, de ressourcer, den operationelle kapacitet, de beføjelser og den uafhængighed, der er påkrævet for at varetage de funktioner, der er forbundet med offentligt tilsyn med dækkede obligationer.

Artikel 19

Tilladelse til programmer for dækkede obligationer

1.  
Medlemsstaterne sikrer investorbeskyttelse ved at stille krav om, at der skal indhentes tilladelse til et program for dækkede obligationer, inden der udstedes dækkede obligationer under det pågældende program. Medlemsstaterne tillægger de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2, beføjelse til at give sådanne tilladelser.
2.  

Medlemsstaterne fastsætter kravene til den tilladelse, der er omhandlet i stk. 1, herunder som minimum følgende:

a) 

en passende driftsplan for udstedelsen af dækkede obligationer

b) 

passende politikker, processer og metoder, som tager sigte på investorbeskyttelse, og som omfatter godkendelse, ændring, fornyelse og genfinansiering af lån, som indgår i cover poolen

c) 

ledere og medarbejdere, som udelukkende beskæftiger sig med programmet for dækkede obligationer, og som har tilstrækkelige kvalifikationer og tilstrækkelig viden i forhold til udstedelsen af dækkede obligationer og forvaltningen af programmet for dækkede obligationer

d) 

en administrativ opsætning af cover poolen og overvågning heraf, som opfylder kravene i bestemmelserne i national ret til gennemførelse af dette direktiv.

Artikel 20

Offentligt tilsyn med dækkede obligationer i tilfælde af insolvens og afvikling

1.  
De kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2, samarbejder med afviklingsmyndigheden i tilfælde af afvikling af et kreditinstitut, der udsteder dækkede obligationer, for at sikre bevaring af de rettigheder og interesser, som investorerne i dækkede obligationer har, herunder ved som minimum at kontrollere den løbende og forsvarlige forvaltning af programmet for dækkede obligationer under afviklingsprocessen.
2.  
Medlemsstaterne kan bestemme, at der skal udpeges en særlig administrator i tilfælde af insolvens hos et kreditinstitut, der udsteder dækkede obligationer, for at sikre bevaring af de rettigheder og interesser, som investorerne i dækkede obligationer har, herunder ved som minimum at kontrollere den løbende og forsvarlige forvaltning af programmet for dækkede obligationer, så længe det er nødvendigt.

Hvis medlemsstaterne gør brug af denne mulighed, kan de stille krav om, at deres kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2, godkender udpegningen og afskedigelsen af den særlige administrator. Medlemsstater, der gør brug af denne mulighed, skal som minimum stille krav om, at de kompetente myndigheder høres om udpegning og afskedigelse af den særlige administrator.

3.  

Hvis medlemsstaterne fastsætter, at der skal udpeges en særlig administrator i henhold til stk. 2, vedtager de regler om den pågældende særlige administrators opgaver og ansvarsområder, herunder som minimum i forhold til:

a) 

afvikling af de forpligtelser, der er knyttet til de dækkede obligationer

b) 

forvaltning og realisering af dækkende aktiver, herunder at overføre dem sammen med forpligtelser i tilknytning til dækkede obligationer til et andet kreditinstitut, der udsteder dækkede obligationer

c) 

de juridiske transaktioner, som er nødvendige for behørig forvaltning af cover poolen, for løbende overvågning af dækningen af de forpligtelser, der er knyttet til de dækkede obligationer, for indledning af procedurer med henblik på at føre aktiver tilbage i cover poolen og for overførsel af de aktiver, der er tilbage, til insolvensboet for det kreditinstitut, der har udstedt de dækkede obligationer, når alle forpligtelser i tilknytning til dækkede obligationer er afviklet.

Med henblik på første afsnit, litra c), kan medlemsstaterne tillade, at den særlige administrator, i tilfælde af at det kreditinstitut, der udsteder de dækkede obligationer, er insolvent, opererer i henhold til den tilladelse, som det pågældende kreditinstitut er i besiddelse af, under iagttagelse af de samme operative krav.

4.  
Medlemsstaterne sikrer koordinering og udveksling af oplysninger med henblik på insolvens- eller afviklingsprocessen mellem de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2, den særlige administrator, hvis en sådan administrator er udpeget, og i tilfælde af afvikling afviklingsmyndigheden.

Artikel 21

Indberetning til de kompetente myndigheder

1.  
Medlemsstaterne sikrer investorbeskyttelse ved at stille krav om, at kreditinstitutter, der udsteder dækkede obligationer, skal indberette de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, om programmer for dækkede obligationer til de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2. Denne indberetning foretages regelmæssigt såvel som efter anmodning fra disse kompetente myndigheder. Medlemsstaterne fastsætter regler om hyppigheden af den regelmæssige indberetning.
2.  

De indberetningsforpligtelser, der skal fastsættes i henhold til stk. 1, skal omfatte krav om, at de oplysninger, der skal gives, som minimum omfatter oplysninger om følgende:

a) 

aktivernes egnethed og krav i forbindelse med cover pools i overensstemmelse med artikel 6-11

b) 

adskillelse af dækkende aktiver i overensstemmelse med artikel 12

c) 

hvor det er relevant, den funktion, som den overvågningsansvarlige for cover pools har, i overensstemmelse med artikel 13

d) 

dækningskrav i overensstemmelse med artikel 15

e) 

likviditetsbufferen for cover poolen i overensstemmelse med artikel 16

f) 

hvor det er relevant, betingelserne for strukturer med en løbetid, som kan forlænges, i overensstemmelse med artikel 17.

3.  
Medlemsstaterne fastsætter regler om de oplysninger, der skal gives efter stk. 2 af de kreditinstitutter, der udsteder dækkede obligationer, til de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2, i tilfælde af insolvens eller afvikling af et kreditinstitut, der udsteder dækkede obligationer.

Artikel 22

Kompetente myndigheders beføjelser med henblik på offentligt tilsyn med dækkede obligationer

1.  
Medlemsstaterne sikrer investorbeskyttelse ved at tillægge de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2, alle de tilsyns-, undersøgelses- og sanktionsbeføjelser, der er nødvendige for at føre offentligt tilsyn med dækkede obligationer.
2.  

De beføjelser, der er omhandlet i stk. 1, omfatter som minimum følgende:

a) 

beføjelse til at give eller at afslå at give tilladelser i henhold til artikel 19

b) 

beføjelse til regelmæssigt at revidere programmet for dækkede obligationer med henblik på at vurdere, om det er i overensstemmelse med bestemmelserne i national ret til gennemførelse af dette direktiv

c) 

beføjelse til at foretage stedlige og ikkestedlige inspektioner

d) 

beføjelse til at pålægge administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, jf. de bestemmelser i national ret, der gennemfører artikel 23

e) 

beføjelse til at vedtage og gennemføre tilsynsmæssige retningslinjer vedrørende udstedelse af dækkede obligationer.

Artikel 23

Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger

1.  

Uden at det berører medlemsstaternes ret til at fastsætte strafferetlige sanktioner, fastsætter medlemsstaterne regler om passende administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der finder anvendelse som minimum i følgende situationer:

a) 

et kreditinstitut har opnået tilladelse til et program for dækkede obligationer ved brug af urigtige erklæringer eller på anden ulovlig vis

b) 

et kreditinstitut opfylder ikke længere de betingelser, hvorunder tilladelsen til et program for dækkede obligationer blev givet

c) 

et kreditinstitut udsteder dækkede obligationer uden at opnå tilladelse i overensstemmelse med bestemmelserne i national ret til gennemførelse af artikel 19

d) 

et kreditinstitut, der udsteder dækkede obligationer, opfylder ikke kravene i bestemmelserne i national ret til gennemførelse af artikel 4

e) 

et kreditinstitut udsteder dækkede obligationer, som ikke opfylder kravene i bestemmelserne i national ret til gennemførelse af artikel 5

f) 

et kreditinstitut udsteder dækkede obligationer, som ikke er sikret i overensstemmelse med bestemmelserne i national ret til gennemførelse af artikel 6

g) 

et kreditinstitut udsteder dækkede obligationer, som er sikret ved aktiver, der befinder sig uden for Unionen, i strid med kravene i bestemmelserne i national ret til gennemførelse af artikel 7

h) 

et kreditinstitut sikrer dækkede obligationer i en koncernintern puljestruktur med dækkede obligationer i strid med kravene i bestemmelserne i national ret til gennemførelse af artikel 8

i) 

et kreditinstitut, der udsteder dækkede obligationer, opfylder ikke betingelserne for fælles finansiering i bestemmelserne i national ret til gennemførelse af artikel 9

j) 

et kreditinstitut, der udsteder dækkede obligationer, opfylder ikke kravene til cover poolens sammensætning i bestemmelserne i national ret til gennemførelse af artikel 10

k) 

et kreditinstitut, der udsteder dækkede obligationer, opfylder ikke kravene vedrørende derivatkontrakter i cover poolen i bestemmelserne i national ret til gennemførelse af artikel 11

l) 

et kreditinstitut, der udsteder dækkede obligationer, opfylder ikke kravene om adskillelse af dækkende aktiver i bestemmelserne i national ret til gennemførelse af artikel 12

m) 

et kreditinstitut, der udsteder dækkede obligationer, indberetter ikke oplysninger eller giver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger i strid med bestemmelserne i national ret til gennemførelse af artikel 14

n) 

et kreditinstitut, der udsteder dækkede obligationer, undlader gentagne gange eller konsekvent at opretholde en likviditetsbuffer for cover poolen i strid med bestemmelserne i national ret til gennemførelse af artikel 16

o) 

et kreditinstitut, der udsteder dækkede obligationer med en løbetid, der kan forlænges, opfylder ikke betingelserne for strukturer med en løbetid, som kan forlænges, i bestemmelserne i national ret til gennemførelse af artikel 17

p) 

et kreditinstitut, der udsteder dækkede obligationer, indberetter ikke oplysninger eller giver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger om dets forpligtelser i strid med bestemmelserne i national ret til gennemførelse af artikel 21, stk. 2.

Medlemsstaterne kan beslutte ikke at indføre administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger for overtrædelser, der er underlagt strafferetlige sanktioner i deres nationale ret. I sådanne tilfælde meddeler medlemsstaterne Kommissionen de relevante strafferetlige bestemmelser.

2.  

De sanktioner og foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning, og skal som minimum omfatte følgende:

a) 

inddragelse af tilladelsen til et program for dækkede obligationer

b) 

en offentlig meddelelse, hvori identiteten på den fysiske eller juridiske person og overtrædelsens art nævnes i overensstemmelse med artikel 24

c) 

et påbud om, at den fysiske eller juridiske person bringer den udviste adfærd til ophør og afholder sig fra at gentage en sådan adfærd

d) 

administrative økonomiske sanktioner.

3.  
Medlemsstaterne sikrer desuden, at de sanktioner og foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, gennemføres effektivt.
4.  

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2, ved fastsættelsen af arten af administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger og af størrelsen af de pågældende administrative økonomiske sanktioner tager højde for følgende omstændigheder, hvis det er relevant:

a) 

overtrædelsens grovhed og varighed

b) 

graden af ansvar hos den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen

c) 

den finansielle styrke hos den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen, herunder med henvisning til den juridiske persons samlede omsætning eller den fysiske persons årsindkomst

d) 

størrelsen på den fortjeneste, den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen, har opnået som følge af overtrædelsen eller det tab, den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen, har undgået, såfremt disse fortjenester eller tab kan beregnes

e) 

de tab for tredjemænd, som kan tilskrives overtrædelsen, såfremt disse tab kan beregnes

f) 

viljen hos den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen, til at samarbejde med de kompetente myndigheder udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2

g) 

eventuelle overtrædelser, som den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen, tidligere har begået

h) 

enhver faktisk eller eventuel systemisk følge af overtrædelsen.

5.  
Såfremt de i stk. 1 omhandlede bestemmelser finder anvendelse på juridiske personer, sikrer medlemsstaterne desuden, at de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2, anvender de administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger som fastsat i nærværende artikels stk. 2 på medlemmer af ledelsesorganet samt andre personer, som i henhold til national ret er ansvarlige for overtrædelsen.
6.  
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2, giver den berørte fysiske eller juridiske person mulighed for at blive hørt, inden de træffer afgørelse om at pålægge administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger som fastsat i nærværende artikels stk. 2. Undtagelser fra retten til at blive hørt kan gælde for vedtagelsen af disse andre administrative foranstaltninger, hvis en hurtig indsats er nødvendig for at forhindre betydelige tab for tredjemand eller betydelig skade på det finansielle system. I sådanne tilfælde skal den pågældende person have mulighed for at blive hørt så hurtigt som muligt efter vedtagelsen af en sådan administrativ foranstaltning, og om nødvendigt skal den pågældende foranstaltning revideres.
7.  
Medlemsstaterne sikrer, at enhver afgørelse om at pålægge administrative sanktioner eller administrative foranstaltninger som fastsat i stk. 2 er behørigt begrundet og kan påklages.

Artikel 24

Offentliggørelse af administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger

1.  
Medlemsstaterne sikrer, at bestemmelserne i national ret til gennemførelse af dette direktiv omfatter regler om, at administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger skal offentliggøres uden unødigt ophold på de officielle websteder for de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2. De samme forpligtelser gælder, hvis en medlemsstat beslutter at fastsætte strafferetlige sanktioner i henhold til artikel 23, stk. 1, andet afsnit.
2.  
De regler, der vedtages i henhold til stk. 1, skal som minimum omfatte et krav om offentliggørelse af enhver afgørelse, som ikke eller ikke længere kan appelleres, og som er truffet som følge af en overtrædelse af bestemmelserne i national ret til gennemførelse af dette direktiv.
3.  
Medlemsstaterne sikrer, at en sådan offentliggørelse omfatter oplysninger om typen og arten af overtrædelsen og identiteten af den fysiske eller juridiske person, som sanktionen eller foranstaltningen pålægges. Med forbehold af stk. 4 sikrer medlemsstaterne endvidere, at sådanne oplysninger offentliggøres uden unødigt ophold, efter at adressaten er blevet informeret om den pågældende sanktion eller foranstaltning og om offentliggørelsen af den afgørelse, der pålægger sanktionen eller foranstaltningen, på de i henhold til artikel 18, stk. 2, udpegede kompetente myndigheders officielle websteder.
4.  
Hvis medlemsstaterne tillader offentliggørelse af en afgørelse, der pålægger sanktioner eller andre foranstaltninger, som er genstand for en verserende klage, offentliggør de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2, uden unødigt ophold på deres officielle websteder oplysninger om status for denne klage og resultatet heraf.
5.  

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2, offentliggør afgørelsen om pålæggelse af sanktionerne eller foranstaltningerne anonymt og i overensstemmelse med national ret, hvis en af følgende omstændigheder gør sig gældende:

a) 

hvis sanktionen eller foranstaltningen pålægges en fysisk person, og offentliggørelsen af personoplysninger anses for at være uforholdsmæssig

b) 

hvis offentliggørelsen vil skade stabiliteten på de finansielle markeder eller en igangværende strafferetlig efterforskning

c) 

hvis offentliggørelsen, i det omfang, hvor dette kan fastslås, vil påføre de involverede kreditinstitutter eller fysiske personer uforholdsmæssig stor skade.

6.  
I tilfælde, hvor en medlemsstat offentliggør en afgørelse om pålæggelse af en sanktion eller en foranstaltning anonymt kan den tillade, at offentliggørelsen af de relevante oplysninger udskydes.
7.  
Medlemsstaterne sikrer, at enhver endelig retsafgørelse, som annullerer en afgørelse om at pålægge en sanktion eller en foranstaltning, også offentliggøres.
8.  
Medlemsstaterne sikrer, at enhver offentliggørelse som omhandlet i stk. 2-6 forbliver på de officielle websteder for de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2, i mindst fem år fra datoen for offentliggørelsen. Personoplysninger i offentliggørelsen forbliver kun på det officielle websted i den periode, der er nødvendig og i overensstemmelse med de gældende regler om beskyttelse af personoplysninger. En sådan opbevaringsperiode fastsættes under hensyntagen til de forældelsesfrister, der er fastsat i de berørte medlemsstaters lovgivning, men må under ingen omstændigheder være længere end ti år.
9.  
De kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2, underretter EBA om pålagte administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, herunder, hvis det er relevant, om eventuelle klager heraf samt resultatet af disse. Medlemsstaterne sikrer, at disse kompetente myndigheder modtager oplysninger og nærmere detaljer om den endelige dom i forbindelse med eventuelle strafferetlige sanktioner, der pålægges, som disse kompetente myndigheder også videregiver til EBA.
10.  
EBA opretholder en central database med administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som den har modtaget meddelelse om. Databasen må kun være tilgængelig for de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2, og opdateres på grundlag af oplysningerne fra de kompetente myndigheder i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 9.

Artikel 25

Samarbejdsforpligtelser

1.  
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2, indgår i et tæt samarbejde med de kompetente myndigheder, der fører overordnet tilsyn med kreditinstitutter i overensstemmelse med den relevante EU-ret, som finder anvendelse på de pågældende institutter, og med afviklingsmyndigheden i tilfælde af afvikling af det kreditinstitut, der udsteder dækkede obligationer.
2.  
Medlemsstaterne sikrer endvidere, at de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2, indgår i et tæt samarbejde med hinanden. Det pågældende samarbejde omfatter indbyrdes udveksling af oplysninger, som er relevante for de andre myndigheders varetagelse af tilsynsmæssige opgaver i henhold til bestemmelserne i national til gennemførelse af dette direktiv.
3.  

Medlemsstaterne sikrer med henblik på denne artikels stk. 2, andet punktum, at de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2, formidler:

a) 

alle relevante oplysninger efter anmodning fra en anden kompetent myndighed, der er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2, og

b) 

på eget initiativ eventuelle væsentlige oplysninger til andre kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2, i andre medlemsstater.

4.  
Medlemsstaterne sikrer også, at de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2, samarbejder med EBA, eller, hvis det er relevant, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 ( 1 ), med henblik på dette direktiv.
5.  
Oplysninger anses med henblik på denne artikel for at være væsentlige, hvis de på afgørende måde kan påvirke vurderingen af udstedelsen af dækkede obligationer i en anden medlemsstat.

Artikel 26

Oplysningskrav

1.  

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2, offentliggør følgende oplysninger på deres officielle websteder:

a) 

de nationale love, administrative bestemmelser og generelle retningslinjer, der er vedtaget i forhold til udstedelse af dækkede obligationer

b) 

fortegnelsen over kreditinstitutter, der har tilladelse til at udstede dækkede obligationer

c) 

fortegnelsen over de dækkede obligationer, der har tilladelse til at anvende mærket »European Covered Bond«, og fortegnelsen over de dækkede obligationer, der har tilladelse til at anvende mærket »European Covered Bond (Premium)«.

2.  
De oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med stk. 1, skal være tilstrækkeligt fyldestgørende til at muliggøre en meningsfuld sammenligning af de metoder, der benyttes af de i de forskellige medlemsstater kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2. Disse oplysninger opdateres for at tage højde for eventuelle ændringer.
3.  
De kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2, underretter på årlig basis EBA om fortegnelsen over kreditinstitutter omhandlet i stk. 1, litra b), og fortegnelserne over dækkede obligationer omhandlet i stk. 1, litra c).

▼M1

Artikel 26a

Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt

1.  
Fra den 10. januar 2030 sikrer medlemsstaterne, at kreditinstitutter, der har tilladelse til at udstede dækkede obligationer, når de offentliggør oplysninger som omhandlet i dette direktivs artikel 14, samtidig indsender disse oplysninger til det relevante indsamlingsorgan, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, med det formål at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 ( 2 ).

Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne opfylder følgende krav:

a) 

Oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859 eller, hvis det er påkrævet i henhold til EU-retten, i et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 4), i nævnte forordning.

b) 

Oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i) 

alle navnene på det kreditinstitut, der har tilladelse til at udstede dækkede obligationer, som oplysningerne vedrører

ii) 

den identifikator for juridiske enheder, som er tildelt det kreditinstitut, der har tilladelse til at udstede dækkede obligationer, som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii) 

størrelsen af det kreditinstitut, der har tilladelse til at udstede dækkede obligationer, efter kategori som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra d), i nævnte forordning

iv) 

arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c), i nævnte forordning

v) 

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

2.  
Med henblik på stk. 1, litra b), nr. ii), pålægger medlemsstaterne kreditinstitutter, der har tilladelse til at udstede dækkede obligationer, at erhverve en identifikator for juridiske enheder.
3.  
Senest den 9. januar 2030 udpeger medlemsstaterne med henblik på at gøre de i denne artikels stk. 1 omhandlede oplysninger tilgængelige på ESAP mindst ét indsamlingsorgan som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 og underretter ESMA herom.
4.  
Fra den 10. januar 2030 sikrer medlemsstaterne, at de oplysninger, der er omhandlet i dette direktivs artikel 24 og artikel 26, stk. 1, litra b) og c), gøres tilgængelige på ESAP. Med henblik herpå er indsamlingsorganet som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 den kompetente myndighed.

Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne opfylder følgende krav:

a) 

Oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859.

b) 

Oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i) 

alle navnene på det kreditinstitut, der har tilladelse til at udstede dækkede obligationer, som oplysningerne vedrører

ii) 

hvis det er muligt, den identifikator for juridiske enheder, som er tildelt det kreditinstitut, der har tilladelse til at udstede dækkede obligationer, som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii) 

arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c), i nævnte forordning

iv) 

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

5.  

Med henblik på at sikre den effektive indsamling og forvaltning af oplysninger, der indsendes i overensstemmelse med stk. 1, udarbejder EBA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som præciserer følgende:

a) 

eventuelle andre metadata, som skal ledsage oplysningerne

b) 

struktureringen af data, som indgår i oplysningerne

c) 

de oplysninger, for hvilke det maskinlæsbare format er påkrævet, og, i sådanne tilfælde, hvilket maskinlæsbart format der skal anvendes.

Med henblik på litra c) vurderer EBA fordele og ulemper ved forskellige maskinlæsbare formater og foretager passende praktiske afprøvninger.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

6.  
EBA vedtager om nødvendigt retningslinjer for at sikre, at de metadata, der indsendes i overensstemmelse med stk. 5, første afsnit, litra a), er korrekte.

▼B

AFSNIT IV

MÆRKNING

Artikel 27

Mærkning

1.  
Medlemsstaterne sikrer, at mærket »European Covered Bond« såvel som de officielle oversættelser heraf på alle de officielle EU-sprog udelukkende anvendes på dækkede obligationer, som opfylder kravene i bestemmelserne i national ret til gennemførelse af dette direktiv.
2.  
Medlemsstaterne sikrer, at mærket »European Covered Bond (Premium)« såvel som de officielle oversættelser heraf på alle de officielle EU-sprog udelukkende anvendes på dækkede obligationer, som opfylder kravene i bestemmelserne i national ret til gennemførelse af dette direktiv i national ret, og som opfylder kravene i artikel 129 i forordning (EU) nr. 575/2013, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2160 ( 3 ).

AFSNIT V

ÆNDRINGER AF ANDRE DIREKTIVER

Artikel 28

Ændring af direktiv 2009/65/EF

I artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF foretages følgende ændringer:

1) 

Første afsnit affattes således:

»4.  
Medlemsstaterne kan forhøje den i stk. 1, første afsnit, nævnte 5 %-grænse til højst 25 % for visse obligationer, hvis obligationerne udstedes inden den 8. juli 2022 og opfylder de krav, der er omhandlet i dette stykke, der fandt anvendelse på udstedelsesdatoen, eller, hvis obligationerne er omfattet af definitionen af dækkede obligationer, i artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2162 ( *1 ).
2) 

Tredje afsnit udgår.

Artikel 29

Ændring af direktiv 2014/59/EU

Artikel 2, stk. 1, nr. 96), i direktiv 2014/59/EU affattes således:

»96) 

»dækket obligation«: en dækket obligation som defineret i artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2162 ( *2 ) eller, for så vidt angår et instrument, som blev udstedt inden den 8. juli 2022, en obligation som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF ( *3 ), i den udgave, der fandt anvendelse på datoen for udstedelsen

AFSNIT VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 30

Overgangsforanstaltninger

1.  
Medlemsstaterne sikrer, at dækkede obligationer udstedt inden den 8. juli 2022, som opfylder kravene i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF, der fandt anvendelse på udstedelsesdatoen, ikke er omfattet af kravene i nærværende direktivs artikel 5-12 og artikel 15, 16, 17 og 19, men at der fortsat kan henvises til dem som dækkede obligationer i overensstemmelse med nærværende direktiv indtil deres forfaldsdato.

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2, i dette direktiv, overvåger, at dækkede obligationer, der udstedt før den 8. juli 2022, er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF, der fandt anvendelse på datoen for deres udstedelse, og med kravene i nærværende direktiv, for så vidt som de finder anvendelse i overensstemmelse med første afsnit i dette stykke.

2.  

Medlemsstaterne kan anvende stk. 1 på tapudstedelser af dækkede obligationer under ISIN-koder åbnet før den 8. juli 2022 for op til 24 måneder efter den dato, forudsat at disse udstedelser overholder alle følgende krav:

a) 

forfaldsdatoen for den dækkede obligation ligger før 8. juli 2027

b) 

den samlede udstedelsesstørrelse af de tapudstedelser, der er foretaget efter den 8. juli 2022, er ikke mere end det dobbelte af den samlede udstedelsesstørrelse for de udestående dækkede obligationer, der er udestående den dag

c) 

den samlede udstedelsesstørrelse for den dækkede obligation ved forfald overstiger ikke 6 000 000 000 EUR eller et tilsvarende beløb i national valuta

d) 

aktiverne stillet som sikkerhed befinder sig i den medlemsstat, der anvender stk. 1 på tapudstedelser af dækkede obligationer.

Artikel 31

Revision og rapporter

1.  
Senest den 8. juli 2024 aflægger Kommissionen i tæt samarbejde med EBA rapport til Europa-Parlamentet og Rådet, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag, om, hvorvidt og i givet fald hvordan der kan indføres en ækvivalensordning for tredjelandskreditinstitutter, der udsteder dækkede obligationer, og for investorer i disse dækkede obligationer, idet der tages højde for den internationale udvikling i dækkede obligationer, navnlig udviklingen i de lovgivningsmæssige rammer i tredjelande.
2.  

Senest den 8. juli 2025 aflægger Kommissionen i tæt samarbejde med EBA rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af dette direktiv med hensyn til niveauet af investorbeskyttelse og om udviklingen med hensyn til udstedelse af dækkede obligationer i Unionen. Rapporten skal omfatte eventuelle henstillinger til yderligere tiltag. Rapporten skal omfatte oplysninger om følgende:

a) 

udviklingen i antallet af tilladelser til at udstede dækkede obligationer

b) 

udviklingen i antallet af dækkede obligationer udstedt i overensstemmelse med bestemmelserne i national ret til gennemførelse af dette direktiv og med artikel 129 i forordning (EU) nr. 575/2013

c) 

udviklingen i aktiver til sikring af udstedelse af dækkede obligationer

d) 

udviklingen i niveauet for overdækning af sikkerhedsstillelse

e) 

grænseoverskridende investeringer i dækkede obligationer, herunder investeringer fra og udadgående investeringer til tredjelande

f) 

udviklingen i udstedelse af dækkede obligationer med strukturer med en løbetid, som kan forlænges

g) 

udviklingen for så vidt angår risici og fordele ved anvendelse af eksponeringer som omhandlet i artikel 129, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013

h) 

funktionsmåden for markederne for dækkede obligationer.

3.  
Senest den 8. juli 2024 sender medlemsstaterne Kommissionen oplysninger om de spørgsmål, der er anført i stk. 2.
4.  
Senest den 8. juli 2024 vedtager Kommissionen efter at have bestilt og modtaget en undersøgelse, der vurderer risiciene og fordelene ved dækkede obligationer med strukturer med en løbetid, der kan forlænges, og efter samråd med EBA en rapport og forelægger den pågældende undersøgelse og rapport til Europa-Parlamentet og Rådet, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.
5.  
Senest den 8. juli 2024 vedtager Kommissionen en rapport om muligheden for at indføre et »dual recourse«-instrument ved navn »European Secured Notes«. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.

Artikel 32

Gennemførelse

1.  
Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 8. juli 2021 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

De anvender senest disse love og bestemmelser fra den 8. juli 2022.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

2.  
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 33

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 34

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.



( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).

( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et europæisk fælles adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed (EUT L, 2023/2859, 20.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2859/oj).

( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2160 af 27. november 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013, for så vidt angår eksponeringer i form af dækkede obligationer (se side 1 i denne EUT).

( *1 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2162 af 27. november 2019 om udstedelse af dækkede obligationer, om offentligt tilsyn med dækkede obligationer og om ændring af direktiv 2009/65/EF og 2014/59/EU (EUT L 328 af 18.12.2019, s. 29).«

( *2 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2162 af 27. november 2019 om udstedelse af dækkede obligationer, om offentligt tilsyn med dækkede obligationer og om ændring af direktiv 2009/65/EF og 2014/59/EU (EUT L 328 af 18.12.2019, s. 29).

( *3 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).«